Dansk mundtlig eksamen - Den komplette vejledning (2021)

Dansk mundtlig eksamen - Den komplette vejledning (2021)

I denne artikel får du en grundig vejledning i alt, hvad du har brug for at vide inden du skal til eksamen i mundtlig dansk. Vi redegører for, hvordan den mundtlige eksamen foregår trin for trin. Derefter får du en yderst grundig vejledning i, hvordan du forbereder dig bedst muligt. Vi dækker alt omkring, hvorledes du får overblik over pensum og læser op på det, samt hvordan du specifikt får styr på de litteraturhistoriske perioder. Vi slutter af med en række gode overordnede råd, der er fordelagtige at følge til den mundtlige dansk eksamen. 

Hvordan foregår en dansk mundtlig eksamen?

Overordnet foregår en mundtlig dansk eksamen på følgende måde:

1.       Du trækker et spørgsmål og får udleveret det tilhørende materiale

2.       Du forbereder dig i ca. en time inden du vender tilbage til eksaminationslokalet

3.       Du laver en præsentation på ca. 10 min.

4.       Du og din lærer, censor kan evt. også byde ind, har en faglig samtale om emnet.

5.       Afslutningsvis fastsættes din karakter, som overleveres af din lærer i påhør af censor

 

Alt afhængigt om du går på STX, HTX, HHX eller HF vil der dog være nogle forskelle i, hvordan dansk eksamen forløber.

Vi har nedenunder lavet en oversigt over, hvordan eksamen ser ud på de forskellige gymnasier.

STX

Fakta:

Forberedelsestid: 60 minutter

Eksamination: 30 minutter

Tekstomfang: ca. 5 normalsider (2400 anslag inkl. mellemrum)

Hvad kan man trække til dansk eksamen?

fokus til mundtlig dansk eksamenSpørgsmålet du trækker tager udgangspunkt i et forløb i har haft i undervisningen, og vil have enten et litterært, mediemæssigt eller sprogligt fokus. Nogle spørgsmål kan godt have f.eks. både et litterært og sprogligt fokus, men det vil altid være angivet, hvilket område du primært skal fokusere på.

Til hvert spørgsmål hører der nogle tekster til. Du kan godt få flere forskellige tekster til samme spørgsmål. Minimum én af teksterne vil være ukendt, dvs. en tekst du ikke har haft i undervisningen.

Dit arbejde vil primært skulle centrere sig omkring den ukendte tekst. Du vil altså ikke blive bedt om, at analysere en kendt tekst. Som regel vil det være sådan, at du skal analysere den ukendte tekst, og derefter perspektivere denne til en (kendt) tekst i har arbejdet med i timerne.

Som del af eksamensspørgsmålet vil der være nogle anvisninger, der fortæller hvordan du skal arbejde med teksterne. Anvisningerne kan være udformet som konkrete spørgsmål eller mere som generelle instrukser, alt afhængigt af hvad din lærer vælger.

Eksaminationen starter med et oplæg fra dig. Oplægget skal vare 8-10 minutter, hvor du præsenterer dine tekster og dit eksamensspørgsmål, analyserer og fortolker det, samt slutter af med en perspektivering. Derefter har du en samtale med din lærer og censor. Omdrejningspunktet for samtalen vil være det forløb som dit spørgsmål hører inden for. 


HHX

Fakta:

Forberedelse: 60 minutter

Eksaminationen: 30 minutter

Tekstomfang: max. 5 normalsider (2400 anslag inkl. mellemrum)

spørgsmål til mundtlig dansk eksamenTil eksamen vil du skulle trække et spørgsmål. Spørgsmålene er udformet med baggrund i et forløb i har gennemgået i undervisningen. I selve det spørgsmål du trækker vil titlen på forløbet være nævnt.

Derudover vil du modtage oplysninger om det ukendte tekstmateriale. I spørgsmålet vil der være angivet nogle instrukser, som du skal bruge som udgangspunkt for dit arbejde med teksterne.

Spørgsmålet kunne lyde: “Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af tekstmaterialet”:

Mere konkret vil spørgsmålene som regel ikke lyde, da det selvstændige element i eksamen ellers risikerer at forsvinde. 

Hvis du trækker primært fiktive tekster skal du:

Analysere, fortolke og perspektivere.

Hvis du trækker primært ikke-fiktive tekster skal du:

Analysere, vurdere og perspektivere.


HTX

Fakta:

Forberedelse: 60 minutter

Eksaminationen: 30 minutter

Tekstomfang: max. 5 normalsider (2400 anslag inkl. mellemrum).

spørgsmål til mundtlig eksamen på stxEksamen begynder med, at du trækker et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet tager udgangspunkt i et forløb i har gennemgået i løbet af undervisningen.

Titlen på det pågældende forløb angives i spørgsmålet, sammen med en instruks, der angiver hvordan du skal arbejde med tekstmaterialet.

Instruksen vil som regel lyde noget i takt med: “Der ønskes en analyse, vurdering og perspektivering af tekstmaterialet.” Mere konkret vil spørgsmålene ikke være, eftersom dette ville fjerne det selvstændige aspekt ved mundtlig eksamen.

Der vil minimum være én ukendt tekst. Det er denne tekst som du primært skal arbejde med i forberedelsestiden.

Hvis der også er opgivet kendte tekster i spørgsmålet, så vil disse ofte fungere som tekster du kan perspektivere til. 


HF

Fakta:

Forberedelse: 60 minutter

Eksaminationen: 30 minutter

Tekstomfang: max. 5 normalsider (2400 anslag inkl. mellemrum)

spørgsmål til mundtlig eksamen på hfEksamen starter med, at du trækker et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet vil enten falde ind under det litterære, sproglige eller mediemæssige perspektiv. Nogle gange vil spørgsmålene dog godt kunne have både et litterært og sprogligt perspektiv.

Det vil altid fremgå tydeligt, hvilket perspektiv du primært skal arbejde ud fra. Uanset hvad tager spørgsmålene udgangspunkt i et forløb i har som led i undervisningen. Samtidig indeholder det en instruks, der tydeliggør hvordan du skal arbejde med tekstmaterialet, som hører til spørgsmålet.

Tekstmaterialet består mindst af én ukendt tekst, men kan også indeholde kendte tekster fra undervisningen. Det vil dog altid være den ukendte tekst, som skal være omdrejningspunktet for dit arbejde i forberedelsestiden.

Den kendte tekst kan tjene som noget du kan perspektivere til. 


Eksempler på eksamensspørgsmål til dansk eksamen:

 

Bliver du meget nervøs til eksamen, eller døjer du endda med eksamensangst? Vi har lavet en grundig guide til, hvordan du trin for trin kan lindre din nervøsitet. Vi giver dig konkrete råd samt øvelser, der vil hjælpe dig med at slippe helt af med eksamensangsten.


 

Dansk mundtlig eksamen forberedelse

1. Skab overblik over pensum

Det første du skal gøre når du læser op til mundtlig dansk er at finde din undervisningsbeskrivelse. Den giver dig nemlig et glimrende overblik over de forløb i har været igennem.

I beskrivelsen finder du bl.a. de forfattere og tekster i har arbejdet med i hvert forløb. Der vil som regel også stå, hvad jeres fokus har været i undervisningen. Det er alle sammen oplysninger, der er essentielle når du skal forberede dig til den mundtlige eksamen.

De tekster og det materiale i har arbejdet med kan først og fremmest inddeles i tre områder; det litterære, det sproglige og det mediemæssige. Det er ét, eller muligvis to, af disse områder som dit eksamensspørgsmål kommer til at dreje sig om. Endvidere vil teksterne yderligere være inddelt i enten kernestof eller supplerende stof.

bøger til mundtlig dansk eksamenKernestof er tekster/materiale som i har arbejdet grundigt igennem. Det er  de tekster, som vurderes at være de vigtigste i undervisningen. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du har rigtig godt styr på disse tekster.

Lærer eller censor vil sagtens kunne finde på at spørge ind til tekster fra kernestoffet, der hører inde under det forløb dit eksamensspørgsmål handler om.

Hvis du har godt styr på kernestoffet vil det også være nemmere for dig at tage   i den del af eksaminationen, hvor du har en samtale med lærer og censor. 

Supplerende stof er tekster/materiale i har arbejdet med i timen, men hvor i ikke er kommet specielt meget i dybden. Det har måske været brugt til at give en anden vinkel på et givent emne eller noget lignende.

Man kan sige, at det supplerende stof generelt bruges til at forstå kernestoffet bedre. Derfor er det også stadigvæk en god ide, at have et overblik over disse tekster. 

Lav dit eget overbliksmateriale

Det er også en super ide, at lave sit eget oversigtsmateriale når du skal til eksamen i mundtlig dansk. Processen med selv at udarbejde sådan et materiale vil nemlig forbedre dit overblik, samtidig med at information fra forskellige dele af pensum bedre lagrer sig i din hjerne.

Du kan lave dine egne oversigter således:

  • Opret et dokument til hvert forløb.

  • Noter vigtige pointer fra forløbet. Det kan f.eks. være kendetegn for den litteraturhistoriske periode, eller andre guldkorn du vil kunne fyre af til eksamen. Hvis du har fulgt godt med i timerne vil du sikkert allerede have en ide om, hvad der især er vigtigt i de forskellige forløb

  • Skriv alle teksterne fra kernestoffet ned.

  • Læs teksterne igennem og skriv et resume af dem og udvælg 1-3 citater fra dem, der er essentielle for essensen af teksten.

  • Skriv også gerne vigtige pointer ned fra analysen af de forskellige tekster

Når du har lavet disse dokumenter har du efterhånden et rigtigt solidt overordnet overblik over de forskellige forløb. Du bør naturligvis gå endnu mere i dybden med de forskellige tekster, litteraturhistoriske perioder og forfattere. Disse dokumenter kan dog være en kæmpe hjælp når du sidder i forberedelseslokalet. De kan nemlig give dig et hurtigt overblik, så du får opfrisket det vigtigste fra forløbet lige inden du skal ind til eksaminationen.

Da samtalen kan handle om hele forløbet, og ikke kun det oplæg du laver, så er det en stor hjælp med sådan et dokument.


 

2. Sorter dit materiale

sorter dit materiale til mundtlig eksamen i danskDu har utvivlsomt samlet en pæn mængde noter, arbejdsspørgsmål, oversigter, begrebsforklaringer, tidslinjer og alt muligt andet fagligt stof sammen i løbet af dine 3 års dansk undervisning.

Uanset hvor meget materiale du har, så er det vigtigt, at du får sat det i system. Når du sidder i forberedelseslokalet har du ikke tid til febrilsk at lede efter en note, som gemmer dig et eller andet sted på din harddisk, camoufleret mellem tusindvis af andre noter.

Lav derfor både en digital og fysisk mappe for hvert forløb i har haft i undervisningen.

Mappen kalder du bare det samme som jeres forløb har heddet. Derefter kører du alt dit materiale igennem, dokument for dokument, og placerer det i de rigtige mapper. Hvor lang tid dette tager afhænger af, hvor organiseret du har været i løbet af din skolegang. 

Specielt til dig, der har slacket lidt for meget

læse op til mundtlig eksamenEr du typen, som ikke har fulgt specielt godt med i timerne, og som konsekvens ikke har særligt mange udfyldte dokumenter har du stadig et par muligheder. Du kan være heldig, at en god ven vil dele sine dokumenter med dig. Det kan godt give lidt ekstra procenter til eksamen, men det er begrænset, hvor meget du kan bruge dem til, når du ikke selv har lavet dem.

Vi husker bedst det materiale vi selv har siddet og arbejdet med. Den anden strategi du bliver nødt til at benytte dig af, er simpelthen at læse op på hver eneste tekst. Her er er de dokumenter, som indeholder arbejdsspørgsmål og lignende til teksterne, i har fået udleveret til timerne det nemmeste sted at starte.

Hvis du går igennem dem er du sikker på, at du får det vigtigste med. Du bør gøre en stor indsats for at finde alle disse arbejdsspørgsmål. Lykkes det af den ene eller anden grund ikke, så ser du på, hvad dine venner har fokuseret på i hver tekst.

Du kan så bruge de spørgsmål de har svaret på som baggrund for din egen oplæsning. 


 

3. Nu begynder oplæsningen

Du har nu styr på alt dit materiale og er klar til at læse op. Det første sted vi vil anbefale dig at starte er at lave dit eget oversigtsmateriale, hvilket vi var inde på i punkt 1. Når du har gjort dette, så er det tid til at dykke dybere ned i forløbene. Her er det en fordel, hvis du ved hvilke dele af forløbene du har bedst styr på.

pige der læser op til mundtlig dansk eksamenDer er flere måder at finde ud af dette på. Vi har lavet en generel artikel om forberedelse til mundtlig eksamen, hvor vi bl.a. beskriver teknikken “flashcards”.

Denne teknik kan du bruge til at skabe overblik over, hvilke dele af pensum du har godt styr på og hvilke dele, der kræver grundig oplæsning.

Du kan også blot skimme forløbene igennem og lave en rækkefølge over, hvilke forløb du vurderer du har bedst styr på. Når du har gjort det, så starter du med de forløb, hvor du trænger til at læse mest op.

Det er nemlig vigtigt, at du har rimelig godt styr på alle forløb, i stedet for at være ekspert i nogle af dem, mens du næsten ikke kan huske noget fra de andre

Når du går i gang med at læse op på de enkelte forløb er det en fordel, at du går systematisk til værks. På den måde bliver det nemlig lettere og lettere at læse forløbene op, jo længere du kommer i processen.

Du kan følge nedenstående system, og tilpasse det til den måde du normalt læser op. 

 

  1. Hvad handlede forløbet om?

  • Var det en litteraturhistorisk periode eller et generelt tema, f.eks. “forandringer”?

  • Arbejdede i med særlige analysemetoder af forskellige genrer?

  • Hvilke personer, f.eks. forfattere, digtere eller kunstnere, var en del af forløbet?

 

  1. Hvad var forløbets fokus?

  • Hvilke vinkler havde i på de perioder eller temaer i arbejde med?

  • Hvad var de vigtigste pointer i forløbet? Det kan f.eks. være et budskab eller andet, som er gået meget igen i de forskellige tekster.

 

  1. Hvilket materiale brugte i til de forskellige forløb?

  • Brugte i mest film, noveller, bøger, digte eller andre typer i forløbet? Måske det type materiale i anvendte kan fortælle noget om selve forløbet. 

  • Hvad fokuserede i på i de forskellige typer af materiale? Fremgangsmåden for en analyse af et digt og en film er vidt forskellige. 

 

Når du har besvaret ovenstående er du ved at have rigtig godt styr på jeres forløb. Det er et rigtig godt fundament for en god mundtlig eksamen i dansk, men det kan ikke stå alene. Du bliver også nødt til at have styr på de forskellige litteraturhistoriske perioder. 

De litteraturhistoriske perioder - sådan får du styr på dem

Et godt kendskab til de litteraturhistoriske perioder er essentielt, hvis du vil have 12 til mundtlig dansk eksamen. Du kan trygt regne med, at du vil blive spurgt ind til dem i samtalen, hvis ikke du nævner dem i dit oplæg.

Selv hvis du nævner det er der stor sandsynlighed for, at din lærer eller censor vil bede dig om at forholde dig til den litteraturhistoriske periode, som dit eksamensspørgsmål falder ind under.

Når du læser op på perioderne, så er der forskellige ting, som er vigtige at holde sig for øje. Dem har vi beskrevet her. God fornøjelse.

 

1. Hvilke historiske begivenheder præger perioden?

Historiske begivenheder vil ofte have indflydelse på litteraturen. F.eks. kan guldalderen (ca. 1800-1850)  betragtes som et slags modsvar til alle de historiske nederlag Danmark led i denne periode. Her kan der nævnes Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og tabet af Norge i 1814.

Med alle disse nederlag begyndte forfattere, digtere og kunstnere at fokusere på, hvad der var skønt ved det lille danske land. “Hvad udad tabes, skal indad vindes”.

2. Er perioden opstået som en reaktion på en tidligere periode?

Det moderne gennembrud (ca. 1870-1890) kan ses som et modsvar på romantikken. Georg Brandes, manden som var katalysatoren for det moderne gennembrud, mente ikke at romantikkens forfattere og kunstnere forholdte sig til virkelighedens problemer.

Han mente at litteraturen burde sætte samfundets problemer under debat, og at romantikken havde fejlet i den henseende.

Ligesom Georg Brandes var optaget af, at litteraturen burde sætte problemer under debat, så er/var de fleste forfattere optagede af forskellige problematikker. Hvilke problematikker forfatterne var optagede af afhang meget af, hvilken perioden de havde deres forfatterskab i.

For at afdække, hvilke problemstillinger/temaer forfatterne beskæftigede sig med, bør du have fokus på følgende:

2.1 Hvilke problemer var særligt fremtrædende i perioden?

2.2 Opstod der nye filosofiske ideer eller videnskabelige gennembrud, som fik indflydelse på kunsten og litteraturen?

3. Forfatterne i perioden

Det siger lidt sig selv, men når du vil have en styr på en litteraturhistorisk periode, bliver du også nødt til at gøre dig klart, hvilke forfattere der levede under hver periode. Det er trods alt deres værker, der i samlet enhed er med til at udgøre hele den litteraturhistoriske periode.

Når du læser op på forfatterne i en periode, så bør du have særligt fokus på følgende:

3.1 Hvilke forfattere var de største i perioden, og hvad kendetegnede deres værker?

3.2 Hvad var deres holdning til deres samtid, og hvordan kom det til udtryk i deres værker?

3.3 Hvilken skrivestil benyttede de sig af? Var den meget original eller inspireret af andre forfattere?

 

Vi har nu gennemgået, hvad der er vigtigt når du læser op på de litteraturhistoriske perioder. Når du er færdig med denne del af oplæsningen er du faktisk ved at være nogenlunde færdig. Du kan naturligvis godt forberede dig endnu mere, men så bør det blot være repetition af den process vi har beskrevet i det ovenstående.

Hvis du har tiden til det, så er det slet ikke dumt at løbe den plan vi har udlagt i denne artikel igennem flere gange. Det vil kun sørge for, at du husker dit pensum endnu bedre. Til at slutte af med har vi lavet en liste med gode råd til mundtlig dansk eksamen.

Listen er en opsummering af meget af det vi allerede har beskrevet, men vi har også tilføjet nogle ekstra punkter, som vil være fordelagtige at tage med i din forberedelse.   

Gode råd til dansk mundtlig eksamen

  1. Sørg for at få overblik over pensum

Dette gør du ved at gennemgå din undervisningsbeskrivelse, samtidig med at du selv laver dit eget oversigtsmateriale.

  1. Læs op på, hvad de forskellige forløb handlede om.

  2. Få styr på de litteraturhistoriske perioder.

  3. Få styr på danskfagets begreber.

  4. Læs vores guide "15 effektive (og simple) gode råd til mundtlig eksamen" grundigt igennem

Du burde allerede have en rimelig stor portion dansfaglige begreber siddende på rygraden. Når vi taler begreber i dansk er der tre primære grupper du skal have styr på. Det drejer sig om begreberne i sagprosa, skønlitteratur og i filmmediet. I sagprosa består begrebsapparatet bl.a. sproglige og retoriske virkemidler samt afsender, modtager, appelformer og argumentation. I skønlitteraturen drejer det sig bl.a. om miljø, personkarakteristik, sproglige virkemidler og tema.

Under det mediemæssige bør du have styr på begreber som perspektiv, farver og lyd. De begreber vi har nævnt her er et udpluk af de vigtigste begreber inden for disse tre områder. Derudover hører der også særegne begreber til f.eks. taler og digte osv.