15 effektive gode råd til mundtlig eksamen

15 effektive gode råd til mundtlig eksamen

Dit resultat i de mundtlige eksamener er afgørende for dit karaktergennemsnit. Derfor har vi lavet den mest grundige liste du kan finde, der giver dig alle de råd og teknikker du har brug for. Gennemgå denne guide og følg teknikkerne, så har du store chancer for at få 12 til eksamen. De første 1-4 råd handler om, hvad du kan gøre inden eksamen, som vil forbedre dit resultat.

Tjek også vores gode råd til skriftlig eksamen ud, hvis du gerne vil have topkarakterer her.

Gode råd til mundtlig eksamen - før eksamen 

1. Kom i god tid

solopgangSørg for, at du er helt sikker på, hvornår du skal op til mundtlig eksamen. Skriv det evt ned på en post-it note eller lignende og sæt den et sted, hvor du lægger mærke til den.

Forbered dig godt og overvej, hvilke ting du skal have med.

Duk op på skolen 20-30 minutter før din eksamensstart. Så har du lidt tid til uforudsete udfordringer og du kan samtidig nå at øve dit oplæg igennem en sidste gang.

 

2. Forbered dig ordentligt

For at forberede dig ordentligt er det vigtigt, at du planlægger din læseferie godt. Derudover skal du have læst op på pensum, specielt de steder, hvor der er store huller i din viden.

Vi har lavet en guide til, hvordan du forbereder dig bedst muligt til eksamen, der giver dig grundig trin for trin vejledning til en succesfuld eksamen. 

Hvis du har planlagt din tid fornuftigt, så har du tid til at slappe af de sidste 24 timer inden eksamen. Især er det vigtigt, at du inden eksamensdagen får sovet godt igennem. Om morgenen har du også tid til morgenmad, hvilket giver den hjerne og krop energi til at gennemføre den pressede eksamenssituation.


3. Brug “Pomodoro” teknikken

Når du forbereder dig til mundtlig eller skriftlig eksamen kan du med fordel anvende pomodoro-teknikken. Teknikken går ud på, at du vælger et område du skal arbejde med - det kunne være at gennemgå kildekritik på en kilde til historie eksamen.

Derefter arbejder du 25 min, hvorefter du holder 5 minutters pause. Denne process gentager du 4 gange, hvorefter du holder en længere pause på ca. 30 minutter. Efter den lange pause kører du processen igennem yderligere 1-3 gange, afhængigt af, hvor travlt du har. 

Årsagen til at pomodoro-teknikken er så effektiv bunder i, at du deler arbejdet op i mindre bidder. De 5 minutters pause mellem hver eneste session giver dig en pause, som sørger for at din hjerne ikke brænder ud. Nøglen er, at du vælger et bestemt emne du vil beskæftige dig med og efterfølgende arbejder koncentreret i 25 minutter - kun med dette emne.

En pomodoro-cyklus i forberedelsen til historie eksamen kunne se sådan her ud:

 

Tid

Aktivitet

25 minutters arbejde

Hvad er kildens type og hvem er kildens afsender?

5 minutters pause

Stræk benene, spis et stykke frugt

25 minutters arbejde

Er det en første- eller andenhåndskilde? Hvem er kilden skrevet til?

5 minutters pause

Tag opvasken eller lav nogle udstræk 

25 minutters arbejde

Er kilden underlagt indre eller ydre kontrol, fx. censur eller selvcensur. Er den skrevet med henblik på at blive offentliggjort eller er den fortrolig?

5 minutters pause

Slap af, du er næsten færdig med første cyklus

25 minutters arbejde

Hvad er kildens tendens og, hvad kan den bruges til at belyse (det funktionelle kildebegreb)

30 minutters pause

Spis frokost, gå en tur, se et afsnit Netflix eller lignende og vær stolt over, hvad du netop har opnået.

pomodoro-teknikDet er forståeligt, hvis du er en smule skeptisk over for teknikken. Måske undrer du dig over, hvordan denne process adskiller sig fra et normalt forbederelsesarbejde. Det gør den grundlæggende på tre parametre: 

  1. Du tager et aktivt valg om at holde fokus i et overskueligt tidsrum

  2. Du kan holde korte og længere pauser med god samvittighed

  3. Dagens opgaver bliver brudt ned i små bidder

 


4. Lav en disposition

Som en del af din forberedelse bør du udforme en disposition. Hvordan du laver en disposition efter alle kunstens regler kan du finde ud af her. Dispositionen bør følge de taksonomiske niveauer. Dvs. at du bruger et halvt til et helt minut på at redegøre for den tekst dit oplæg baserer sig på. Derefter analyserer du din problemstilling og afslutter med at bringe pointerne ind i en diskussion.


Gode råd til en selvsikker mundtlig eksamen uden nervøsitet

De næste råd handler om, hvad du kan gøre i selve eksaminationslokalet. Du får teknikker og tips til, hvordan du fremstår selvsikker og giver indtryk af, at du er vidende og kompetent. Dette vil påvirke lærers og censors opfattelse af din præstation i positiv retning

5. Førstehåndsindtryk:

Dit førstehåndsindtryk er vigtigt i mange situationer - også til eksamen. Det er i din interesse at fremstå selvsikker og som en elev, der har tiltro til sin egen viden om det forestående oplæg og den efterfølgende samtale.

Hvis du dukker op som en skygge af dig selv, sammensunken kropsholdning og skinger stemme, så vil det præge lærers og censors opfattelse af dig. Selvom de i princippet skal være fuldstændigt objektive, så har det unægteligt betydning, hvordan du præsenterer dig selv. Derfor bør du gøre følgende når du træder ind i eksaminationslokalet:

  1. Gå ind af døren med rank ryg og et smil på læben

  2. Sig venligt “goddag”, skab øjenkontakt og giv lærer og censor hånden (evt. albuen)

Problemer med eksamensangst?

Hvis du lider af eksamensangst, eller bliver meget nervøs inden eksamen, kan det have en skidt indflydelse på dit førstehåndsindtryk. Hvis du gerne vil undgå dette, så har vi lavet en håndbog med de mest effektive teknikker og øvelser til at bekæmpe eksamensangstHåndbogen er til dig, som gerne vil opleve en større følelse af ro og fokus inden du træder ind i eksamenslokalet.

 


6. Kom godt fra start:

tro-på-dig-selvDet er normalt at føle sig nervøs og presset til eksamen. Den bedste måde at håndtere det på er at holde dig aktiv. Tøv ikke for meget mellem de forskellige trin til eksamen, men vær handlekraftig. Det vil konkret sige, at du efter at have sagt goddag og præsenteret dig går straks i gang med næste trin.

Hvis du fx skal trække et spørgsmål, så gå målrettet hen til bordet, hvor de ligger og træk dit spørgsmål. Lad være med at juble eller surmule over det spørgsmål du har trukket - fremstå neutral som om, at du har lige godt styr på alle emnerne.

Skal du direkte ind og holde et oplæg, så sæt dig til rette på stolen og begynd af dig selv. Nøglen er, at du ikke fremstår som et spørgsmålstegn og har brug for vejledning af lærer eller censor til at fortælle dig, hvad du skal gøre. 

r du starter dit oplæg, så giv et kort overblik over, hvad din fremlæggelse indeholder. Det viser overblik og gør dig klar til at gå videre med din disposition. Tjek vores guide til dispositionen ud, hvis du er i tvivl om, hvordan man laver den og om du har husket alt.

Disposition hjælper dig med at holde den famøse røde tråd igennem dit oplæg. Samtidig sørger den for, at du ikke glemmer at præsentere dine mest vigtige pointer.

Protip: Hold øjenkontakt både med din lærer og censor - ikke kun en af dem. På den måde viser du, at du er interesseret i og har overskud til at formidle til dem begge.


7. Bevar roen og troen på dig selv:

Hvis du har brugt vores guide og lavet en god disposition samt forberedt dig ordentligt, så skal du nok komme godt igennem eksamen. Det er vigtigt, at du ikke undervejs bliver usikker på det du siger - stol på, at det arbejde du har lavet er godt nok. En god teknik til at bevare roen undervejs til mundtlig eksamen er følgende:

  1. Hold ryggen rank og skuldrene lidt tilbage - Denne position fortæller din hjerne, at du er tryg og selvsikker ved situationen, hvilket resulterer i mindre nervøsitet og mere overskud

  2. Plant fødderne solidt i jorden - Sørg bogstaveligt talt for, at du kan mærke gulvet tydeligt under dine fødder - dette er yderligere med til at forbedre din kropsstatur og øge din følelse af selvsikkerhed

  3. Træk vejret - Det er selvfølgelig altid en fin ide at trække vejret, men det er vigtigt at holde en dyb og regelmæssig vejrtrækning til eksamen. Dette signalerer til din hjerne, at du ikke behøver at være stresset og hjælper dig med at holde koncentrationen - To helt essentielle ting til mundtlig eksamen. Du kan læse mere om vejrtrækning, vejrtrækningsøvelser og andre fordele på netdoktor her.

  4. Drik vand - Igen et godt generelt råd, men sørg for også at have et glas vand med ind til eksamen (ofte tilbyder din lærer det også). Det kan være uvant for de fleste at skulle tale 10 minutter i streg, så undervejs kan din mund godt tørre ud. Det er en rimelig ubehagelig følelse, der nemt kan fikses med en tår vand.

  5. Smil og brug dit kropssprog - Et godt smil viser ikke kun overskud, det gør faktisk også dig selv gladere og mindsker nervøsitet. Prøv at smil og se, hvad den simple handling gør ved dit humør. Derudover er et aktivt kropssprog, hvor du bruger dine armbevægelser som et led i din fortælling, med til at gøre dit oplæg mere levende. Du kan læse mere om kropssprog på wikipedia her


8. Tal klart og tydeligt

En usikker musestemme giver indtryk af, at du ikke har styr på dit stof og, at du reelt set ikke ved om det du siger giver mening. En bedre artikulation og tydelig stemme har også indflydelse på dig selv, da den vil give dig større ro og selvtillid. Det gælder altså om, at din lærer og censor tydeligt kan høre, hvad du har at sige. Du kan læse mere om, hvordan man træner stemmen på netdoktor her.

Tips og teknikker til at få 12 til mundtlig eksamen

9. Grib initiativet - styr samtalen

krysantemum-blomstTil eksamen bliver du bedømt på den viden du er i stand til at formidle. Du kan have nok så mange gode pointer gemt bagerst i hovedet, men hvis ikke du får dem sagt til eksamen, så er de ikke noget værd (i det mindste ikke for din karakter). Derfor gælder det om at gribe initiativet og dreje samtalen i retning af emner, hvor du har en stor indsigt

Sådan griber du initiativet til mundtlig eksamen:

Når din lærer eller censor stiller dig et spørgsmål, så svarer du på det så dybdegående som muligt. Efter du har gjort det er det vigtigt, at du ikke bare er stille og venter på et nyt spørgsmål. I stedet fortsætter du med at fortælle om al den viden du har, som relaterer sig til enten det spørgsmål, som blev stillet eller det svar du lige har givet.

Det er altså okay “at gå ud af en tangent” så længe du bliver inden for det overordnede emne. Lad os tage et eksempel:

  • Du er til eksamen i fysik om radioaktivitet og din lærer spørger: “Hvad kan konsekvenserne være, hvis man bliver udsat for radioaktiv stråling?”
  • Dit umiddelbare svar er: “Det kan forårsage kraftige mutationer i kroppen og man risikerer at dø af det.” 
  • Her har du en mulighed for at gribe initiativet og fortsætte: “ Derudover afhænger alvorligheden af konsekvenserne af, hvor meget og hvilken form man udsættes for. Grundlæggende findes der 3 forskellige former for stråling, nemlig alfa, beta og gamma.”
  • Herfra kan du så gå videre med at fortælle alt det du ved om alfa, beta og gamma stråling samt sammenligne dem på kryds og tværs. Vi håber at eksemplet giver mening for dig, også selvom det måske ikke lige er en fysik eksamen du forbereder dig på. 

Protip: En god sætning til at hoppe over i noget andet du hellere vil snakke om er: “Det får mig til at tænke på, at…”

Essensen er, at du leder efter sammenhænge mellem det som du bliver spurgt om og de emner som du har godt styr på.

Når du er færdig med den mundtlige eksamen bør du have fortalt alle dine gode pointer. Er der noget som du ikke har fået sagt, så brug afslutningen af eksamen til at fortælle, hvad du ellers ville have kommet ind på. Det viser din lærer og censor, at du har en viden, der strækker sig ud over, hvad du kunne nå at formidle på ca. 20-25 minutter.


10. Samtaleteknik

samtaleSandsynligvis vil din lærer og censor tage ordet undervejs i samtalen - også selvom du har grebet initiativet. Lyt godt efter og lad dem tale helt færdigt inden du påbegynder et svar - ingen kan lide at blive afbrudt! Hvis de fortæller en joke så husk at grine.

Forstår du ikke spørgsmålet er det helt i orden at bede om, at spørgsmålet bliver omformuleret. På den måde får du lidt længere tid til at tænke over et godt svar. Samtidig får du også nogle flere ledetråde, der kan lede dig i retning af svaret.

Husk at holde pauser når du snakker - især når du lige er kommet med en central pointe. Det virker unaturligt, hvis du bare fortsætter i en lang smøre, hvilket heller ikke giver din lærer og censor meget tid til at reflektere over, hvad du siger.

Har du brug for en kort tænkepause, så tøv ikke med at sige det højt. Ideelt set må du gerne tænke højt, hvis du kan. Det kan give lærer og censor indblik i din tankeprocess og viser, at du er i stand til at ræsonnere logisk over deres spørgsmål.


11. Det er okay at fejle

Det er et meget lille fåtal, sandsynligvis under 1 procent, som kan gå til eksamen og kun sige korrekte ting. Som regel vil der være noget du har misforstået, eller også får din nervøsitet dig til at glemme noget, som ville have underbygget din pointe.

Hvis du bliver opmærksom på, at du har sagt noget forkert, så forsøg selv at rette det hurtigst muligt. Det viser overblik og fortæller lærer og censor, at du ikke bare har lært din viden udenad - du forstår at bruge den og reflektere aktivt over den.

Hvis det i stedet er lærer eller censor, der påpeger fejlen så lad være at miste modet. Som elev har man tendens til at tro, at alle fejl er forfærdelige. Selvfølgelig er det bedre, at sige det korrekte, men en fejl her og der er tilladt - også uden at det nødvendigvis trækker dig ned i karakter. 

Summasummarum, hvis du begår en fejl så ret den selv, eller accepter at du ikke er perfekt og fortsæt med godt humør.

12. Find blyant og papir frem.

Det atskriveredskaber tegne kan fungere som et super værktøj til at simplificere en forklaring. Hvis du fx. i fysik skal forklare, hvordan et fly kan flyve, så kan du tegne en vinge og vise, hvordan de forskellige fysiske love er i spil hen over vingen.

Du kan også bruge det til at forklare en model i fx samfundsfag. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hvis du føler, at en tegning ville være gavnligt i dit oplæg, så øv dig på den inden du skal til den mundtlige eksamen. Det gælder især, hvis du ikke er den største kunstner - Der er ingen grund til at spille dyrebar eksamenstid på at lave kruseduller.


13. Hold dig til det du ved

Dette punkt relaterer sig meget til punktet om at styre samtalen. Det handler om at fokusere på den viden du rent faktisk har, ikke alle de emner du ikke har styr på. Sørg for at fyre så meget som muligt af din viden af, uden at bekymre dig om, at du ikke ved det hele.

Mange elever tror fejlagtigt, at de inden eksamen skal være eksperter inden for det pågældende fag. Det er en utopisk forestilling, som kun fører til mere stress og eksamensangst.


14. Husk metoderne og begreberne

Til mundtlig eksamen bliver du belønnet stort for, at kunne forklare hvilke metoder du har brugt undervejs i din forberedelse, men også præcist hvordan du har anvendt dem. Hvordan du har brugt de forskellige metoder vil selvfølgelig afhænge af, hvilket fag du har været oppe i. 

Derudover er det meget positivt, hvis du kan anvende de begreber, som knytter sig til faget korrekt. Hvis ikke du forstår begreberne, så lad endelig være med at bruge dem. Ellers viser du lærer og censor direkte, at du decideret har misforstået betydningen af et begreb - så hellere undgå at bringe begrebet ind i deres opmærksomhed.



Gode råd til evaluering af den mundtlige eksamen

Eksamen er ikke nødvendigvis færdig i det øjeblik du får din karakter. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at evaluere på dit resultat og din process. Præcis, hvordan du gør dette har vi beskrevet i der følgende punkt:

15. Noter lærers og censors feedbackfreedom-nature

Lærers og censors feedback kan være guld værd. Det kan være svært at vurdere sig selv og sit oplæg med objektive briller.

Den feedback du modtager efter eksamen kan derfor give dig et indblik i, hvor du evt har nogle mangler.

Hvis du ikke lytter efter og noterer din feedback, så lærer du aldrig af den - dermed kommer du sandsynligvis til at begå samme fejl til næste eksamen.

Det ville egentlig være tåbeligt, selvom det kan være fristende at glemme alt om eksamen så snart den er overstået.

Nogle elever kan have det med at identificere sig selv med deres karakter - dvs, at de føler mindreværd, hvis ikke de scorer topkarakter. Måske har du også haft det sådan til tider og det er helt normalt.

Husk på, at den karakter du får blot er et udtryk for din præstation i et lille lokale i et tidsrum på 20-25 minutter - Ikke din præstation gennem hele livet.