Historie eksamen på STX - Den komplette guide (2021)

Historie eksamen på STX - Den komplette guide (2021)

Historie eksamen er kulminationen på 3 års historieundervisning. Her skal du vise, at du har lært noget om de perioder i har gennemgået, og at du har styr på de metoder, som knytter sig til historiefaget. I denne artikel får du det samlede overblik over, præcis hvordan historie a eksamen på stx foregår. 

Du får et historie eksamen eksempel, således du tydeligt kan se, hvordan eksamensspørgsmålene ser ud i praksis.

Vi vejleder dig også i, hvordan du forbereder dig bedst muligt, både før eksamen og mens du sidder i forberedelseslokalet.

Derefter kommer vi ind på, hvordan du udarbejder din disposition til historie eksamen. Til sidst kommer vi med 6 gode råd til eksamen, som opsummerer alt det vigtigste du bør huske til eksamen.

Hvordan foregår historieeksamen

Faktaboks:

Forberedelsestid: 90 minutter

Eksamination: 30 minutter

Bilag: 4-5 normal sider (2400 anslag inkl. mellemrum pr. side). Ukendte tekster. Materialet kan bestå af tekster, videoklip, tabeller, billeder osv.


Historie eksamen plejede at foregå som en 24-timers eksamen. Det har dog ændret sig, således at man i dag i stedet har ca. 90 minutters forberedelsestid (minus tiden det tager at trække og gå fra lokale til lokale). Selve eksaminationen varer 30 minutter i alt, inklusiv votering.

I forberedelsestiden skal du udarbejde to til tre problemstillinger, som du naturligvis også skal kunne svare på. Problemstillingen udarbejder du på baggrund af det materialesæt du har trukket og andre relevante kilder/tekster fra undervisningen. For at kunne svare på problemstillingen skal du analysere kilderne/materialesættet. Når du har gjort det, så laver du en plan for, hvordan du vil fremlægge det du har fundet frem til.

Sådan foregår eksaminationen i historie

Når du er færdig med forberedelsen og kommer ind til eksaminationen, så starter du med at lave et oplæg ud fra dine problemstillinger. Dette oplæg skal vare ca. 7-10 minutter. Derefter forløber resten af eksaminationen som en samtale mellem dig, din lærer og censoren. Samtalen tager udgangspunkt i de problemstillinger du har lavet, samt det materialesæt du har trukket. Det vigtigste er, at du har opstillet nogle relevante problemstillinger, og at du evner at bruge materialesættet til at besvare disse. Derfor er det naturligvis en god ide, at du medbringer materialet ind til selve eksaminationen, og gerne også kilder du selv har fundet fra undervisningen. 

Materialesættet til historie eksamen - sådan er det opbygget

materialer til historie eksamenEt materialesæt består af en overskrift og et ukendt bilagsmateriale. Overskriften angiver, hvilket tema din besvarelse skal handle om. Et tema kunne f.eks. være “Årsager til kortstogene”.

Temaet vil være identisk med et tema/forløb i allerede har haft i undervisningen. Det vil altså sige, at du undervejs i undervisningen har stiftet bekendtskab med det tema, som din eksamination kommer til at handle om.

Dog er bilagsmaterialet i eksamenssættet ukendt. Det gælder altså om, at kunne huske, hvad der var centralt for det pågældende tema, og derefter bruge bilagsmaterialet til at forklare dette. 


 

Eksempler på spørgsmål til historie eksamen

spørgsmål til historie eksamenHer får du eksempler på, hvordan eksamensspørgsmål kan være udformet til historie eksamen. Vi har også til hvert spørgsmål kommet med forslag til, hvilke problemstillinger det kunne være relevante at opstille. Disse eksempler vil give dig en god fornemmelse af, hvad du kan forvente når du skal til eksamen i historie på stx.

Som sagt vil du kende det overordnede tema i forvejen, hvorfor det er vigtigt at kunne bruge bilagene til at opstille problemstillinger inden for det tema.

Du vil måske lægge mærke til, at der i "eksamensspørgsmålene" sjovt nok ikke er formuleret noget egentlig spørgsmål.

Sådan vil det heller ikke være til eksamen, du får blot opgivet dit emne og hvilke kilder du skal arbejde med.

Det at du ikke får opgivet nogen spørgsmål betyder, at historie eksamen er en meget selvstændig eksamen. Derfor er det også yderst vigtigt, at du har et godt overblik over pensum inden du tager til eksamen.

Længere nede kommer vi ind på, hvordan du forbereder dig til historie eksamen, samt giver dig vejledning til, hvordan du laver din disposition inden eksamen.

Eksamensspørgsmål, eksempel 1:

Dette spørgsmål tager udgangspunkt i, at eleverne har haft om korstogene, specielt det første korstog. Derudover forudsættes det, at eleverne har arbejdet med, hvordan historierne om korstogene er blevet brugt i eftertiden.

I selve eksamensspørgsmålet vil der ikke indgå et resume af kilden, vi har blot tilføjet det, for at eksemplet giver mere mening. Det kan dog være, at der til eksamen i selve kilden står nogle linjer om, hvad kilden omhandler. 

Spørgsmål 1:

Emne: Korstogene

 

Tekst 1: William af Tyrus: Om tyrkernes erobring af Syrien og Palæstina i 1070’erne. Kilden er fundet på centerforhistorieformidling.dk 

Resume af kilden:

Kilden er skrevet af den kristne ærkebiskop, William af Tyrus, som levede fra 1130-1186. Han skrev bl.a. et værk, der handlede om Jerusalems historie i, i perioden der gik fra før og under selve korstogene. I kilden beskrives det, hvordan tyrkerne i 1070'erne erobrede og hærgede byen, samt hvilke konsekvenser det havde for de kristne indbyggere og pilgrimme, der befandt sig her. 

 

Tekst 2: Kvittering for køb af saracenske slavepiger, 1248

Resume:

Disse kvitteringer givet et indblik i, hvordan slavehandelen foregik i 1248. Slaverne var saracenske og blev solgt i Marseilles.

 

Tekst 3: Thorsten Asbjørn Lauritsen, “Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten”. Udgivet: 10. november 2008. Kilden er fundet på videnskab.dk

Resume:

Thorsten Lauritsen forklarer, hvordan korstogsperioden opfattes i den kristne og muslimske kultur i dag. En af hans pointer er, at der i nogle muslimske lærebøger er en meget nuanceret portrættering af perioden. Der gås i dybden med, hvordan perioden fremstilles og perspektiveres til i dag, i skolernes lærebøger i forskellige muslimske lande.

Forslag til problemstillinger

  1. Hvordan bliver forholdet mellem muslimske og kristne fremstillet i de nutidige kilder, der omhandler korstogs-perioden?

  2. Hvad var baggrunden for korstogene, som fandt sted i Mellemøsten mellem 1095-1270?

  3.  hvilke forskellige måder fortolker historikere korstogs-perioden?

  4. Hvilke erindringspolitiske dagsordener kan være årsagen til de forskellige fortolkninger af korstogs-perioden?

 

Eksamensspørgsmål, eksempel 2:

I dette spørgsmål tages der udgangspunkt i, at eleverne har haft et forløb om det moderne Afrikas historie. Der har været fokus på, hvilke problemer de Afrikanske lande stod med da de overgik til at være selvstændige, og hvordan de sidenhen har håndteret disse problemer. 

Spørgsmål 2:

Emne: Det moderne Afrikas historie

 

Tekst 1: Kwame Nkrumahs uafhængighedstale, 6. marts 1957 (Ghanas første præsident som selvstændig nation).

Resume:

Talen blev holdt i Accra, Ghanas hovedstad, og handler om et tidligere kolonifolk, der nu er blevet frie til at forme deres egen nation. 

 

Tekst 2: Ghanas forfatning om høvdingernes rolle

Resume:

Forfatningen beskriver de rettigheder og beføjelser, der tilfalder de relativt magtfulde Ghanesiske høvdinge. 

 

Tekst 3: Amnesty International om Ghana

Teksten er en rapport af Amnesty International, der beskriver hvordan situationen på forskellige menneskerettighedsspørgsmål ser ud i Ghana. Rapporten forklarer bl.a. hvordan tilstanden er for ytringsfriheden, kvinderettigheder, børnerettigheder osv. i Ghana.

 

Tekst 4: Præsident Akufo-Addo's tale i anledning af 60-året for Ghanas uafhængighed, 6. marts 2017. Talen kan findes broadenimpact.com 

Resume:

Præsidenten takker de kulturinstitutioner og de væbnede styrker, som forinden talen har opført forskellige ceremonier for at hylde den ghanesiske kultur. Opførelsen af en ny kirke præsenteres, som skal være til huse for landets forskellige trosretninger. Præsidenten refererer til Kwame Nkrumahs ord om, at: “Ghanas uafhængighed er meningsløs, med mindre den knyttes til befrielsen af hele det afrikanske kontinent”, som værende central for den rolle Ghana spiller som del af det samlede Afrika.

Forslag til problemstillinger

  1. Hvordan har udviklingen været i Ghana siden de opnåede deres selvstændighed i 1957?

  2. Hvilke traditioner findes i Ghana i dag, der stammer fra Afrika og den britiske koloniperiode?

  3. Hvilken status har Ghana ift. andre Vestafrikanske lande i dag?

 

Opsummering.

Du ved nu, hvordan dit eksamensspørgsmål vil se ud når du skal til eksamen i historie. Det eksamensspørgsmål du trækker er egentlig blot et overordnet tema, hvortil der hører forskellige kilder. Ud fra disse kilder skal du selv opstille og besvare problemstillingerne. I det næste afsnit svarer vi på, hvordan du læser op til historie eksamen.


 

Hvordan læser man op til historie eksamen?

Trin 1 - Skab overblik

skab overblik over dit historie pensumDet første du bør gøre når du forbereder dig til historie eksamen er, at printe din undervisningsbeskrivelse ud. Den er nemlig det bedste værktøj du har, til at skabe overblik over alle de forløb i har haft i undervisningen.

Af undervisningsbeskrivelsen vil det bl.a. fremgå, hvilke tekster i har haft til hvert tema/forløb.

I forberedelsen til historie eksamen bør du have læst alle disse tekster grundigt igennem, gerne flere gange. På den måde har du nemmere ved at vurdere, når du sidder til historie eksamen, hvilke tekster der er relevante at inddrage som supplement til materialesæt du har trukket.

I undervisningsbeskrivelsen vil der også stå, hvilket fokus i har haft i de forskellige forløb. Det kan f.eks. være, at i har fokuseret på historiebrug, kildekritik osv.

Som nævnt tidligere, så vil eksamensspørgsmålene være udformet med baggrund i de forløb i har haft. Derfor er det utrolig vigtigt, at du har godt styr på undervisningsbeskrivelsen, da den jo netop er en oversigt over alle jeres forløb/temaer.

Hvis du ved, hvilke forløb i har haft, og hvad jeres fokus har været, så har du langt bedre mulighed for at opstille relevante problemstillinger når du har trukket dit tema/forløb.

Nem øvelse til at skabe overblik og få styr på pensum

Du kan med fordel lave en tidslinje til hvert forløb/tema, hvor du noterer alle de vigtigste begivenheder. Generelt er det en god ide selv at lave nogle værktøjer/oversigter, der kan hjælpe dig med at skabe overblik over de forskellige temaer. Du kan f.eks. gøre følgende:

 

  • Lav én side til hvert emne (Det gør ikke noget det kommer til at fylde lidt mere, men print gerne siderne ud når du er færdig).

  • Noter de pointer du mener er de vigtigste i det pågældende forløb (Pointerne skal gerne dække alle taksonomiske niveauer, dvs. undgå kun at notere fakta ned)

  • Herefter skriver du alle teksterne ned som i har læst i forløbet.

  • Til hver tekst udvælger du 1-3 vigtige citater og skriver dem under teksten.

  • Lav også gerne et kort resume af, hvad teksten handler om.

  • Det er vigtigt, at du også noterer metodiske, primært kildekritiske, overvejelser til hver tekst.

  • Noter problemstillingerne fra forløbet.

 

Trin 2 - Sorter dit materiale

sorter dit materiale til historie eksamenDu bør helt afgjort også oprette både digitale og fysiske mapper, hvor du sorterer alt det materiale du har modtaget i løbet af historieundervisningen.

Du sorterer materialet alt efter, hvilket forløb det hører under. Når du sidder til eksamen kan du dermed hurtigt finde det frem, og se om der er noget, der kunne have relevans for det materialesæt/eksamensspørgsmål du har trukket. 

Det er også en god ide at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan de forskellige forløb relaterer sig til hinanden. Det vil gøre det væsentligt nemmere at perspektivere dit tema til andre temaer/forløb, når du sidder til eksaminationen.

Om du skriver disse tanker ned på den side, som vi netop har gennemgået, eller gør det et andet sted er op til dig selv. 

Hvis du gerne vil have topkarakter, så er det vigtigt at du i din forberedelse til historie eksamen sætter tid af til at gennemgå fagets metoder. Det vil både gøre dig i stand til at bruge dem aktivt, når du sidder med materialesættet, men også forberede dig på at kunne snakke i mere generelle termer om dem sammen med lærer og censor. 

 

Opsummering:

Ovenstående handler om, hvordan man specifikt læser op til historie eksamen. Vi vil på det kraftigste anbefale dig, at du også læser vores artikel om, hvordan man forbereder sig bedst muligt på de mundtlige eksamener. Her får du værktøjer til at planlægge din oplæsning, således at du er sikker på at få det hele med og undgå en ubehagelig og stresset periode. Du får også teknikker til at vurdere, hvilke dele af pensum du bør læse op på, og hvilke dele du har fint styr på. Alt det, samt en masse mere, vil gøre dig i stand til få 12 til eksamen. 


 

Historie eksamen - sådan gør du i forberedelseslokalet 

Vi har nu afdækket, hvordan du forbereder dig inden du skal op til eksamen. Det er dog mindst lige så vigtigt, at du også ved, hvordan du forbereder dig under selve eksamen, dvs. i forberedelsestiden.

Som sagt har du 90 minutter at forberede dig i. Hvordan du bruger disse 90 minutter er afgørende for din karakter. Vi vil i det næste afsnit forklare, hvad du skal forsøge at nå på de 90 minutter. Derefter hjælper vi dig med, hvordan du laver en disposition til historie eksamen. 

 

Den overordnede plan for din forberedelse i eksamenslokalet bør se således ud:

  1. Læs materialesættet grundigt igennem

  2. Analyser materialet, find citater fra hver tekst og spørg dig selv: “Hvad kan denne kilde svare på”. 

  3. Opstil 1-3 problemstillinger på baggrund af din analyse.

  4. Læs teksterne igennem igen, hvor du fokuseret ser efter passager, som er med til at besvare dine problemstillinger. Overstreg eller noter alt, der har relevant for dine problemstillinger.

  5. Undersøg om du kan inddrage materiale fra undervisningen på en relevant måde. 

  6. Vurder, hvordan dine problemstillinger kan perspektiveres til resten af forløbet.

  7. Lav en disposition for din fremlæggelse.


Sådan gør du i forberedelseslokalet - Trin for trin

  • Som en naturlig begyndelse på din forberedelse til eksamen bør du læse materialesættet grundigt igennem. Det er især vigtigt, at du forstår de enkelte teksters helhed, men også de enkelte afsnit og ord teksterne er bygget op af. Skriv rigeligt med noter ned undervejs mens du læser. Du bestemmer selv om du gør det direkte på de udleverede tekster, eller om du gør det på din computer eller notesbog. Du bør tydeligt markere, hvem afsenderne i kilden er. Det skal du bruge senere når du laver din analyse. 

  • Dernæst laver du en oversigt over de forskellige kilder. Oversigten kan f.eks. indeholde et resume, vigtige citater og metodiske overvejelser. Disse oversigter gør det nemmere for dig at sammenholde teksterne/kilderne med hinanden.

  • Du er nu nået til det lidt tungere arbejde, hvor du skal dykke ned i kilderne og analysere dem metodisk. Som led i dette arbejde skal du udvælge centrale citater, tal og tekststeder. Overvej hvilke modeller du kan bygge dit arbejde op efter, det kunne f.eks. være historiebrugsmodellen. Du bør selvfølgelig også forholde dig kildekritisk til alle kilderne. Det er bedst at være så grundig som mulig, men du skal også huske, at du ikke har uendeligt med tid. Pas derfor på med at være mega grundig med én tekst, men næsten ikke nå de andre tekster!

  • Når du har udført ovenstående, så forsøger du at samle alt dit arbejde i historiefaglige problemstillinger. Når du gør dette kan du med fordel benytte dig af det funktionelle kildebegreb, hvor du spørger dig selv: “Hvad kan disse kilder bruges til at besvare?” Det nytter ikke, at du opstiller problemstillinger som dine kilder reelt ikke kan svare på. Du vil kunne finde inspiration i de arbejdsspørgsmål i har haft i undervisningen, i de kilder i har brugt inden for samme tema. De fleste forløb har også haft en bestemt fokus, hvilket du også kan udnytte. Du tager “blot” dette fokus, og modificerer det ift. de kilder du har trukket.

  • Når du har formuleret problemstillingerne, så læser du hele materialet igennem igen. Her skal du scanne teksterne for alle de steder, som er med til at besvare dine problemstillinger. Du vil som regel kunne finde yderligere tekststeder, tal og citater nu, hvor du ved hvad du skal lede efter. Problemstillingerne vil også hjælpe med, hvilket fokus du skal have i din kildekritiske analyse. 

  • Afslutningsvist er det en fordel at gøre sig nogle tanker om, hvilken relevans det som i har arbejdet med i undervisningen inden for samme tema, har for det materialesæt du har trukket og de problemstillinger du har lavet.

OBS: 

Til eksaminationen bør du nævne alle kilderne i din præsentation på de 7-10 minutter. Gør du ikke det, så vil du med stor sandsynlighed alligevel blive spurgt ind til dem af lærer eller censor. Husk på citatet “ned i teksten, op i karakter” når du gennemgår teksterne. Du skal have belæg for de ting du siger, og det finder du ved at understrege tekststeder, citater osv. Vi har lavet en samlet guide til, hvordan du klarer dig bedst muligt inde til eksamen, hvis du gerne vil forberede dig endnu mere på den mundtlige eksamen. En vigtig del af mundtlig eksamen er at have styr på sin disposition. I det næste afsnit vejleder vi dig i, hvordan den bør se ud til historie eksamen.

Er du typen, som godt kan have problemer med eksamensangst til mundtlig eksamen, så har vi lavet en artikel til dig. I "Eksamensangst - lær at blive fri for den" guider vi dig igennem problemer med eksamensangst. Vi giver dig konkrete råd du selv kan følge op på, samt teknikker, der vil hjælpe med at kontrollere din eksamensangst og på sigt helt få den til at forsvinde.


 

Historie eksamen synopsis

Din synopsis til historie eksamen kan du med fordel udarbejde i takt med, at du laver din forberedelse i de 90 minutter. Du kan med fordel bruge et linjeret A4 papir, hvor du laver din disposition i hånden. Selve tidsfordelingen til selve eksaminationen bør se nogenlunde sådan her ud.

  • Præsenter det emne og de kilder du har trukket (1 minut)

  • Præsenter dine problemstillinger (1 minut)

  • Besvar dine problemstillinger via tekstnedslag og analyse (8 minutter)

Uddybende forklaring:

tjekliste til historie eksamenDen synopsis du selv udarbejder til historie eksamen bør selvfølgelig være mere uddybende. Det punkt der bør fylde mest på dit talepapir er besvarelsen af dine problemstillinger. Her kan du med fordel skrive alle problemstillingerne ned. Til hver problemstilling noterer du dine mest væsentlige pointer. Du kan også notere citater, kildekritiske overvejelser og tanker om, hvordan materialesættet kan perspektiveres til andre dele af temaet, som i har arbejdet med i undervisningen.

Du behøver faktisk ikke at skrive meget mere ned. Som regel vil du kunne huske det meste af det som du har forberedt dig på i de 90 minutter. Dispositionen skal altså blot bruges som en overordnet plan for, hvornår du skal sige hvad. Det er spild af tid at forsøge at skrive ned præcist, hvad du har tænkt dig at sige. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du laver en god disposition til mundtlig eksamen. Hvis du læser vejledningen er du sikker på at huske alt, hvad der er vigtigt når du laver en disposition. 


 

5 Gode råd til historie eksamen.

  1. Vi har allerede nævnt det - Lav tekstnedslag! Det viser, at du har en dybere forståelse for teksten og er essentielt for, at du kan anvende fagets metoder.

  2. Undgå at kør alle kildekritiske analysepunkter slavisk igennem for hver kilde. Vurder ud fra hver kilde, hvad der er vigtigt at forholde sig til i netop denne kilde, og hvilke styrker og svagheder den har.

  3. Pas meget på med at tale om, hvor “troværdig” eller “objektiv” en kilde er. Ingen  kilder er 100 procent troværdige eller objektive, uden overhovedet at gå ind i definitionen af de to begreber, men kan altid bruges til at belyse et eller andet. Husk igen på det funktionelle kildebegreb og spørg dig selv: “Hvad kan netop denne kilde bruges til at belyse?” Det er dog helt fint, og anbefalelsesværdigt, at du vurderer forfatterens tendens og hans/hendes etos ift. det der skrives om. Generelt bør du have helt styr på begreberne “kildens tendens” og “første- og andenhåndskilde”. Der vil i løbet af historie eksamen byde sig mange muligheder, hvor du kan bruge disse begreber og du bør gribe muligheden, hver gang den er der.

  4. Husk at samtalen kan handle om alt, hvad der ligger inden for det tema du har trukket. Det er derfor vigtigt, at du i forberedelsestiden overvejer, hvad temaet/forløbet ellers har indeholdt. Her kan du med fordel se dine egne noter og undervisningsbeskrivelsen igennem.

  5. Forsøg at gribe initiativet i samtalen. På den måde kan du sikre dig, at samtalen kommer til at handle om noget, hvor du har en del viden. Sådan viser du samtidig, at du har forberedt dig godt og har meget at byde på. Undgå at lade censor og lærer styre hele samtalen, det er både anstrengende for dem og indikerer, at du ikke ved særlig meget om temaet.

Har du endnu ikke læst vores artikel “15. effektive råd til mundtlig eksamen" bør du absolut gøre det. Her får du råd, teknikker og vejledning til, hvordan du gennemfører den mundtlige eksamen med manér.