De 11 bud - gode råd til skriftlig eksamen

De 11 bud - gode råd til skriftlig eksamen

I denne artikel får du en komplet vejledning og 11 gode råd til, hvad man skal huske til skriftlig eksamen - både før og under selve eksamenen. Følger du vores guide skal du nok få 12 til skriftlig eksamen. Har du brug for hjælp til de mundtlige eksamener, så har vi også lavet en komplet vejledning til den mundtlige eksamen her.


 

1. Koncentration er nøglen

Forberedelsen til de mundtlige og skriftlige eksaminer ligner meget hinanden. Ved begge eksamenstyper gælder det om, at få styr på pensum og planlægge sin tid fornuftigt.

Den store forskel ligger i, at du til den skriftlige eksamen ikke behøver at bekymre dig om din personlige fremtoning. Dette kan virke beroligende for nogle, da det mindsker nervøsiteten.

Til gengæld kræver skriftlig eksamen, at du kan koncentrere dig i 5 timer. Ordnet definerer koncentration som “samling af opmærksomheden om noget bestemt”

Dette er en udfordring for de fleste, men alligevel er der stor forskel på, hvordan elever håndterer det. En effektiv teknik du kan bruge til, at forbedre din koncentration er pomodoro-teknikken, som er beskrevet i punkt 3 i vores guide til forberedelse til mundtlig eksamen.

Når du bruger teknikken til skriftlig eksamen bør du dog forkorte den lange pause ned fra 30 minutter til ca. 10-15 minutter. Du behøver ikke bekymre dig om, at du holder for lange pauser - hvis du bruger teknikken så vil du arbejde mere effektivt end 90% af dine medstuderende.

Du kan finde mere viden om, hvordan du forbedrer din koncentrationsevne på mindhelper.dk.

Selvom eksamensangst ikke er det største problem til de skriftlige eksamener, så kan det alligevel fylde meget hos nogle. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du bliver fri for eksamensangst for altidGuiden er nyttig for dig, som døjer med eksamensangst af svær karakter og dig, som blot bliver rimelig nervøs inden eksamen.

 


 

2. Specialiser dig så vidt muligt i én opgavetype

Du finder rimeligt hurtigt ud af i gymnasiet, hvilke opgavetyper, der hører til hvert fag. Det kan klart anbefales, at du prøver alle genrerne af 1-2 gange, hvorefter du beslutter dig for, hvilken genre du vil skrive i til eksamen.

På den måde har du rigtig lang tid til at forbedre dig i den opgavetype du vælger - til sidst bliver du en hel ekspert i den.

Denne metode fungerer selvfølgelig ikke, hvis din lærer tvinger dig til at variere den genre du skriver i.

De fleste lærere, specielt i dansk, har dog forståelse for, at det kan være svært at overskue kravene til alle genrerne. Derfor er det ofte muligt at specialisere sig i én enkelt genre.

Når du har gennemgået processen med at lave en aflevering i denne genre mange gange vil du opleve, at mere og mere af din skrivning sætter sig på rygraden. Det er en kæmpe fordel til eksamen, da det sparer dig en masse tid.

Skulle du være så uheldig, at du ikke får lov til at lave dine afleveringer i samme genre, så er der ikke andet for, end at du selv øver dig. Dvs. at du selv finder tidligere eksamenssæt, og skriver opgaven i den genre du har valgt.

Det kan virke som en uoverskuelig opgave i den travle gymnasietid, og vi mener på ingen måde, at det er noget du behøver gøre ofte. Men hvis du lavet et par ekstra opgaver i løbet af gymnasietiden, udover det som er påkrævet i undervisningen, så har du unægteligt en fordel til eksamen.

Den fordel kan være lige akkurat den forskel, som gør at du går et trin op på karakterskalaen.


 

3. Disponer din tid:

gode råd til til at disponere din tid til skriftlig eksamenDet er en god ide, at du inden eksamen gør dig nogle tanker om, hvor meget tid du vil bruge på de forskellige dele til eksamen -  Alt afhængigt af, hvor du har dine styrker.

Hvis du har tænkt dig at skrive en kronik i dansk så vurder, hvor meget tid du vil bruge på fx indledning, redegørelse, karakteristik, diskussion, afrunding/konklusion og grammatik (andre skriftlige eksaminer kan inddeles i tilsvarende mindre dele). 

Lav en disposition, hvor du vælger præcist, hvor meget tid du har til hver enkelt del.

Dermed har du en rettesnor at gå efter i eksamenslokalet, der sikrer dig, at du ikke falder bagud. Dispositionen kan samtidig være med til at presse dig lidt, så du rent faktisk får skrevet noget fordi din egen deadline nærmer sig.

Hvis du ikke laver en disposition risikerer du at sidde og falde i staver i længere tid ad gangen, end hvad godt er. Du kan få hjælp til, hvordan du laver din disposition til den mundtlige eksamen her.

Hvis du ikke bliver helt færdig med den del du er i gang med inden for dit valgte tidsrum, så tøv ej - spring videre til næste del. Du begynder nemlig som regel på de lavere taksonomiske niveauer, så det er okay at mangle lidt her.

Til gengæld er det kritisk, hvis du ikke får lavet din analyse og diskussion osv. ordentlig færdigt. Typisk vil du alligevel have mere tid tilbage, når du føler dig færdig med din skrivning. Er det tilfældet så hopper du naturligvis bare tilbage og laver det, som du ikke nåede tidligere.


 

4. Brug alt din tid

brug alt din tid til skriftlig eksamenDer vil altid være noget ved din opgave som du kan optimere. Det kan godt være en udfordring at forbedre sin opgave, når man i princippet har skrevet alle opgavens delelementer.

Ofte vil man dog selv have et indtryk af, hvor opgaven kan forbedres. Hvis det kræver for meget omskrivning så vælger de fleste dsv. ikke at gøre det ekstra arbejde.

Det er ærgerligt, da man i de fleste tilfælde vil kunne forbedre sin opgave markant, blot med en halv til en hel times ekstra skrivning. Derfor er det også meningsløst at gå før fra eksamen.

Mange elever går flere timer før eksamen er afsluttet bare for at ende op med et 4 eller 7 tal. Derefter har de kun sig selv at bebrejde. Det er ris til egen røv, at man ikke tager sig lidt ekstra sammen til den ekstraordinære situation som en skriftlig eksamen er.

Det sker meget sjældent, at man skal koncentrere sig i 5 timer - så brug tiden fornuftigt. Der vil altid være noget du kan gøre bedre ved din opgave. Om det er tegnsætning, grammatik, opsætning eller noget helt andet, så brug din tid på at få det gjort færdigt.


 

5. Besvar opgaven - ikke alt muligt andet

bevar fokus i din opgave til skriftlig eksamenSkriftlig eksamen foregår således, at du modtager et eksamenshæfte, hvori der et antal opgaver. Alt afhængigt af, hvilken eksamen du er til vil du skulle besvare én til flere af opgaverne. I dansk skal du f.eks. kun vælge en opgave. 

Opgaverne indeholder enten nogle spørgsmål du skal besvare eller “ordrer” du skal følge. Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for din eksamensbesvarelse. Derfor er det vigtigt, at du gennem hele din opgave har fokus på disse spørgsmål.

Du bør løbende spørge dig selv: “Har jeg besvaret spørgsmålene og holdt den røde tråd, eller er min besvarelse kommet på afveje”? 

Protip: Skriv spørgsmålene ned på et papir. På den måde kan du nemt checke dem mens du skriver. Så slipper du for at skulle skifte fane på din computer hele tiden. 

Når du er færdig med din opgave, så forklar kort i din indledning, hvordan du vil besvare hvert spørgsmål. Du skal ikke kopiere spørgsmålene direkte, men omskrive dem en smule, så de giver mening præcis ift. din besvarelse. 


Bilag er redskaber til at besvare spørgsmålene. Præsenter bilaget inden du bruger det i din opgave. Det er vigtigt at du husker at anvende bilaget - det er ikke med i opgaven for sjov. Det gør sig selvfølgelig kun gældende i de fag, hvor der rent faktisk er bilag.


 

6. Husk begreberne og fagligheden

gode råd til at bruge begreber til skriftlig eksamenHvis ikke du anvender begreber i din opgavebesvarelse skal du ikke regne med at få 12. Begreberne skal naturligvis være relevante, og du skal have en god forståelse for, hvad begreberne betyder.

Undgå at benytte begreber du ikke forstår, da dette trækker mere ned i bedømmelsen, end hvis du helt havde undladt begrebet.

I samfundsfag kan du fx bruge begreberne til at forklare forskellige tendenser og holdninger samt meget mere.

Især er det vigtigt at bruge begreber i den del af din opgave, hvor du bevæger dig på det analyserende taksonomiske niveau. 

Fagligheden dækker over, at du også bruger den viden du har opsamlet i løbet af undervisningen.

I matematik giver det lidt sig selv - du løser opgaverne på den måde du har lært det.

I fag som dansk og samfundsfag drejer det sig om, at anvende viden om forskellige teorier, teoretikere og andre nøglepersoner, historiske perspektiver, modeller osv. 


 

7. Skriveprocess:

gode råd til din skriveproces til skriftlig eksamenInden du begynder at skrive så overvej, hvilke begreber, teorier, punkter og modeller du bør inddrage i din besvarelse.

Lav en kort brainstorm og skriv evt ned, hvad du skal huske at have med.

På den måde undgår du at løbe ind i længerevarende skriveblokeringer undervejs.

Du kan nemlig altid bare springe videre til det næste emne du har noteret.

Du kan læse mere om skriveprocessens forskellige faser her.

 


 

8. Medbring det rette brændstof og husk pauserne

gode råd til skriftlig eksamen om de rette snacksDet er vigtigt, at du medbringer noget ordentligt mad, frugt og snacks til skriftlig eksamen.

5-6 timer er lang tid, så du risikerer at brænde ud, hvis ikke du har energi med i tasken.

Det gør ikke noget, at pakke lidt lækre snacks, dem kan du evt. bruge som belønning når du har færdiggjort et delemne.

Sørg for også at have andre kulhydrater end bare sukker med, fx. brød, ris eller pasta.

Noget frugt og grønt er også klogt, hvis du gerne vil holde din hjerne i topform hele vejen gennem skriftlig eksamen. 

Det kommer sandsynligvis ganske naturligt, at din krop undervejs til eksamen kalder på en toiletpause.

Skal du slet ikke på toilet, så tag turen alligevel. Din hjerne har godt af et lille afbræk, når den arbejder på højtryk.

Den lille gåtur til toilettet, og et skifte i dine omgivelser, kan også være lige det, der skal til for at du finder en ny løsning eller nyt perspektiv på din opgave.


 

9. Vær systematisk

gode råd til at skabe et system til din skriftlige eksamenDe skriftlige eksamener er bygget op efter en fast struktur. Opgavetyperne er nogenlunde de samme år for år. Samtidig øver du dig gennem hele gymnasiet på netop disse opgavetyper.

Du har dermed gode forudsætninger for at opbygge et system, som bryder opgaverne ned i mindre dele og gøre løsningen af dem simplere.

Systemet opbygger du som regel ubevidst i takt med, at du laver flere og flere afleveringer.

Det er dog en god ide at skrive dit system ned trin for trin, dvs. præcist hvilken fremgangsmåde du benytter når du løser en bestemt opgave.

Det kan give dig ro at vide, at du har en konkret måde at forholde dig til din eksamen, frem for at du møder forvirret og nervøs op!


 

10. Medbring materialer og hjælpemidler:

gode råd til hjælpemidler du må medbringe til skriftlig eksamenDet er dumt ikke at benytte sig af de hjælpemidler, som rent faktisk er tilladt til eksamen. Et af de mest anvendelige hjælpemidler er dine egne tidligere opgaver, meget gerne med din lærers kommentarer. 

Skab et overblik over, hvad du har af materiale som du kan medbringe. Dette kan du gøre ved at sortere dine forskellige noter, opgaver, begrebsforklaringer, skabeloner osv i forskellige mapper.

Præcis hvilken måde du opbygger din struktur/system over dine materialer er op til dig - det vigtigste er, at du kan finde det du skal bruge hurtigt når du sidder til eksamen.

Det er ærgerligt at bruge værdifulde minutter på at lede håbløst efter en bestemt note. 

I de boglige fag, som dansk og engelsk, kan dine tidligere opgaver især hjælpe dig med, hvilken struktur du skal opbygge din opgave efter.

Ved at læse dine gamle opgaver igennem undervejs i eksamen er der også stor sandsynlighed for, at du bliver opmærksom på elementer som du med fordel kan inddrage i din eksamensopgave.

Det er naturligvis vigtigt, at du er særlig opmærksom på at bruge din lærers kommentarer og forslag til forbedringer. 

gode råd til skriftlig matematik eksamenI matematik er tidligere opgaver også en kæmpe hjælp. Der er god sandsynlighed for, at mange af de opgaver du vil blive stillet til eksamen, minder meget om dem du har lavet i undervisningen.

Mange gange skal du nærmest ikke gøre andet, end at udskifte de oplyste tal i opgaven. Det kræver selvfølgelig, at du har en vis viden indenfor det emne opgaven berører, men har du det, så er dine gamle opgaver en guldmine. 

Hvis du har overskud på matematik-kontoen, så kan du følge undervisningsministeriets vejledende løsninger til tidligere års eksamener. Du følger vejledningen, løser selv opgaverne, og har på den måde en eksemplarisk skabelon til din eksamen. Jo flere du laver jo større er sandsynligheden for, at opgaverne fra vejledningen vil ligne dem til eksamen. 

Det er kedeligt, men også nødvendigt at have styr på formalia.

Til hvert fag, og hver opgavetype, knytter der sig formalia, som skal og bør efterleves.

Lav gerne en liste til dig selv over, hvilke formalia der gør sig gældende for den eksamensform du skal op i. Dobbelttjek med din lærer, at du har styr på det hele og medbring listen til eksamen.

11. Lær af dine fejl

Der er absolut intet galt i at begå fejl. Faktisk mener mange af de klogeste mennesker, at fejl er den største kilde til læring. 

I dine forskellige fag vil det være sådan, at en del af fagets områder sidder på din rygrad, mens du har udfordringer med andre dele af faget.

Det er ikke sikkert du har helt styr på, hvad du kan udenad i det pågældende fag - det gør heller ikke så meget.

Til gengæld bør du have rigtig godt styr på, hvad du ikke er så god til.

Her kan dine lærers kommentarer til dine opgaver, og din præstation i klasselokalet generelt, være en rigtig stor hjælp. Selvfølgelig bør du arbejde med dine udfordringer og fejl i løbet af året, men det er umuligt at få styr på dem alle inden eksamen.

Derfor er det en rigtig god ide, hvis du laver en samlet oversigt i hvert fag, over de skriftlige fejl du har begået. Du kan selv skrive det ned som du kan komme i tanke om i et dokument - resten henter du fra lærernes kommentarer. På den måde får du en uundværlig liste du kan tage med til eksamen. Når du sidder til eksamen, så gennemgår du din opgave for de fejl du har noteret på listen. Forhåbentlig kan du på denne måde udrydde en stor del af dem.