Eksamensangst - 9 måder du kan slippe af med den (hurtigt)

Eksamensangst - 9 måder du kan slippe af med den (hurtigt)

Har du før oplevet at levere en mindre god præstation til eksamen, fordi du var nervøs eller havde eksamensangst?

Eksamensangst og nervøsitet er noget du bør tage alvorligt, da det kan påvirke dit gennemsnit meget negativt. 

Derfor har vi i denne guide samlet alt den viden du har brug for at få den karakter du gerne vil have, og slippe af med nervøsiteten. 

I dette indlæg får du svar på, hvilke symptomer du skal være opmærksom på og, hvorfor eksamensangst er blevet så udbredt. Derudover kommer vi grundigt omkring, hvilke teknikker og øvelser du kan benytte dig af, der vil hjælpe dig betydeligt allerede fra i dag. 

Er  du en af dem, der er meget stresset over eksamen? Måske i sådan en grad, at du får sved på panden og oplever du, at tanker og bekymringer om eksamen fylder for meget i dine tanker? Så er du ikke alene.

Mange studerende, hvad enten de går i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller på universitet oplever, at de har eksamensangst i varierende omfang. Langt de fleste studerende har oplevet at være nervøs til eksamen, men for flere og flere unge udvikler nervøsiteten sig til en decideret angst for eksamen. En angst, der i værste fald kan hindre dig i at nå det gode resultat, som du ønsker.

En undersøgelse fra Københavns universitet viste i 2015, at halvdelen af alle studerende viste tegn på stressymptomer, og op til eksamen steg tallet betydeligt.

Du er derfor – desværre eller måske godt nok – ikke alene om at have eksamensangst uanset om du går i folkeskole, gymnasiet eller på universitetet. Eksamensangst er blevet et udbredt fænomen for rigtigt mange danske unge.


 

Symptomer på eksamensangst

Symptomer på eksamensangst er komplekse og kan have både fysiske og psykiske symptomer. Mange oplever decideret fysisk ubehag kombineret med koncentrationsbesvær.

Det er vidt forskelligt, hvornår og i hvilket omfang eksamensangsten indtræffer. For nogle elever kan den mærkes løbende i eksamensperioden, mens den for andre først opstår kort inden man skal op til eksamen. Nedenunder ses nogle af konkrete symptomer, der kan forårsages af eksamensangst.

Nogle af de mest almindelige tegn på eksamensangst kan være:

  • Tankemylder
  • Bekymringer 

  • Koncentrationsbesvær

  • Søvnløshed

  • Mundtørhed

  • Sveden

  • Dårlig mave  

  • Frustration 

symptomer-på-eksamensangst Af mere alvorlige symptomer kan du opleve følgende

  • Grådlabilitet 

  • Svær svimmelhed

  • Katastrofetanker 

  • Panikangst

  • Kvalme 

  • Hjertebanken 

Måske oplever du andre, mere diffuse symptomer, som du ikke ved er relateret til din eksamensangst. Du kan også udvikle uhensigtsmæssige måder at studere på i forhold til at undgå at holde regelmæssige pauser, hvor du laver noget helt andet.

Det er vigtigt, at du giver dit hoved ro undervejs i læseperioden


 

Hvad er eksamensangst og hvorfor får man det?

Eksamensangst opstår når man skal til eksamen og bunder i en følelse af, at man har svært ved at leve op til egne eller andres forventninger. Måske har man tidligere haft dårlige erfaringer med eksamen, der øger frygten for igen at blive udstillet.

De fleste vil opleve at være nervøse ifm. eksamen, men eksamensangst er en mere intens og længerevarende tilstand. I mere alvorlige tilfælde kan der ifølge netdoktor.dk ligge mere alvorlige lidelser bagved angsten. Det kan fx være depression, social fobi og panikangst.

Eksamensangst opstår fordi vores krop tror, at der er fare på færde. Når vi oplever angst fortæller vores instinker os, at vi enten skal kæmpe eller flygte. Dengang mennesket levede på savannen var det et fremragende overlevelsesværktøj, men i det moderne samfund kan angsten ofte være uhensigtsmæssig.

Hvis den tager overhånd bliver det svært at lave en god præstation til eksamen, selvom eksamenen jo ikke udgør nogen egentlig fare.

Dette er de fleste godt bevidste om, hvilket kan føre til at man kommer til at frygte eksamensangsten. Man ved nemlig, at en evt. angst vil påvirke ens eksamensresultat negativt.

Dermed bliver man bange for at få angst, fordi man ikke ønsker et negativt resultat. Her har vi at gøre med en rimelig uheldig og selvforstærkende ond cirkel.

En smule nervøsitet til eksamen er ikke skadeligt. Når adrenalin frigives i vores krop og giver skarphed i hjernen performer vi nemlig bedre.

Hvis du oplever nogle af de ovenstående symptomer eller udfordringer, så fortvivl ikke, for her kommer 9 gode råd til, hvad du kan gøre for få din eksamensangst så meget under kontrol, at den ikke får nogen indflydelse på din præstation.


 

9 gode råd mod eksamensangst

Allerførst! Husk, at du på ingen måde skal være flov eller ked af, at du må erkende, at du har eksamensangst i mindre eller mere alvorlig grad. Eksamensangst deler du med rigtigt mange unge mennesker i Danmark!

I din vennekreds og i din klasse sidder andre, der har det lige som dig eller måske værre endnu. Du er ikke forkert eller mindreværdig fordi du har eksamensangst. Det er vigtigt at erkende, at du har det, for så er der mange gode muligheder for hjælp.

1. Lav disse øvelser for at komme af med eksamensangst

Der findes en del øvelser, man kan bruge for at nedbringe eksamensangst. Du vil blive præsenteret for dem nedenfor og forhåbentligt bliver du inspireret til at gøre noget ved din eksamensangst, så du kan få lov til at vise, hvad du kan, uden at din eksamensangst ødelægger det hele til eksamen.

Fysiske øvelser relateret til eksamensangst handler om at kunne nedregulere og positivt påvirke det autonome nervesystem i din krop. 

Du vil måske synes, at øvelserne kan virke en smule trivielle og måske endda latterlige. Faktum er, at de virker. Hvor meget du øver er op til dig selv - vær blot opmærksom på, at jo grundigere du er med disse øvelser jo bedre vil du være til at håndtere din eksamensangst.

Skriv eksamensangsten væk

I en fascinerende artikel på videnskab.dk, beskrives det, hvordan du med en yderst simpel øvelse kan minimere din eksamensangst.

Øvelsen går ud på, at du kort inden din eksamen beskriver din angst for dig selv.

Dette gøres mest effektivt ved, at du sætter dig i rolige omgivelser og fysisk skriver ord ned på et papir, hvor du beskriver, hvordan din angst får dig til at føle.

I et forskningsstudie rapporterede elever, som beskrev deres angst inden eksamen, at de følte sig mindre ængstelige til selve eksamen, end de elever, som ikke beskrev deres angst.

Der er altså store fordele at hente med denne øvelse, uanset hvilken grad af eksamensangst du er ramt af.

Eksamensangst og vejrtrækningsøvelser

Vejrtrækningsøvelser til at kontrollere eksamensangst er rigtigt godt. På Youtube kan du finde rigtigt gode videoer. Her på godeopgaver.dk kan vi anbefale, at du nogle uger inden din eksamen lytter til de effektive øvelser mod eksamensangst som psykolog Ane Katrine Bech har lavet til dig, der har eksamensangst. 

Sådan laver du en simpel og effektiv vejtrækningsøvelse

Gennem øvelsen skal du fokusere på dit åndedræt, og hvordan din krop bevæger sig i takt med det. Når du begynder at tænke på andre ting, så vend stille og rolig din opmærksomhed tilbage på åndedrættet. 

  1. Vælg et musikstykke, der varer 10 minutter
  2. Læg dig fladt på ryggen eller sæt dig til rette i en stol
  3. Træk vejret dybt gennem næsen mens du tæller til 4
  4. Hold vejret 2-4 sekunder
  5. Pust luften ud igen gennem næsen mens du tæller til 4

Hvis du ikke har lavet sådanne øvelser her før, vil du helt sikkert opleve, at dine tanker vil vandre hen på alle mulige andre ting end dit åndedræt.

Selvom det kan være frustrerende, så er det helt i orden. Formålet med øvelsen er både at lade roen sænke sig over dig, men også at styrke dit fokus.

10 minutter er lang tid at koncentrere sig, specielt i den moderne verden. Vi er vant til at skifte fokus nærmest konstant, bl.a. på grund af notifikationer på mobilen. Hvis du laver øvelserne på ugentlig basis, gerne dagligt, så vil du opleve, at du bliver bedre til at holde fokus på dit åndedræt og være rolig.

Dette fokus og denne ro vil langsomt begynde at vise sig i andre aspekter af dit liv. Måske kan du lige pludselig sidde og arbejde koncentreret med en aflevering i lange stræk af gangen. 

Distraktionsøvelser 

En anden teknik du kan bruge til at kontrollere din eksamensangst er distraktionsøvelser. De kan både bruges lige inden du skal op til mundtlig eksamen, i forberedelseslokalet eller mens du sidder til den skriftlige eksamen.

Basalt set går teknikken ud på at distrahere din hjerne, ved at rette din opmærksomhed mod andre ting. Du kan f.eks. gøre følgende:

  • Ret dit fulde fokus mod at finde alle ting i rummet med fx en sort farve. Gør dig virkelig umage og undersøg rummet grundigt!
  • Find et bestemt objekt og undersøg det? Hvilke former og farver har den loftslampe? Hvor mon den blev lavet, hvem har lavet den, hvor gammel er den? Osv.
  • Tæl ned fra 100
  • Tag fat i noget af dit tøj med fingerspidserne og mærk efter, hvordan materialet føles mod dine fingre. 

Ovenstående 2 øvelser og teknikker er udviklet med inspiration fra netdoktor. Det er en fordel at du træner dem inden eksamen, sådan at du er fortrolig med dem.

Visualiseringsøvelser

Visualisering kan bruges i mange sammenhænge i livet. Det bruges bl.a. af atleter, der skal forberede sig til en vigtig dag, fx. en finale, afgørende kamp eller lignende. Princippet bag visualisering er, at du forbereder din hjerne på en kommende situation.

Hvis du gør brug af visualisering, vil du opleve at være mere komfortabel i den situation du har visualiseret. Du kan visualisere en eksamenssituation på følgende måde:

  • Start med at forestil dig, hvordan du vågner op den dag du skal op til eksamen. Hvad er klokken, hvornår skal du afsted?
  • Visualiser/forestil dig hvert eneste handling, trin for trin, inden din eksamination. Går du fx i bad, spiser morgenmad, forbereder dig en sidste gang og cykler eller tager du bussen?
  • Visualiser, hvordan du venter ude foran døren til eksamenslokalet og føler dig ved godt mod. Du er klar til din eksamen, men du ved stadig, at resultatet af den ikke definerer dig. Hvad bruger du konkret din tid på, mens du sidder her? 

Desto mere du foretager denne øvelse, desto mere forberedt bliver du på din eksamen. Har du gentaget øvelsen mange gange, så vil din hjerne kunne genkende situationen, når du endeligt har nået eksamensdagen. P

å den måde vil den ikke i samme grad sende paniksignaler, fordi den er ude i noget ukendt. I stedet befinder din hjerne sig blot i en situation den har prøver før og som den er komfortabel med. 

Eksamensangst og hypnose

 nettet kan du finde mange reklamer for hypnose mod eksamensangst. Vores råd til dig er, at du er kritisk til at undersøge om det er noget for dig, da der findes enkelte svindlere, som tager en masse af dine penge uden at du reelt bliver hjulpet.

Er du under 18 år anbefaler vi klart, at du tager dine forældre med på råd inden du kaster dig ud i det (Hvilket nok er en god idé, da det sikkert er dem, der betaler). Til gengæld er det dokumenteret, at hypnose kan virke effektivt mod eksamenangst.

Psykolog og forsker Bobby Zachariae ved Aarhus Universitet har forsket i emnet i årtier, og han konkluderer, at hypnose kan være effektivt, men at det bør udføres af uddannede sundhedspersoner, hvorfor det også vil være anbefalingen fra redaktionen bag gode opgaver.dk 

Vi kan anbefale en gratis hypnosevideo af en internationalt uddannet og anerkendt hypnotisør her.

2. Tal med dine forældre. 

Det er ikke sikkert, at de helt forstår dig. Måske gør de, men de vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig.

Er du under 18, og går i folkeskolen eller gymnasiet er det dem, der har ansvaret for at hjælpe dig med din eksamensangst.

Måske kan det hjælpe dig at høre dem fortælle dig, at det vigtigste er, at du gør det bedste, du kan. Det kan også være, at de har nogle forslag til noget, der kan hjælpe dig.

Det er vigtigt, at du fortæller dine forældre, hvis din eksamensangst giver dig angst, katastrofetanker, svimmelhed eller manglende appetit.  

Det er alvorlige symptomer på eksamensangst, som du ikke må gå alene med.


 

3. Fortæl om din eksamensangst til din lærer eller dine venner. 

Det er læreren i det fag, hvor du skal op, som skal hjælpe dig igennem eksamen sammen med censor.

De fleste lærere vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig bedst muligt igennem eksamen. Ingen lærer vil jorde dig til eksamen.

De vil også gerne, at du klarer dig bedst muligt. På den måde ved de jo også, at de har gjort deres arbejde godt.

Protip: Prøv at snakke med din lærer om, at du måske skal tage lidt at drikke undervejs eller lige trække vejret.

Når din lærer ved, hvor bekymret du er, vil han/hun gøre alt for at du skal klare det godt.

Det kan være grænseoverskridende at tale om eksamensangst eller nervøsitet med sine venner.

Sandheden er, at mange af dem sikkert står i samme situation som dig.

De vil helt sikkert sætte pris på, at du tør tage bladet fra munden. Sammen kan i få en snak om, hvad der gør jeg nervøse.

Bare det at sætte ord på eksamensangsten vil ofte få den til at blive lidt mindre!

 


 

4. Søg hjælp på din uddannelsesinstitution. 

Der er ansat uddannelsesvejledere, mentorer og sundhedsplejersker, der bl.a. er ansat til at hjælpe dig med din eksamensangst. Nogle uddannelsessteder har mulighed for at henvise dig til nogle samtaler hos en psykolog, der er tilknyttet skolen.

Flere gymnasier har også kurser, der kan være med til at reducere din eksamensangst. De starter typisk fra påske og frem til eksamen og ligger udenfor skoletid.

Husk, at kurserne ikke kan kompensere for, hvis ikke du kan det faglige indhold i faget. Spørg din studievejleder på skolen for mere information.


 

5. Få medicin/betablokker mod eksamensangst

medicin mod eksamensangstMåske har du hørt om, at nogle studerende får medicin, også kaldet betablokker med eksamensangst? Den mulighed findes der.

MEN husk, at du bør drøfte det grundigt med din egen læge, om det er en løsning, der vil være god for dig.

Tag aldrig i mod tilbudt medicin, som din læge ikke har ordineret til dig. Det kan have alvorlige bivirkninger, så det må du ikke gøre. 

Betablokkere mod eksamensangst virker ved, at nedsætte dine fysiske symptomer på stress i forhold til, at den nedsætter de hurtige hjerteslag lidt.

Dermed bliver det nemmere at fokusere på at trække vejret roligt og få mere overblik.

Bemærk dog, at der blandt læger er uenighed om, hvorvidt det er dokumenteret, at betablokkere er meget effektive mod eksamensstress. Tal med din læge og så kan I sammen vurdere, om det er noget for dig.

Langt de fleste studerende, der vælger at bruge betablokkere, gør det som en hjælp til at kontrollere eksamensangst, når selve eksamen foregår.


 

6. Hvad DU selv kan gøre for at nedbringe din eksamensangst

Det bedste du kan gøre, sammen med de mange råd i dette blogindlæg er, at kunne dit stof. Sørg for at følge med i årets løb. Aflever dine opgaver, gør dig umage og vær aktiv i timerne.

 den måde gør du, hvad du kan for at få det bedste resultat. Gode karakterer kræver ofte hårdt arbejde, både i løbet af året og op til eksamen.

Strukturer din tid og reducer din eksamensangst

Planlægning, planlægning, planlægning. Det allerbedste DU bl.a. kan gøre op til en eksamen er, at strukturere din tid ned til mindste detalje. Lav et overskueligt dagsprogram, hvor du hver dag planlægger hvor meget du skal nå hver dag.

Få eventuelt hjælp af dine forældre eller andre i klassen, hvis det er svært at overskue.

Måske vil din lærer hjælpe jer med et forslag til, hvor meget pensum I bør nå hver dag for at være med til det. Du må prøve dig frem i forhold til at finde ud af, hvad der virker bedst for dig.

Indstil dig på, at du ikke ser vennerne så meget i de uger, hvor du skal læse til eksamen.

Er du meget socialt anlagt kan du dog med fordel vælge nogle kammerater, hvor du ved at i er gode til at studere sammen - Dvs. IKKE dem som du bare falder i snak med om alt andet end eksamen.

Vi har lavet en samlet guide til dig, hvor du kan få hjælp til at forberede dig til eksamen, planlægge din tid og studere sammen med dine venner.

Det er utrolig vigtigt, at du i din forberedelse, specielt til mundtlig eksamen, får lavet en god disposition. Den vil hjælpe dig, hvis din eksamensangst får dig til at glemme noget af det du skulle sige.

Til skriftlig eksamen vil du sandsynligvis ikke opleve eksamensangst i samme grad, men vi har alligevel lavet en liste med gode råd, der vil hjælpe dig til en topkarakter.

Når du laver din disposition til mundtlig eksamen på den rigtige måde, så vil det være med til at dæmpe din nervøsitet. Du ved nemlig, at du med en veludført disposition er godt forberedt. 


 

7. Pas på din krop og styrk dit sind

Det er helt normalt at have søvnbesvær dagen inden eksamen. Hvis ikke du får nok søvn i eksamensperioden, og dagen inden eksamen kan det have negative konsekvenser for din koncentration og præstation. Det bedste du kan gøre for at modvirke dette er, at skabe nogle gode søvnrutiner. Det vil sige, at du går i seng og står op på samme tid hver dag (15-30 minutters variation er okay).

Hvis du skal vælge én ting at gå videre med fra dette punkt, så anbefaler vi i højeste grad, at det er gode søvnvaner. Hvordan du udvikler dem og generelt får en god søvn kan du læse mere om på Region Midtjyllands hjemmeside.

Selvom det kan være fristende at være vågen ud på de sene nattetimer, fordi man ikke skal møde i skole, så kan det skabe problemer med søvnunderskud. Din krop fungerer bedst, hvis du er struktureret omkring din søvn. 

Hvis du holder fast i rutinen og sover nok hver dag (7-9 timer) så kan du godt falde i søvn dagen inden eksamen. Husk at det tager omkring 21-28 dage, før en rutine er blevet til en indgroet vane.

Skulle du alligevel have problemer med at sove den sidste dag, så er det ikke noget problem. Så længe du har sovet nok i hele eksamensperioden, så vil nogle enkelte nætter uden alt for meget søvn ikke påvirke din præstation mærkbart.

Søvn er altså utrolig vigtigt i bekæmpelsen af din eksamensangst, men det er motion og sund kost i den grad også! 

Gode sundhedsråd mod eksamensangst

Ifølge psykiatrifonden er bevægelse og sund kost værdifulde til at dæmpe angst. Nedenunder har vi videreformidlet nogle af deres gode råd. Jo flere af rådene du kan følge jo bedre, men kan du blot begynde at følge ét af dem er du allerede kommet langt. 

Dyrk motion 

motion er nøglen mod eksamensangstMeget gerne 30 minutter om dagen. Om det er løb, cykling, boksning eller noget fjerde er ligegyldigt.

Det vigtigste er, at din puls kommer op. Når det sker udløses der nemlig gode stoffer i din hjerne, som øger dit velvære.

Det er f.eks. endorfiner, der også bl.a. udskilles ved forelskelse og andre positive følelser.

Spis sund, varieret og regelmæssigt

Mad fungerer som benzin til din krops motor. Hvis du hælder kvalitetsbenzin på den vil den spinde som en kat. Hælder du skrammel på den, vil den larme og ose forfærdeligt. Du har sikkert allerede en god fornemmelse af, hvad sund kost er.

Esund mad bekæmper eksamensangstn ting er dog at vide det, en helt anden er at efterleve det.

Er du typen, der har svært ved grøntsager og elsker fedt og sukker, så start i det små.

Lidt mindre cola og slik, og lidt mere frugt og grønt gør en stor forskel. Du er rigtig godt på vej, hvis du kombinerer dette med fisk flere gange om ugen og grove kulhydrater.

Det er ikke sandsynligt, at du kan lægge hele din livsstil om i eksamensperioden - den slags tager tid.

Fokuser på, at du langsomt skaber bedre vaner. Hvis du drikker cola, spiser chips og slik hver dag, så start med at skære colaen fra. Efter nogle uger vil de værste abstinenser have fortaget sig!

Det er også vigtigt, at du fordeler dine måltider jævnt udover hele dagen, således du bevarer energien til at studere. 3-5 måltider om dagen er optimalt, men pointen er, at du ikke bør gå flere timer i streg uden mad.

Skru ned for alkoholindtaget

alkohol forstærker eksamensangstMåske er det slet ikke et problem for dig, men måske fester du lige en tand for meget.

Nogle bruger også alkoholen for at dulme angsten, men sandheden er, at det virker lige modsat. Det fungerer måske for en kort stund, men efter rusen er du værre stillet end du var før.

Ovenikøbet er alkohol rigtig skidt for din søvn, hvilket vi allerede har fastslået er vigtigt for at bekæmpe din angst.

Uanset om du bare er til fest, eller drikker for meget på egen hånd eller med et par venner, så skær ned på det. Ideelt ser bør du faktisk helt holde dig fra alkohol i eksamensperioden.

Vær påpasselig med koffein

Koffein findes mange steder; Cola, kaffe, te, energidrikke osv. Koffein kan have det med at forstærke eksamensangst, så undgå det op til eksamen, hvis du stadig har svært ved at kontrollere din eksamensangst. Er du blot træt så kan en kop kaffe være helt fint, men pas på med at overdrive dit indtag. Det vigtigste er, at du lytter til din krop, hvilket næste afsnit uddyber yderligere. 

8. Vær opmærksom på dine signaler - sådan passer du på dig selv

Hvad fremprovokerer angsten? Er det for lidt søvn, alkohol eller noget helt tredje? En super måde at bekæmpe din eksamensangst er, at du bliver opmærksom på, hvornår og i hvilke tilfælde du kan mærke den. vær opmærksom på de signaler der fremkalder angst

Når du kan oplever, at den er der så spørg dig selv, hvad er det jeg bekymrer mig over i netop dette øjeblik? Det kræver, at du er fuldkommen ærlig over for dig selv.

Du bliver nød til at grave lidt dybt og undersøge, hvilke aktiviteter (eller måske endda mennesker), der fremprovokerer din eksamensangst.

Hvis du når frem til et svar, så forsøg at udelukke disse elementer fra dit liv - Det er den bedste måde at passe på dig selv.

Har du svært ved at finde ro eller overskud til dette "gravearbejde", kan det anbefales at gå en god lang tur. Gerne et sted uden for meget støjende trafik.

Du kan med fordel formulere et centralt spørgsmål du vil bruge gåturen til at reflektere over. Det kan sagtens lyde som noget i retningen af "Hvorfor er jeg så bange for at gå til eksamen?" Gåture er generelt en god måde at få styr på tankemylderet og tage en pause fra den hektiske hverdag.


 

9. Skift fokus fra karakterer til læring

Hos mange fremkaldes nervøsiteten ifm. eksamen af, at de frygter ikke at få de gode karakterer. I det såkaldte præstationssamfund, hvor du som studerende konstant måles og vejes, kan det være utrolig svært at skifte fokus fra jagten på gode karakterer.

Vi skal ikke forsøge at bilde dig ind, at karakterer ikke er vigtige - de har stor indflydelse på, hvilke udannelser du kan tage.

Problemet er, at der i disse tider er så stort fokus på karakterne frem for selve læringen. 

Det at lære noget nyt er det ultimative mål med skolen, ikke at få 10 eller 12.

Du er langt bedre tjent med, at dit mål er at blive klogere og tilegne dig ny viden. Hvis du fokuserer på at forstå nye sammenhænge og blive bedre i dine fag, så er dette et langt mere betydningsfuldt fremskridt.

Når du er færdig med gymnasiet, eller hvorend du studerer, så er det langt vigtigere at være god til at lære - ikke at være god til at få gode karakter. Det er kun på uddannelsen, at karakterer betyder noget. I livets andre facetter er det andre værdier, der tæller. 

Hvis du følger nogle af de ovenstående råd er vi sikre på, at det nok skal gå. Husk, at det er ”kun” en eksamen. Du er god nok uanset din eksamenskarakter. Vi ved, at det er let at sige, men det er rigtigt. Vi på godeopgaver.dk vil meget gerne høre dine erfaringer med at håndtere eksamensangst!


 

Hvorfor er eksamensangst blevet så udbredt?

Årsagerne til det er mange. Du, som et ungt menneske, lever i dag i et samfund med mange komplekse krav.

Krav, du kan have til dig selv, du kan opleve krav og forventninger fra dine omgivelser og din omverden, hvor du opnår anerkendelse og prestige, når du får gode karakterer.

I et såkaldt præstationssamfund, hvor kun 12-tallet er godt nok, er der ikke noget at sige til, at du kan udvikle eksamensangst, for i tankerne kan man opbygge mange negative forestillinger om, hvad der kan ske af negative ting, hvis ikke man får 12. 

For nogle starter det i folkeskolen, for dig er det måske startet, da du startede på gymnasiet. Krav og forventninger om at klare sig godt med gode karakterer.

Allerede få uger inde i august begynder din lærer måske at snakke om eksamen, og du oplever måske allerede der at få hjertebanken, nervøse tanker og bekymringer, men fortvivl ikke, for der er masser af muligheder for at hjælpe dig til at reducere din eksamensangst betydeligt.

Vil du gerne have en endnu bedre forståelse for, hvordan du bliver fri for nervøsiteten og eksamensangsten. Du kan stadig nå at forbedre dit udgangspunkt til eksamen, og få en markant bedre karakter. 

Bliv selvsikker og få din drømmekarakter.