Guide: Hvordan skriver man en god SRP indledning? (2021)

Guide: Hvordan skriver man en god SRP indledning? (2021)

Vil du gerne skrive en fremragende indledning i din SRP? I denne artikel forklarer vi trin for trin, hvordan du skal lave din indledning i din SRP. Vi gennemgår, hvordan man skriver en god indledning og bryder processen ned i 5 trin. 

Undervejs kommer vi med eksempler fra tidligere opgaver for at illustrere vores pointer. Vi giver dig også en overordnet skabelon. Den kan du bruge til at strukturere opbygningen af din indledning.

Derefter kommer vi med 3 gode råd, som er vigtige at huske inden du skriver din indledning. Til sidst får du et komplet eksempel på en god indledning fra en tidligere SRP opgave. 

Indledningen i dit SRP skal fungere som en introduktion til din samlede opgave. Her skal du gøre det klart for læseren, hvad det er du vil undersøge og hvordan du vil undersøge det

OBS: Du skal ikke skrive om metodiske overvejelser i indledningen. 


 

Eksempel på SRP - Indledning og opgaveformulering

Vi vil gennem artiklen underbygge vores forklaring med eksempler fra en tidligere SRP-opgave. Emnet var finanskrisen, mens der var fokus på hvordan man håndterer netop sådan en finanskrise.

Opgaveformuleringen så således ud:

Hvordan afbødes effekten af en økonomisk krise?

For at besvare dette, skal du:

økonomisk krise srp indledningRedegøre for centrale økonomiske skoler og deres syn på forskellige økonomiske mål og anvendelsen af økonomiske politikker.

Redegøre for funktioner af to/flere variable, du skal herunder komme ind på partiel differentiation og anvende dette til at udlede multiplikatoreffekten ved øget offentlig investering samt skattelettelser.

Undersøge VK-regeringens økonomiske politik op til Finanskrisen i 2008. Du skal inddrage relevant samfundsfaglig empiri.

Diskutere hvorvidt den førte økonomiske politik var gunstig i forhold til at afværge konsekvenserne ved en økonomisk krise.


1. Fra det generelle til det konkrete

Den gode struktur på en SRP indledning

fra det generelle til det konkrete i srp indledningenDu bør som det første i din indledning knytte dit emne til en bredere og mere alment (generelt) kendt problemstilling. Brug noget tid på at overveje, hvilke problemstillinger dit emne knytter sig til.

Længere nede i artiklen kan du se eksempler på, hvordan du finder frem til denne generelle problemstilling. 

Som udgangspunkt skal du forestille dig, at dine læsere ikke har et særligt godt indblik i den problemstilling du arbejder med (lærer og censor har selvfølgelig læst op på emnet).

Når du relaterer din problemstilling til en anden problemstilling, der er bredere, så er det med til at motivere læseren til at læse videre. Det er nemlig med til at understrege, hvorfor problemstillingen er vigtig.

Skriver du f.eks. konkret om atomkraft, så kan du relatere emnet til det generelle om, hvordan mange toneangivende lande stadig besidder atomvåben i dag eller du kan perspektivere til den kolde krig set i et historisk perspektiv.

Eksempel: 

Økonomiske kriser er et gentagende fænomen i den vestlige verden. Depressionen i 1929 og oliekrisen i 1973 er blot enkelte eksempler herpå.”

Du må gerne skrive lidt mere om det generelle, end det er tilfældet her. Eksemplet tydeliggør dog, hvordan emnet “finanskrisen” sættes i forbindelse med historiske begivenheder. 

Det skal siges, at det generelle du skriver om kan være alt muligt forskelligt. Her får du en liste med inspiration til, hvad det kunne være.

  • En situation - enten en, der er aktuel eller historisk.

  • Et citat - det kunne f.eks. være fra en toneangivende person i din opgave.

  • Et samfundsproblem, eller et problem mange individer møder.

 

Sådan går du fra det generelle til det konkrete

Når du har beskrevet det generelle, så skal du have lavet en overgang til det konkrete. Det gør du ved at skrive nogle få linjer. Her forklarer du, hvilken forbindelse det generelle perspektiv har til det konkrete.

Eksempel:

Måske skulle det tros, at man efter alle disse kriser havde lært at stoppe de nye i opløbet. I 2008 måtte det dog erkendes, efter en ny finanskrise var begyndt at rase gennem vesten, at dette ikke var tilfældet. Krisen opstod i USA, specielt pga. uansvarlig långivning, men slog også kraftigt igennem i Danmark.”

Her går vi fra eksemplerne på tidligere økonomiske kriser, over til det opgaven egentlig handler om. Finanskrisen i 2008 og, hvordan man håndterede den i Danmark.

Nu har du introduceret det konkrete, hvilket er det næste du skal arbejde videre. Læs hvordan du gør i de næste punkter.


 

2. Præsenter det du har undersøgt.

formuler essensen af din SRP i indledningenHer skriver du nogle få linjer, hvor du opsummerer essensen af din opgave.

Dette kan være svært, men forsøg at udvælge lige netop, hvad du mener er det vigtigste i opgaven. Hvilken problemstilling har du haft fokus på?

Ofte vil du kunne få en ide om dette ved at kigge på selve hovedspørgsmålet i problemformuleringen.

Det er en god ide at starte med et spørgsmål, hvor du præsenterer opgavens mål. På den måde er du også med til at vække læserens interesse.

Eksempel:

Dette giver anledning til at spørge, specielt med tanke på den økonomiske viden man har opbygget siden de to nævnte kriser, om der ikke kunne have været gjort mere for at afbøde de enorme økonomiske konsekvenser i Danmark, som finanskrisen medførte?”

Her præsenteres opgavens fokus/mål med et spørgsmål. Målet var som tidligere nævnt, hvordan man afbøder effekterne af en økonomisk krise. 

Når du har sat ord på essensen af din opgave, så er det tid til at dykke dybere ned i din opgaves underspørgsmål. Det kan du læse mere om i næste punkt.


 

3. Præsenter dit hovedspørgsmål og dine underspørgsmål

spørgsmål skal besvares i din indledningSpørgsmålene i din problemformulering danner rammen om din opgave. Derfor er det naturligvis vigtigt, at læseren bliver præsenteret for dem allerede i indledningen. Du skal ikke blot copy/paste dem direkte ind i din opgave (så nemt er det dsv ikke).

Istedet skal du omformulere hovedspørgsmålet og underspørgsmålene. Det hele skal skrives som en sammenhængende tekst.

Du kan med fordel blot følge den rækkefølge som spørgsmålene er inddelt i. Starten på den sammenhængende tekst skal altså være essensen af hovedspørgsmålet. Derefter omformulerer du underspørgsmålene én for én

Du kan se et eksempel på, hvordan man kan gøre dette længere nede i næste punkt.
 


 

4. Gennemgå din fremgangsmåde

Når du har gennemgået dine spørgsmål, så er det tid til at beskrive, hvordan du vil besvare dem. Her skal du forklare, hvordan du har anvendt:

  • Dine kilder og materiale

  • Dine forskellige teorier

Det er en fordel, hvis du i denne del af indledningen følger taksonomien i din beskrivelse. Det vil sige, at du starter med at forklare, hvordan du har brugt kilder og teori på det redegørende plan. Derefter på det analyserende og diskuterende plan.

I nedenstående eksempel bliver underspørgsmålene præsenteret, samtidig med at fremgangsmåden gennemgås. 

De gule markeringer understreger, hvor underspørgsmålene bliver præsenteret.

De grønne markeringer understreger, hvor fremgangsmåden bliver præsenteret.

Eksempel:

For at svare på dette, vil der i denne opgave først redegøres for centrale økonomiske skoler og deres syn på anvendelsen af en ansvarlig økonomisk politik. Dernæst følger en udledning af multiplikatoreffekterne for offentlige udgifter og skat, ved hjælp af bl.a. partiel differentiation.

Herefter undersøges (analyse) VK-regeringens finanspolitik i årene op til finanskrisen, nærmere bestemt perioden 2003-2007, og dennes indflydelse på den økonomiske aktivitet og stabilitet i dansk økonomi. Den planlagte vs. realiserede realvækst i det offentlige forbrug vil herunder blive undersøgt, hvor betydningen af multiplikatoreffekten for øget offentligt forbrug inddrages. Derudover gennemgås forskellige finanspolitiske- og skatteaftaler og deres dertilhørende finanseffekter.

Resultaterne af undersøgelsen vil til sidst blive diskuteret med udgangspunkt i de centrale økonomiske skoler, som der er blevet redegjort for. Dertil inddrages relevante økonomer og økonomiske rapporter, foretaget både før og efter finanskrisen. Multiplikatoreffekten for skat bruges her til at diskutere, hvilken finanspolitik VK-regeringen med fordel kunne have ført.”

Som du måske kan fornemme, så præsenteres underspørgsmålet først, hvorefter fremgangsmåden for besvarelsen af dette spørgsmål gennemgås. Derefter gennemføres samme procedure for det næste underspørgsmål. Dette er en fin struktur at opbygge sin indledning efter.


 

5. Redegør for eventuelle begrænsninger og afgrænsninger

Begrænsninger:

eventuelle begrænsninger i din srp præsenteres i indledningenHar du ikke haft mulighed for at skaffe en central bog, kilde eller interview til opgaven? Har du udeladt noget, der kunne have være interessant for opgaven? I så fald, hvorfor har du valgt at udelade det? 

Ovenstående spørgsmål bør du svare på i din indledning, hvis det er relevant for din opgave. Du skal ikke beklage “manglerne”, men simpelthen bare redegøre for dem. Ellers risikerer du, at censor undrer sig over denne mangel. Det kan trække ned i den samlede bedømmelse. 

afgrænsninger i srp indledningAfgrænsninger

Der kan være flere forskellige afgrænsninger i din SRP. De skal sørge for, at du fastholder dybden i din besvarelse. Ellers kan man hurtigt komme til at gabe over for meget materiale. 

Afgrænsningerne kunne f.eks. være, at du kun skal arbejde inden for en vis historisk tidsramme, f.eks. 1990´erne. 

Eksempel:

Herefter undersøges (analyse) VK-regeringens finanspolitik i årene op til finanskrisen, nærmere bestemt perioden 2003-2007”

Her vil der altså kun blive set på den finanspolitik, der blev ført i årene 2003-2007.


SRP indledning skabelon

Vi har nu grundigt gennemgået de enkelte delelementer i indledningen til SRP. På baggrund af denne information har vi opstillet en skabelon. Den kan du følge når du skriver din indledning. Du behøver ikke at følge skabelonen slavisk, den er blot tiltænkt som en hjælpsom rettesnor.

A) 4-8 linjer, hvor du skriver om en generel problemstilling, der har forbindelse til dit emne

B) 2-4 linjer, hvor du sprogligt tydeliggør forbindelsen mellem den generelle problemstilling og dit emne

C) 4-8 linjer, hvor du beskriver, hvilket fokus din opgave har. Dit primære fokus vil som regel kunne udledes af hovedspørgsmålet i din problemformulering.

D) Eventuelle afgrænsninger og begrænsninger

E) En sammenhængende beskrivelse af dine underspørgsmål og fremgangsmåden i besvarelsen af disse underspørgsmål.

Din indledning skal samlet set udgøre én side, dvs. 2400 anslag inklusiv mellemrum.


 

Gode råd til indledningen i SRP

1. Din indledning skal holde ord

din sup indledning skal holde ordDet er vigtigt, at du ikke skriver noget i din indledning, som rent faktisk ikke optræder i selve opgaven. Det der står i din indledning skal pege frem mod og introducere det du har arbejdet med.

Derfor bør du sætning for sætning sikre dig, at det du har skrevet i indledningen også stemmer overens med med den problemstilling du har beskrevet og de metoder du har brugt.

Du kan med fordel sidde med problemformuleringen og hele opgaven foran dig, når du skriver indledningen.

Protip: Du bør sikre dig, at der er overensstemmelse mellem din indledning og din konklusion. Hvis der står noget i din indledning, som der ikke konkluderes på i konklusionen, så skal det slettes.

Har du blot glemt at tilføje det til din konklusion, selvom det står i selve opgaven, så er det din konklusion, der skal rettes.

En tommelfingerregel er, at indledningen og konklusionen i en opgave skal give et samlet overblik over, hvad opgaven indeholder.


 

2. Skriv formelt, ikke personligt

skriv formelt i din srp indledningSRP-opgaven er en seriøs opgave. Det er dine resultater, forskellige koklusioner osv, der skal frem i lyset, ikke dig.

Derfor skal du ikke skrive om, hvorfor du synes emnet eller problemstillingen er spændende.

Egentlig er det bedst fuldstændig at undgå ordet “jeg” i indledningen (Der kan måske være enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt).


 

3. Hvornår skal din indledning skrives?

skriv din srp indledning færdig til sidstDu behøver ikke at skrive din indledning før din opgave er færdig. Nogle elever vælger at skrive indledningen som noget af det første, da det kan hjælpe med at give opgaven et fokus.

Det er bestemt ikke forkert at gøre dette, men som regel er det umuligt at vide præcist, hvordan din opgave udformer sig før den rent faktisk er færdig. Du kan naturligvis godt skrive den og så blot rette den til løbende. 

Det kommer dog meget an på din arbejdsprocess. Har du generelt udfordringer med at holde den famøse “røde tråd” i dine opgaver, så er det ikke en dum ide, at formulere en indledning inden du begynder på hoveddelen.

Kan du godt holde dig inden for rammerne så vent med at skrive den før til sidst. På den måde har du mere tid til selve opgaven.


 

Eksempel på SRP indledning

Her kan du se et eksempel på en god indledning. Den pågældende SRP blev skrevet i samfundsfag og dansk og havde følgende problemformulering: Du kan finde hele opgaven her.

Problemformulering

 baggrund af en definition af begrebet social arv ønskes en redegørelse for årsager hertil. Der ønskes tillige en optegnelse af omfanget af social ulighed i Danmark. 

Foretag en analyse og fortolkning af Kim Basses værk Det halve menneske (2016). Kom blandt andet ind på bogens genre og dennes betydning, personernes interne relationer, miljøet samt sproget.

Med afsæt i ovenstående og under inddragelse af sociologisk teori ønskes der en diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv i det senmoderne samfund. 

Eksempel

I det senmoderne samfund bliver den sociale arv og uligheden ofte debatteret, men begrebet social arv er enormt bredt. Forskere ved endnu ikke, hvordan mekanismen præcist fungerer, men alligevel er ordet i dag gået hen og blevet en del af det danske sprog. Denne opgave ønsker at forske nærmere i begrebet social arv og dens mekanisme. I opgaven vil min definition af begrebet social arv blive fastlagt, som en sammenfatning af fremstillinger vedrørende begrebet. Herunder vil det samfundsvidenskabelig fag bruges til, at se på mulige årsager til den sociale arvs forekommen, som i samspil med sociologiske teorier senere vil blive uddybet for at opnå en forståelse for, hvad der kan medføre social arv og mulige konsekvenser af den. Omfanget af social ulighed i Danmark vil blive optegnet vha. statistikker og sammenlignet med den sociale arv for bl.a. at se på, hvorvidt ulighed spiller en rolle i forhold til social arv. Det humanistiske fag vil i denne sammenhæng bruges til at på tendenserne i samfundet med udgangspunkt i Kim Basses værk Det halve menneske fra 2016. Heri vil bl.a. blive analyseret bogens genre og dens betydning, personerne og deres interne relationer, miljøet samt sproget for at undersøge, om disse faktorer kan spille ind på den social arvs mekanisme. Med afsæt i Basses subjektive skildring af tendenserne omkring social arv, vil det samfundsvidenskabelig fag blive brugt til at sætte værket i samtidens lys. Her vil under inddragelse af sociologisk teori blive diskuteret muligheden for at bryde den sociale arv i det senmoderne samfund. Statistikker om social arv og ulighed vil stilles op mod forfatterens fremstilling af virkeligheden, og teoretikeres forklaringer på social arv vurderes i denne sammenhæng.