Biologi A eksamen 2020 - karakter: 12

0
(0)
0 2189
15kr
PDF

Eksamen i skriftlig biologi 28. maj 2020. 

I opgaven er svaret på: 

Opgave 2. Opvarmning og præstationsevne 

Uddrag:

1. Forklar, hvorfor fingrene skal bevæges mest muligt ved varmepåvirkning og holdes i ro ved kuldepåvirkning.

I dette forsøg ønskes det at fastholde den temperatur, som påvirkningen skal forsage. Når hånden blev opvarmet ved at være nedsænket i 40 °C varmt vand, var intentionen en markant øgning af musklernes temperatur. Når hånden opvarmes vil eksempelvis blodtilførslen til især huden øges. Det skyldes, at kroppen gennem huden kommer af med den overskydende varme. Dette kompenseres for ved at bevæge fingrene, hvorved bevægelsen af musklerne øges og medfører øget respiration, som producerer varme. På denne måde opretholdes opvarmningen bedst muligt.

2. Afbild resultaterne som boksplot

3. Vurder, om resultaterne underbygger hypotesen.

4. Vælg en af ovenstående faktorer og forklar, hvordan øget muskeltemperatur kan have den nævnte effekt.

5. Forklar, hvorfor det kan reducere præstationsevnen, hvis musklerne har arbejdet maksimalt igennem længere tid under opvarmningen.

Opvarmning er meget favorabelt inden fysisk arbejde. Når man varmer op øges kropstemperaturen, hvorved risikoen for skader mindskes, fordi muskler og sener bliver mere smidige når kropstemperaturen øges. Herved er sandsynligheden for eksempelvis fibersprængninger formindsket.

Opgave 3. Centraleuropæisk hjernebetændelse, TBE

Uddrag:

1. Beskriv, hvordan forskere kan undersøge udbredelsen af TBE-virus hos rådyr i Danmark

Udbredelsen af TBE-virus hos rådyr i Danmark kan undersøges ved hjælp af stikprøver fra forskellige steder i Danmark. At undersøge samtlige rådyr i Danmark for TBE-virus vil være en meget uoverskuelig og nærmest umulig opgave. Derfor kan stikprøver benyttes til at give et overordnet billede. Disse stikprøver skal selvfølgelig være udtaget således, at de er repræsentative. Man skal altså sørge for, at stikprøverne er taget fra forskellige områder i Danmark, med forskellig levevilkår, populationsstørrelse mv. således, at resultatet kan accepteres at siges generelt gældende for alle rådyr i Danmark.

I disse stikprøver kan man tage blodprøver fra rådyrene, som undersøges for antistoffer mod TBE- virus. Dette kan gøres ved ELISA. ELISA vil påvise antistofferne i de blodprøver fra rådyr, som har været eller er inficeret med TBE-virus. På denne måde kan man undersøge udbredelsen af TBE- virus.

2. Forklar, hvorfor antibiotika kan stoppe borreliose, men er virkningsløst mod TBE-virus

3. Forklar, hvorfor man ikke kan konstatere sygdommen ved hjælp af ELISA i første uge

4. Forklar, hvorfor fragmenter af TBE-virus kan aktivere immunforsvaret til immunitet for TBE-virus. Inddrag figur 3.

5. Giv forslag til, hvorfor personer, der er vaccineret mod TBE-virus, kun er beskyttet i 3 år.

Opgave 4. Mårhund

Uddrag:

1. Giv forslag til, hvorfor der fødes flest hvalpe mellem april og juni måned.

Det er smartest for mårhunden at føde sine hvalpe på et tidspunkt, hvor næringen er tilstrækkelig. Således sikrer mårhunden sig, at hendes hvalpe ikke dør af sult lige efter fødslen. Hun skal kunne indsamle tilstrækkelig føde til sine hvalpe, og det må ikke ske for langsomt. Hun skal nemlig tilbage til sine nyfødte hvalpe for at beskytte dem. Deres primære fødekilde er animalsk føde. Mellem april og juni måned risikerer mårhunden ikke, at nogle af disse fødekilder er i hi.

Derudover er op mod 1/3 af føden vegetabilsk. I slut forår/start sommer er de vegetabilske fødekilder bedst tilgængelige. Disse kan mårhunden altså i april til juni måned hurtigt og nemt anskaffe i pæne mængder.
Ligeledes spiller varmen også en rolle. Det kan være farligt for hvalpene, hvis temperaturen er for lav. Herved kan de dø af kulde, når moren er ude for at finde føde til dem og herved ikke kan varme dem. I april-juni er temperaturen tilstrækkelig høj til, at hvalpene kan holde varmen i en periode selv, mens moren er ude for at finde føde.

2. Giv forslag til, hvordan populationsstørrelsen af mårhund i Danmark kan bestemmes

3. Afbild antallet af trafikdræbte mårhunde som funktion af tiden i perioden 2009-2017.

4. Forklar, hvordan man ved hjælp af genetiske undersøgelser kan bestemme, hvor en mårhund stammer fra.

5. Diskuter den mulige udvikling i populationsstørrelsen af mårhunde i Danmark.

Karakter for denne eksamen: 12

Godeopgaver.dk kommentar: Husk, at du får dine penge retur, hvis ikke indholdet af opgaven lever op til det, hvad der er lovet i indholdsfortegnelsen.

Karakter 12
Skole Rønde Gymnasium
Klassetrin 3.G

Ingen anmeldelser fundet.

Ingen kommentarer til denne opgave. Vær den første til at skrive en!

Denne side anvender cookies. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores brug af cookies.