Kildehenvisninger og fodnoter - Sådan laver du dem helt korrekt

Kildehenvisninger og fodnoter - Sådan laver du dem helt korrekt

Her gennemgår vi, hvilke informationer, der skal indgå i kildehenvisninger og fodnoter. Du får også en vejledning til, hvordan du konkret laver dem i word. 

Du kan også finde vores komplette guide til SRP opgaven her. Her gennemgår vi ALLE opgavens delelementer.

Indholdsfortegnelse

Indhold og opbygning af kildehenvisninger

Kildehenvisning hjemmeside

Kildehenvisning hjemmeside eksempel

Kildehenvisning bog

Kildehenvisning bog eksempel

Kildehenvisning til andre typer af kilder

Kildehenvisninger i word

Sådan indsætter du sidetal i henvisninger i word

Sådan indsætter du fodnoter

Fodnote i teksten

Fodnote i bunden af dokument

Indhold og opbygning af kildehenvisninger

Her viser vi, hvilke informationer der skal oplyses, når du laver en kildehenvisning, alt efter, hvilken kildetype du har med at gøre.

Du kan også se eksempler på, hvordan henvisningen præcist skal se ud i din tekst. 

Hver eneste gang du har skrevet et afsnit færdig, som har taget udgangspunkt i en kilde, skal der være en kildehenvisning. 

Du kan selv vælge om henvisningen skal stå direkte i din tekst, eller om den skal placeres i en fodnote.

Du kan se længere nede i artiklen, hvordan man laver fodnoter og henvisninger i word. 

Vær opmærksom på, at der skal indgå flere oplysninger om kilden i litteraturlisten, end der skal i kildehenvisningen.

Grundig guide til alt, hvad litteraturlisten skal indeholde.

Trin for trin vejledning til, hvordan du laver en professionel litteraturliste i word. 

Tæller fodnoter med i sideomfanget for SRP?

Nej, fodnoter tæller ikke med i det samlede sideomfang.

Kildehenvisning hjemmeside

Når du laver en kildehenvisning til en kilde fundet på en hjemmeside, skal du oplyse følgende informationer:

  • Kildens forfatter (Det er ikke altid du kan finde en privatperson som forfatter. Hvis det er tilfældet, så er det okay at angive navnet på firmaet eller organisationen, der har udgivet kilden.)
  • Det år kilden blev udgivet.

Kildehenvisning hjemmeside eksempel:

Her ses et eksempel på en kildehenvisning til en hjemmeside fundet på finansdanmark.dk. Det har ikke været muligt at finde en privatperson, der har udgivet kilden. Derfor er navnet på organisationen oplyst:

(Finans Danmark, 2018)

Kildehenvisning bog

Når du laver en henvisning til en bog du har brugt som kilde, så skal du oplyse følgende informationer:

  • Bogens forfatter/forfattere
  • Bogens udgivelsesår
  • Sidetal, der viser hvilke sider du har brugt

Kildehenvisning bog eksempel

(Sørensen J. G., 2018, s. 114-115)

Kildehenvisning til andre typer af kilder.

Der findes naturligvis mange andre slags kilder. Dem kan du også få brug for at lave en henvisning til.

Her anbefaler vi, at du læser videre i artiklen og finder ud af, hvordan man opretter kilder i word.

Så kan du hurtigt og nemt tilføje en korrekt kildehenvisning til din tekst.

Dette kan spare dig rigtig meget tid. Tid, der ellers skulle bruges på kedeligt og repetitivt arbejde. 

Kildehenvisninger i word

Del 1: Opret dine kilder i word:

For at kunne lave en kildehenvisning er du først nødt til at oprette dine kilder i word. 

Vi viser dig her, hvordan du hurtigt får overstået dette.

Trin 1:

Først trykker du på “referencer” i den øverste menu i word. Derefter trykker du på “Indsæt citat”. 

Trin 2:

Du vil nu blive mødt af følgende felt. Her skriver du de oplysninger ned om din kilde, som word beder dig om.

Når du har udfyldt oplysninger trykker du på “Ok” i den blå knap. Du har nu gennemført del 1. 

Obs: Hvis du gerne vil tilføje en anden kildetype end en bog, så tryk på feltet “Kildetype”.

Du vil nu blive mødt af følgende felt, hvor du kan vælge lige præcis den kilde, du vil tilføje:

Del 2: Sådan laver du henvisninger:

Når du har oprettet dine kilder i word, bliver det væsentligt nemmere at lave en henvisning til dem.

Vi anbefaler, at du placerer dine henvisninger i en fodnote. Derfor viser vi dig også senere i denne artikel, hvordan du laver en fodnote, og indsætter en henvisning til din kilde.

Trin 1:

Når du har tilføjet dine kilder er det nemt at lave en henvisning til dem. Du starter med at trykke på “referencer” i den øverste menu. Derefter trykker du på “Citater”:

Trin 2:

Når du har gjort det, åbner der sig en oversigt over alle dine kilder i højre side:

Nu dobbeltklikker du blot på den kilde som du gerne vil lave en henvisning til. Word indsætter derefter automatisk en henvisning til kilden det sted, hvor din cursor er placeret.

Eksempel:

Når du har indsat en henvisning vil det se nogenlunde sådan her ud: 

(Dörr-Lemming, Godeopgaver, 2021)

Henvisningen vil naturligvis indeholde forskellige oplysninger alt efter hvilken kilde, du henviser til. 

Sådan indsætter du sidetal i henvisninger i word

Hvis du citerer noget direkte fra en kilde, eller gengiver en specifik oplysning, så bør du angive, hvilket sidetal du har fundet oplysningen på. Dette gør du på følgende måde.

Trin 1

Først trykker du på selve henvisningen. Derefter trykker du på den lille pil i siden af henvisningen:

Trin 2

Når du har gjort det dukker følgende menu frem. Her trykker du på “Rediger dette citat…”

Trin 3

Følgende boks dukker nu frem. Her kan du tilføje dine sidetal:

Trin 4

Når du har tilføjet sidetallene, ser resultatet således ud:

Sådan indsætter du fodnoter:

Trin 1

Det er rimelig simpelt at indsætte fodnoter i word. Det første du gør er at trykke på “referencer” i den øverste menu:

Trin 2

Derefter trykker du med cursoren det sted i dokumentet, hvor du gerne vil indsætte fodnoten. Derefter trykker du på “indsæt fodnote”:

Du har nu indsat en fodnote. Det ser således ud:

Fodnote i teksten:

Fodnote i bunden af dokument:

Som du måske kan se har vi indsat en henvisning i fodnoten.