Den ultimative guide til at få det meste ud af gymnasietiden

Den ultimative guide til at få det meste ud af gymnasietiden

Den ultimative guide til at få det meste ud af gymnasietiden

Gymnasietiden er på en og samme tid en udfordrende, fantastisk og lærerig oplevelse. Primært er der to områder som hele dit gymnasieforløb centrerer sig omkring, nemlig det faglige og sociale. Alt afhængig af hvem du er kan du sagtens komme til at opleve udfordringer med disse to områder. Derfor har vi nedenunder lavet en udførlig gennemgang af, hvordan du får gode karakterer i gymnasiet, passer dit sociale liv og tjener penge undervejs.

En del af gymnasiet som man ikke kommer udenom er eksamener. Du kan få hjælp til mundtlig eksamen her på siden, hvis du føler dig usikker på, hvordan du kommer bedst igennem dem. 

Sådan får du gode karakterer:

De fleste fag i gymnasiet er delt op i en mundtlig og skriftlig sektion. Ofte har din præstation i den skriftlige del betydning for, hvilken karakter du får i den mundtlige del af faget. Det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende. Dine karakterer i gymnasiet, og det karaktergennemsnit du afslutter gymnasietiden med, afhænger overordnet set af 3 ting.

  1. Din faglige præstation

  2. Dit aktivitetsniveau i timerne

  3. Hvor godt din lærer kan lide dig

Din faglige præstation handler om kvaliteten af de afleveringer du laver og de svar du giver i timerne. Den eneste vej til at forbedre sig på dette område er hårdt arbejde. Du bliver ikke klogere over natten, så her gælder det simpelthen om at følge med i timerne, lave sine lektier og gøre sig umage med afleveringerne.

Heldigvis kan du her på godeopgaver.dk få hjælp til inspirationen når du sidder med hjernen begravet i fx en dansk kronik. Der er absolut intet forkert i at få ideer fra opgaver, som er lavet af andre studerende. Det er noget som størstedelen af alle gymnasieelever gør, og det giver dig et bredere perspektiv på, hvordan forskellige opgavetyper kan løses. Det er dog ikke kun dine afleveringer, som har afgørende betydning for dine karakterer.

Dit aktivitetsniveau i timerne er utroligt vigtigt for, hvilken karakter du ender med. Hvis du hver eneste time gemmer dig bagerst i lokalet og kun rækker hånden op for at spørge om du må gå på toilettet, så skal du heller ikke regne med en god karakter.

Det gælder om at vise læreren, at du er engageret og har nogle faglige betragtninger at byde ind med. Meget af undervisningen i gymnasiet handler om de lektier, der har været til de forskellige timer. Her er det naturligvis en rigtig god ide at have lavet/læst disse lektier. Har du ikke overskuddet, så er et godt trick som minimum at finde én pointe i lektien, som du kan fremføre i timen. På den måde giver du din lærer indtrykket af, at du har nærstuderet lektien.

Vær heller ikke bange for at stille spørgsmål, hvis du har udfordringer med en opgave. Det er en udbredt misforståelse, at du fremstår uintelligent, hvis du ikke har svaret på et spørgsmål. Gymnasiet handler trods alt om at udbygge sin viden, og din lærer vil værdsætte, at du efterlever dette formål.

”Den der spørger er kun dum en gang – den der ikke spørger er dum hele livet"

Et godt råd til at sige mere i timerne er endvidere at se nyheder. Nyheder giver dig mulighed for at komme med højaktuelle bemærkninger og perspektiver på en given sag eller et emne.

Dette gør sig især gældende i fagene samfundsfag og historie. Nyhederne er nemlig propfyldte med mærkedage for historiske begivenheder, politik og debatter, der alle sammen indeholder viden du kan drage fordel af i undervisningen.

Det er heller ikke utænkeligt, at en time eller to med TV2 News i baggrunden kan hjælpe dig i andre fag. F.eks. kan du blive opmærksom på danske forfattere, digtere, musikere og de værker, som disse mennesker har produceret. Din dansklærer vil med garanti imponeres, hvis du kan fyre et guldkorn af om en forfatter eller bog som i har oppe at vende i undervisningen.

Er du typen, der har tendens til en del bekymringer, bør du nok springe over dette råd. Nyhederne rummer utroligt mange negative historier, og der er naturligvis en grænse for, hvor meget dårligdom et menneske kan overskue.

Hvor godt din lærer kan lide dig burde principielt ikke have indflydelse på din karakter, men faktum er at gymnasielærere er mennesker, der er (næsten) lige så påvirkelige og subjektive som os andre. Naturligvis er det forskelligt fra lærer til lærer, hvor objektive de er, men du vil med stor sandsynlighed støde på lærere, hvor deres syn på dig også påvirker den karakter de giver dig.

Vi vil ikke opfordre til røvslikkeri, da dette er er usmageligt og sandsynligvis også rimelig gennemskueligt, både for din lærer og dine klassekammerater. Du bør derimod tale med din lærer om, hvilke områder du kan forbedre dig på. Undgå dog det klassiske ”hvad skal jeg gøre for at få 12” spørgsmål. Det er ukonkret og dine lærere vil ikke bryde sig om svare på det.

Få i stedet en snak om, hvor dine styrker og svagheder ligger. Således får du en god indikation, hvilke områder du bør fokusere mere på. Derudover vil dine lærere naturligvis sætte pris på klassiske ting som, at du er aktiv i timerne, ikke afbryder andre og holder dig fra de sociale medier og andet tidsfordriv (så meget som muligt).

Gode råd til at gøre gymnasietiden nemmere – Sådan lærer du bedst.

  1. Læg nogle faste rutiner.

Fastsæt et fast tidspunkt på dagen, hvor du laver lektier og afleveringer. Sådan undgår du, at lektie- og afleveringsmængden hober sig op. Et tidsrum på 1-2 timer om dagen burde være rigeligt og samtidig give dig et fremragende fundament for at stige i karakter.

Det sværeste ved dette punkt er at gøre dette tidsrum til en vane. Generelt tager det 1-2 måneder, hvor du regelmæssigt bruger dette tidsrum produktivt, før det sidder på rygraden. Kan du modstå trangen til tidsfordriv i en periode har du sat dig selv op til akademisk succes.

Det gælder i øvrigt i mange af livets facetter, at vaner er et utroligt kraftigt fænomen. Når du først har opbygget en god vane, så bliver de næste lidt lettere at påbegynde.

  1. Del afleveringerne op i mindre bidder.

Hvis du følger punkt 1, så kommer denne pointe i naturlig forlængelse. Rigtig mange gymnasieelever udskyder afleveringerne til sidste øjeblik og forsøger at lave fx en komplet fysikrapport på en enkelt aften. Alle der har prøvet det vil kunne fortælle, at dette er et næsten umuligt projekt. Selv hvis det på mirakuløs vis lykkes, så vil det færdige resultat ikke leve op til dit egentlige potentiale i faget.

Stort set alle opgavetyper er inddelt i forskellige afsnit. Disse afsnit kan du med fordel fordele ud over flere dage. Dermed får du også et bedre overblik over din opgave og muligheden for at reflektere over den i løbet af dagen. Alt dette vil med sikkerhed resultere i en langt bedre opgave.

Det gælder altså om at planlægge sin tid og finde ud af, hvornår man har tid til at lave afleveringerne. Planlægning til mundtlig eksamen er også utrolig vigtigt, hvis du gerne vil have en god karakter, så øv dig på det allerede undervejs i gymnasietiden - så er du ekspert når eksamensperioden nærmer sig.

  1. Fokuser på dine afsluttende fag.

  • C-fag afsluttes i 1.g

  • B-fag afsluttes i 2.g

  • A-fag afsluttes i 3.g.

Et godt trick, hvis du føler dig overvældet i perioder, er primært at fokusere på de fag du afslutter. Det er nemlig kun dine årskarakterer i dine afsluttede fag, som tæller med på dit eksamensbevis. Dette modtager du, når du dimitterer og er færdig med gymnasiet.

Virker 1.g som noget af en mundfuld, så arbejd hårdest i dine C-fag. Sørg for at lav alle lektier og afleveringer (til tiden) i disse fag. Du kan godt skrue ned for ambitionsniveauet i dine andre fag, dvs. ikke lave alle lektier og måske aflevere et par afleveringer for sent.

Pas på med at slacke alt for meget dog, på et tidspunkt kommer din studievejleder efter dig. Det er ikke i sig selv farligt, og der skal VIRKELIG meget til for at blive smidt ud af gymnasiet, men du bør heller ikke give et indtryk af total ligegyldighed med de fag, som først afsluttes de kommende år.

Vi har lavet en håndbog til dispositionen, der hjælper dig med at opbygge dit oplæg til mundtlig eksamen i de afsluttende fag mest hensigtsmæssigt.

  1. Forsøg at lave lektier og afleveringer uden for hjemmet

Din hjerne forbinder dit værelse, eller hvor du nu bor, med fritid. Der findes et hav af fristelser som du kan bruge din dyrebare tid på, i stedet for dine skolemæssige forpligtelser. Rigtig mange gymnasieelever kender sikkert til at have planlagt en produktiv eftermiddag, der i stedet endte med Paradise eller PlayStation foran Tv’et.

En nem måde at undgå denne fælde er, at dit lektie- og afleveringsarbejde foregår andre steder. Det kan f.eks. være en hyggelig krog på dit gymnasie, biblioteket eller en café. Det handler endnu en gang om at skabe nogle gode vaner, hvor du bruger din tid mest fornuftigt.

  1. Skab orden i dine ting

Der er intet mere demotiverende end sammenkrøllet papir i bunden af tasken, som du i virkeligheden skulle bruge til dine lektier. Mange af os er i bund og grund nogle rodehoveder, men faktum er at rod og uorden er en hæmsko for dig i gymnasietiden.

 Anskaf dig nogle ringbind, mapper, gode skriveredskaber og kladdepapir og skab et system over, hvor du opbevarer hvad. Det samme gør sig gældende for dine mapper på computeren. Har du blot en mappe, der hedder ”Gymnasiet”, hvor du smider alt skolerelateret arbejde ind, så vil dit fremtidige jeg med garanti fordømme dig. Lav en mappe til alle fag, som yderligere indeholder undermapper til de forskellige emner og dele af faget i berører i undervisningen.

 Der ligger altid en lille motivationsfaktor i at kunne se de velsorterede mapper blive mere og mere fyldte med brugbare noter og opgaver (som du senere sælger på godeopgaver.dk og tjener nogle skejs).

  1. Snak med dine lærere

Måske er du helt og aldeles sikker på, at din lærer selvfølgelig er opmærksom på lige netop dit skarpe intellekt og faglige evner. Det kan godt være tilfældet, men sandsynligheden tilsiger, at din lærer nok ikke lægger så meget mærke til dig som du tror (mange lærere har trods alt omkring 100 elever).

Derfor er det en god ide at snakke med og opbygge et forhold til dem, så du kan få brugbar respons på din arbejdsindsats og områder, der trænger til forbedring. På denne måde viser du også, at du er en ambitiøs studerende, som er stålsat på at forbedre sig. Det vil helt sikkert give nogle pluspoint i din lærers bog.

  1. Spis ordentligt og vær aktiv

Super kedeligt råd, men for en god ordens skyld er det med på listen. Det giver lidt sig selv, så spis nu bare ordentligt. Din krop er et tempel og den energi du har i løbet af dagen afhænger af, hvilket brændstof du hælder i den.

Ja, du kan godt hive dig igennem 3 år på kaffe, hvidt brød og dansk pilsner, men du kommer til at præstere suboptimalt over hele linjen og dine indvolde vil hade dig for det. Spis en solid morgenmad, cykel til skole og put lidt frugt i tasken. Så er du godt i gang.

  1. Drop nu de smøger

Mange unge starter på gymnasiet uden intentionen om at blive afhængig af nikotin, men det sker alligevel for rigtig mange inden for det første halve år. Det kan være fristende i starten af din gymnasietid at tilslutte sig ”ryger-fællesskabet”, specielt hvis du ikke kender nogen på din nye skole. Konsekvensen er, at du ender med en ekstremt og dyr sundhedsskadelig vane (som du selvfølgelig godt ved i forvejen), som gør det sværere at koncentrere sig i timerne.

 Du kan selvfølgelig vælge at fucke tandkødet og mundhygiejnen op med det populære snus, så du også kan få dit nikotin-fix i timerne. Et ryge- og nikotinstop er tæt på umuligt undervejs i gymnasiet, da overskuddet dertil er ikkeeksisterende, fordi dit hoved er optaget af alt muligt andet.

Derudover spiller det heller ikke særligt godt sammen med næste afsnit, hvor du får gode råd til lave lidt mønt i din gymnasietid. Alle former for nikotin, cigaretter, e-cigaretter og snus er nemlig en unødvendig dyr vane, som hurtig dræner din i forvejen lille SU.

Tjen penge som studerende

Der findes mange måder at tjene ekstra penge som studerende, men lette at tjene er de ikke. Som med alle andre gode ting i livet, så kræver penge hårdt arbejde (medmindre dine forældre er loadede). Det kan virke uoverskueligt at finde tid til at lave dadler ved siden af lektierne, men har du alligevel modet på det, så læs videre. Vi har samlet 5 metoder, som med garanti fungerer.

  1. Den bedste og mest oplagte måde – Upload dit arbejde på godeopgaver.dk

Uden for meget navlepilleri, så mener vi selv, at konceptet med godeopgaver.dk er ret smart. Du kan uploade de opgaver, som du alligevel skulle lave i skoleøjemed, og tjene penge på dem. Det eneste det kræver er, at du giver en grundig beskrivelse af opgavens/notens indhold, vælger et uddrag og evt. reklamerer for den i facebook grupper eller lignende. Så er du godt i gang med en langvarig passiv indkomst. Læs dette indlæg og tjen flest mulige penge med godeopgaver.dk.

  1. Få et arbejde

Når du skal tjene penge som studerende, så vil et helt traditionelt arbejde som regel være den bedste løsning. Det er ikke lige så glamourøst som de mennesker, der påstår du kan tjene tusindvis af kroner online, men til gengæld virker det.

Det er ikke umuligt at tjene penge online, og nogle teknikker virker faktisk nogenlunde og er heller ikke alt for svære at komme i gang med. Du vil dog forholdsvist hurtigt opleve, at indtjeningsmulighederne er stærkt begrænset.

Hvis du skal tjene gode penge online, så kræver det målrettet fokus og hundredvis af timer, hvor du specialiserer dig indenfor et felt, som andre mennesker vil betale dig for. Under gymnasietiden er du bedst tjent med et arbejde, hvor du har et par timer om ugen. Mere har de fleste ikke tid til uden, at det går udover deres præstation.

I det lange løb er du bedst tjent med at fokusere på skolen, og så lade arbejdslivet vente til senere i livet. Du skal nok få rig mulighed for at tjene penge både i et eventuelt sabbatår, og efter din videregående uddannelse.

  1. Budget som studerende

Alt for mange oplever, at deres lommepenge, SU og/eller løn på under en uge er forsvundet som dug for solen. Har du haft samme oplevelse, så er et budget som studerende en aldeles fremragende idé. Godt nok er et budget ikke en decideret måde at lave penge på, men en krone sparet er som bekendt en krone tjent.

Igen lyder det super kedeligt, men sådan er det med mange fornuftige ting her i tilværelsen. Det vigtige er, at du får et overblik over, hvilke indtægter og udgifter du har. Er dine udgifter konstant større end dine indtægter er du på sikker kurs mod luksusfælden (og det program har ingen lyst til at ende i).

En studerendes budget vil som regel køre fint rundt, hvis hele SU´en ikke drikkes og festes op. DP og Vlakoff er helt klart vejen frem, i hvert fald hvis din eneste indtægtskilde er SU.

  1. Sælg ud af garderoben

Kørte du den største designerlivsstil i 9. eller 10. klasse, så har du muligheden for at forsøde gymnasietiden. Der findes mange online platforme, hvor du kan sælge det tøj du ikke bruger længere. Sæt evt. en aften af til, at skyde nogle elegante billeder af dine forskellige klædestykker og smid dem op på nettet. Så er der lidt penge til fornøjelser eller din opsparing (Vi anbefaler selvfølgelig sidstnævnte).  

  1. Pas på dine ting

Medmindre du er Jeppe K, og alt skal være ”nyt, nyt, nyt”, så er et godt økonomisk råd at passe på dine ejendele. Det er nemlig ikke os alle sammen, der kan være liebhaver ejendomsmægler og have sin egen tv-serie på ZULU.

Hele forbrugermentaliteten fortæller os, at du for at blive lykkelig skal købe den nye Iphone, tøjkollektion, brødrister og så fremdeles. Tager du den mentalitet til dig, så vil din bankbog hurtigt lide overlast. Forsøg i stedet at få dine ejendele til at holde længere og reparer dem, hvis de skulle gå i stykker.

Husk samtidig på, at bare fordi dine venner har det nyeste nye ur, tv eller højtaler, så betyder det ikke du også har brug for det. Lad dem om at blære sig og føl dig tilfreds med, at du er fornuftig omkring din økonomi.

Det sociale liv på gymnasiet

Det giver lidt sig selv, men en stor del af gymnasietiden består af hele det sociale liv, der indgår som en naturlig del af alle fællesskaber. Der findes utroligt mange forskellige typer af mennesker på gymnasiet, så chancerne for, at du finder nogen du falder godt i hak med er rimelig stor.

Ofte vil man opleve, at de fleste af de forestillinger og fordomme, der florerer omkring gymnasierne ikke holder stik. STX er ikke bare fyldt med dødkedelige og gennemsnitlige unge, HHX er mere end blærerøve i skjorte og fars bil og HTX er ikke kun stedet for alle ”nørderne”.

Så længe du påbegynder gymnasiet med et åbent sind, så skal du nok finde dit sted at passe ind (sikke et rim). Du kommer naturligvis til at opleve hårde tider undervejs, hvor en støttende ven altid er god at have ved sin side. Derfor er det også vigtigt, at du er klar med en hjælpende hånd, hvis en af dine gutter eller gutinder skulle have brug for det. Det er, hvad man kalder god karma (et emne du nok skal få uddybet i løbet af gymnasietiden).

Gymnasietiden er præget af et utal af festlige lejligheder, hvor du kan drikke på livet løs med dine kammerater. Du behøver ikke deltage i dem alle, især hvis du værdsætter dine hjernecellers eksistens, men de er et oplagt samlingspunkt at knytte tættere relationer til dine medstuderende.

Du vil opleve at stort set alle er glade for en øl, drink og en smøg, så det er en god ide at beslutte sig for, hvor ens grænser går på dette område. Om det er ved fuld ædruelighed, 1, 5 eller 15 genstande er sådan set underordnet, det vigtigste er at festen foregår på dine præmisser.

Fravær gymnasiet

Fravær i gymnasiet er naturligvis noget du så vidt muligt bør undgå. Selvfølgelig kan der være fuldstændigt reelle grunde til, at du misser en time eller måske en eller flere dages undervisning. Problemet opstår når du får ondt i pjækketarmen. Hvis du skal være lidt strategisk, så er det specielt dumt at få ondt i denne kropsdel i begyndelsen af et skoleår.

Du har nemlig ingen ide om, hvor mange ting, der i løbet af året vil få indflydelse på din skolegang. Måske skal du med familien ud at rejse, måske får du kyssesyge og alt muligt andet. Pointen er, knib ballerne sammen også selvom du går igennem hårde perioder. Der er ikke noget værre end at modtage en skriftlig advarsel i starten af januar, der tvinger dig til at dukke op til HVER evig eneste time resten af skoleåret.

Lovligt fravær i gymnasiet

Der findes ikke lovligt fravær i gymnasiet. Når det er sagt, så betragtes alt fravær ikke på samme måde af dine lærere og din studievejleder. Nogle gange kan der opstå situationer, hvor en skolerelateret aktivitet, f.eks. udflugter eller elevrådsarbejde, forhindrer dig i at møde til undervisning. I sådan et tilfælde vil dit fravær ikke tælle med, hvis en evt vurdering af om du skal have en sanktion på grund af for meget fravær er igang. Sygdom er som udgangspunkt også en respekteret fraværsårsag.

Sørg dog for at du og din studievejleder får lagt en fælles plan for, hvordan du så vidt muligt kan følge med i undervisningen hjemmefra. Er du syg ofte, og ligger dine sygedage sporadisk fordelt og ikke samlet fx tre dage i streg, så kan din studievejleder begynde at blive mistænksom. Tror vedkommende, at det drejer sig om pjæktarmen, så kan han/hun kræve at få en lægeerklæring udleveret. Er din læge ikke villig til at skrive under på, at du rent faktisk har været syg, så står du med et alvorligt forklaringsproblem. 

Regler for fravær i gymnasiet

Der findes ikke noget gyldent tal for, hvornår du har fået for meget fravær. Det afhænger i høj grad af hvilket gymnasium du går på, og hvordan dit studievejleder betragter dit fravær. Den bedste måde nogenlunde at vurdere på om procenterne er blevet for høje er at forhøre sig blandt kammerater og lignende. Følgende procedure træder i kraft, hvis din studievejleder vurderer, at dit fravær er for højt.

  1.  Advarsel - du modtager en skriftlig advarsel, hvor det påtales at du har for meget fravær
  2.  Advarsel - du modtager en skriftlig advarsel, hvor du får besked om at yderligere fravær vil føre til sanktioner

Sanktionsmuligheder

  • Du skal aflægge prøve/eksamen i alle dine afsluttende fag
  • Hvis det vurderes, at du ikke længere er studieaktiv bortfalder din SU
  • Du mister retten til at aflægge prøve i dine afsluttende fag og skal dermed gå et år om
  • I meget alvorlige tilfælde kan du blive bortvist fra skolen

 

Vi håber du fik noget ud af vores guide, omend den sluttede på en lidt dyster note. Har du ideer, tilføjelser eller brugbar kritik er du velkommen til at sende den til vores email. Så kan det være vi tilføjer det til indlægger, eller laver et helt nyt blog indlæg, hvis du er fyldt med guldkorn.