SRP analyse: Den komplette Trin for trin vejledning

SRP analyse: Den komplette Trin for trin vejledning

I denne artikel gennemgår vi trin for trin alt, hvad du har brug for at vide om analysen i SRP. I indholdsfortegnelsen nedenunder kan du se alt, hvad vi kommer ind på. 

Indholdsfortegnelse

Hvad er en SRP analyse?

SRP analyse længde

Hvordan skriver man en god SRP analyse

Analyse i de humanistiske fag

Den induktive metode

Den deduktive metode

Den hermeneutiske metode

3 essentielle trin til en god analyse i de humanistiske fag

Analyse i samfundsfag

Den kvantitative metode

Den kvalitative metode

Den komparative metode

Analyse i naturvidenskabelige fag

Gode råd til analyse i naturvidenskabelige fag

3 ting du skal huske i din SRP analyse

Opbygning og struktur i din analyse

Sammenligning i SRP

Hvad er en SRP analyse?

I analysen er du nået op på et højere taksonomisk niveau end i redegørelsen.

Analysen er den længste del i din i SRP.

Det er her du virkelig skal arbejde grundigt og systematisk med dit kildemateriale.

Du laver analysen ved at bryde dit materiale ned i mindre bestanddele.

Disse bestanddele skal du først se på individuelt, hvorefter de skal bindes sammen og danne en helhed.

Hvis du synes det lyder som noget af en mundfuld, så bare rolig.

Vi vejleder dig i denne artikel i, hvordan du helt konkret laver analysen, uanset om du skriver i et samfundsvidenskabeligt, naturvidenskabeligt eller humanistisk fag.

Samtidig bryder vi skriveprocessen ned i flere trin, således du kan få overblik over, hvor du skal starte, hvad du skal gøre undervejs og hvordan du til sidst samler det hele. 

Hvis du gerne vil have en god karakter for din SRP-opgave, så er en god analyse en helt grundlæggende faktor.

 

Den gode analyse

For at lave en god analyse skal du bruge de metoder, teorier og generel faglig viden, som knytter sig til det fag du skriver i.

Du skal ikke forklare om de metoder du bruger undervejs i analysen, men vise at du kan bruge dem.

Det er også vigtigt, at du får brugt den faglige viden som du præsenterede i din redegørelse aktivt.

Det fungerer sådan, at du bruger fagets metode til at analysere forskellige dele af dit kildemateriale.

Dine resultater fra denne analyse skal du så behandle med din faglige viden og de teorier, der er relevante. 

Det er også vigtigt, at du har for øje, at resultaterne fra din analyse skal kunne bruges i din diskussion. På den måde kommer der en naturlig rød tråd i hele din opgave. 

SRP analyse længde?

Din analyse i din SRP opgave skal være ca. 10 sider lang. Det vigtigste er, at din analyse er den del, som fylder mest i din opgave. 

Hvordan skriver man en god SRP analyse?

Der er primært 3 faktorer, som danner rammen for en god analyse i SRP. Disse 3 faktorer gennemgår vi her. 

Din opgaveformulering

Din opgaveformulering udgør fundamentet for din analyse.

Her er det formuleret, hvilket fokus du skal have i din skriveprocess når du skriver analysen.

Det er vigtigt, at når du analyserer de enkelte dele i dit kildemateriale har for øje, at dine resultater skal kunne bruges til at besvare din opgaveformulering. 

Du skal så at sige “holde den røde tråd”.

Når du arbejder med en kilde skal du altså kunne udvælge, hvilke dele der i kilden er centrale for besvarelsen af din opgaveformulering, og hvad der er overflødig information.

OBS:

Din analyse bør absolut ikke bestå af en slavisk gennemgang af et analyseskema.

Det er fint at bruge et analyseskema som inspiration til at bryde kilderne ned i mindre dele.

Du må dog ikke bare gennemgå skemaet, uden at sætte de enkelte dele i forbindelse med andre kilder du har analyseret eller din faglige viden. 

Sådan kan du genkende de analyserende spørgsmål

Ordlyden i din opgaveformulering kan variere meget.

Det gør sig også gældende for dine analyserende spørgsmål.

Vi har her lavet en oversigt over, hvilke ord og sætninger du kan støde på når du bliver bedt om at analysere. 

Humanistiske fag

Samfundsvidenskabelig fag

Naturvidenskabelig fag

Analyser

Analyser og fortolk

Forklar

Udred

Analyser

Undersøg

Sammenlign

Udred

Redegør

Analyser

Beregn

Opstil

Undersøg

Test

Eksperimenter



Dit kildemateriale

Baggrunden for enhver god analyse er et godt kildemateriale, også kaldet empiri.

Det er dit kildemateriale som hele analysen skal bygges op omkring.

Kildematerialet kan bestå af rapporter, tekster, bøger, statistikker, tabeller, modeller og meget mere.

Hvilket materiale, der er relevant for dig afhænger meget af, hvilket fag du skriver i.

Alt dette kan du læse mere om senere i artiklen.

Sådan udvælger du et godt kildemateriale

Et godt kildemateriale er naturligvis individuelt, både pba. fag og opgaveformulering, men også fordi man er bedre til at arbejde med nogle typer kilder end andre.

Når det er sagt, så er der nogle forskellige rettesnore du kan følge, når du vælger dit kildemateriale til analysen.

  • Find 2-3 gode bøger, artikler og/eller rapporter og brug dem som fundament for din analyse.
  • Når du har brudt bøgerne eller artiklerne ned i mindre dele og analyseret dem, så kan du supplere med andre former for kildemateriale (f.eks. statistikker, tabeller og modeller)

Det bliver nemmere at holde overblikket over din analyse, hvis du bygger den op omkring 2-3 primære kilder.

På den måde får du også mulighed for at gå mere i dybden med dem og grundigt anvende fagets metoder i dit arbejde.

Det vigtige er, at du udvælger kilderne med omhu.

Du skal nemlig sikre dig, at disse kilder indeholder information, som vil gøre det muligt for dig at svare fyldestgørende på din opgaveformulering.

Det gør ikke noget, at kilderne har enkelte mangler.

Du kan nemlig altid uddybe din analyse med supplerende kilder.  

Vær grundig når du udvælger kilder

Du skal sandsynligvis se en del kildemateriale igennem før du finder de kilder, der er relevante for dig.

Undgå fristelsen til blot at vælge de første kilder du støder på og så arbejde ud fra dem.

Du risikerer at vælge nogle kilder, som sikkert indeholder en masse god information, men som ikke nødvendigvis er super relevante for din opgaveformulering.

Det er din opgaveformulering, der skal diktere, hvilke kilder du analyserer.

Det er ikke dine kilder, der skal diktere, hvordan du laver din analyse og besvarer din opgaveformulering.

De fag du skriver i

Der er forskel på, hvordan du konkret skal lave analysen alt afhængigt af, hvilket fag du skriver i.

Derfor bør du have styr på, hvilke krav og forventninger der er til analysen i det fag du skriver i.

Generelt er kravene relativt ens inden for fagene der hører til samme fagområde.

Der findes tre forskellige fagområder, humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Nedenunder har vi lavet en grundig vejledning til hvert af fagområderne.

Læs den vejledning, der er relevant for dig.

På den måde vil du være godt klædt på til at lave en fremragende analyse, der imponerer lærer og censor. 

Analyse i de humanistiske fag

Her kan du læse om, hvordan man analyserer i humanistiske fag.

Først gennemgår vi de metoder, der knytter sig til de humanistiske fag.

Derefter gennemgår vi, hvordan du bygger analysen op.

Vi forklarer samtidig, hvilke 3 faktorer, der er essentielle for en god analyse i de humanistiske fag.

Fag, kilder og metoder

Dansk, historie, alle sprogfag, billedkunst, mediefag, filosofi og psykologi hører alle under fagområdet humaniora.

Din analyse vil i disse fag næsten altid basere sig på tekster af forskellig art eller film/lydklip.

Et oplagt eksempel kunne være en roman i dansk, en nedskreven historisk kilde i historie eller en tale på engelsk.

De humanistiske fag har hver især forskellige metoder som de anvender. 

Det er en god ide, at du taler med dine vejledere inden din skriveperiode om, hvilke metoder der er relevante for dig. 

Nedenunder har vi givet nogle eksempler på, hvilke metoder du kan komme til at arbejde med.

  • Retorisk analyse
  • kommunikationsanalyse
  • sproglig stilistisk analyse
  • tekstanalyse og dokumentation

  • filmisk næranalyse
  • dramaturgisk analyse
  • musikalsk analyse

  • kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode
  • etikanalyse

De humanistiske fag gør ofte brug af den humanistiske metode, som består af analyse og fortolkning.

Til selve analysen anvender man en af de metoder, der knytter sig til det fag man arbejder i.

Hvilken metode man benytter afhænger af det fag og de kilder man ser på. 

I humaniora kan man dog også godt anvende både den induktive og deduktive metode.

Den induktive metode

- bruges når man indsamler et relativt stort kildemateriale (empiri).

Ud fra dette kildemateriale forsøger man at finde frem til nogle sammenhænge eller mønstre, der kan besvare en problemformulering

Den deduktive metode

- bruges når man tager udgangspunkt i en hypotese om, hvordan en problemstilling hænger sammen. Empiri bruges derefter til at bekræfte eller afkræfte hypotesen. 

Den hermeneutiske metode

- er også central i de humanistiske fag.

Metoden handler om, hvordan vi fortolker vores kilde, naturligvis pba. en grundig analyse, men også vores egen forforståelse.

Når vi møder en kilde har vi nemlig allerede, i større eller mindre grad, en forståelse for nogle af de elementer der indgår i kilden.

Denne forståelse påvirker vores opfattelse af kilden.

Når vi har arbejdet med og analyseret kilden påvirker dette vores forståelse igen.

Vi bliver klogere og kan nu se kilden i et andet lys.

Vores nye viden sætter igen andre dele af kilden i et nys, hvilket gør os endnu klogere.

Denne process fortsætter og kaldes for den hermeneutiske spiral. 

3 essentielle trin til en god analyse i de humanistiske fag

1. Fokus

Du laver din analyse med ét formål: At besvare din problemformulering.

Det skal du hele tiden have i baghovedet.

Dette gælder både inden du er startet med analysen, og mens du er i gang med den.

Inden du begynder handler det især om at vælge den rette metode.

Mens du er i gang skal du hele tiden spørge dig selv om, hvilke analysepunkter, der hører til metoden, som er relevante for besvarelsen af din problemformulering. 

2. “Ned i teksten, op i karakter”

Du har måske hørt det klassiske citat fra en eller flere af dine lærere.

Det er helt essentielt, at du i din analyse understreger dine analytiske pointer med citater og henvisninger.

Det er fint at kende til de forskellige analysemetoder, men det er endnu vigtigere at forstå, hvordan man anvender dem. 

3. Husk begreberne

Til hver metode knytter der sig en række faglige begreber.

Begreberne beskriver forskellige elementer, der er centrale for metoden.

Det er vigtigt, at du forstår disse begreber.

På den måde kan du nemlig anvende dem aktivt i din analyse.

Dette viser lærer og censor, at du har forstået metoden grundigt og samtidig forstår at anvende den på et højt fagligt niveau.

Du må dog ikke fristes til at bruge begreber som du ikke forstår, bare for at få analysen til at lyde mere “fancy”. 



Analyse i samfundsfag

Samfundsfag beskæftiger sig primært med sociologi, politik og økonomi.

Faget kan bruges til at se på og forklare tendenser i samfundet samt menneskelig adfærd.

Normalt vil du blive bedt om at undersøge en helt konkret problemstilling.

Dette gør du ved at anvende fagets metoder og udvælge noget fra det kildemateriale du arbejder med, som har direkte relevans for din opgaveformulering.

Det er vigtigt, at du hele tiden er kritisk ift. om det du udvælger fra kildematerialet siger noget om den problemstilling du undersøger.

Du bygger analysen op ved løbende at sammenholde dit materiale med hinanden, og se på sammenhænge mellem de resultater du når frem til. 

Eksempel:

Her ses et uddrag af analysen fra en SRP om finanskrisen.

Læg mærke til, hvordan der først præsenteres statistik (kvantitativ metode), hvilket efterfølgende sammenholdes med en økonomisk rapport om finanskrisen (kvalitativ metode). 

Dansk økonomi var fra 2003 og op til finanskrisen præget af en stærk økonomisk højkonjunktur. Som det fremgår af tabellen var den gennemsnitlige årlige vækstrate iBNP på 2,4 % i årene fra 2004 til 2007. Samtidigt herskede der en forventning til, at denne positive konjunkturudvikling ville fortsætte mange år endnu.

Denne optimisme omkring økonomien var ifølge Rangvid rapporten bredt funderet i det danske samfund, både hos forbrugerne, politikerne, centrale myndigheder og andre centrale aktører.

Hvis du skriver din SRP i samfundsfag så kan du grundlæggende arbejde med tre metoder; den kvantitative, den kvalitative og den komparative metode.

Disse tre metoder bruges til at behandle den empiri, der arbejdes med i samfundsfag.

Metoder i samfundsfag

Den kvantitative metode

- benytter sig af data til at dokumentere eller undersøge forskellige sammenhænge i samfundet.

Dataene skaffes f.eks. gennem databaser som Danmarks Statistik eller spørgeundersøgelser, der kan være lavet af dig selv eller andre.

Den kvantitative metode er god til at fortælle, hvordan mange mennesker generelt handler, opfører sig og hvilke holdninger de har.

Metoden gør det altså muligt at se på de større sammenhænge og tendenser i samfundet.

Man kan f.eks. bruge metoden til at undersøge, hvor mange unge rygere, der findes i Danmark. 

Den kvalitative metode

Den kvalitative metode er god til at give en dybere forståelse af det emne du analyserer.

Du arbejder bl.a. kvalitativt når du analyserer tekster eller inddrager interviews.

Den kvalitative metode bruges til at undersøge, hvorfor vi mennesker handler, tænker og mener som vi gør.

Når du bruger metoden til at analysere tekster eller lignende, så er det bedst at gøre det med udgangspunkt i en specifik teori eller model.

På den måde bliver din analyse velstruktureret. 

Eksempler på teorier kunne være socialisationsteori, økonomiske teorier, teorier om international politik og det senmoderne samfund.

Den komparative metode

Man kan f.eks. bruge metoden til at undersøge, hvor mange unge rygere, der findes i Danmark, enten sammenlignet med tidligere år i Danmark eller med andre lande.

Hvis vi sammenligner med data fra tidligere år i Danmark, åbner vi op for en undersøgelse, hvor vi ser på, hvilken retning udviklingen går i.

Hvis vi sammenligner vores data med andre lande, så kan vi se om vi i Danmark har væsentligt flere eller færre unge rygere.

Hvorfor det ene eller andet er tilfældet kan vi så videre undersøgere, f.eks. med den kvalitative metode.

Den komparative metode tager altså udgangspunkt i andre kvalitative eller kvantitative undersøgelser. 

Analyse i naturvidenskabelige fag

Grundlæggende handler analysen i de naturvidenskabelig fag om, at du præsenterer data og beskriver dem og deres betydning for din problemformulering.

Analysen kan f.eks. pege på forskelle eller sammenhænge i dine data, afhængigt af, hvilken problemstilling du skal besvare.

Eventuelle fejlkilder skal også inddrages i analysens diskussionsafsnit. 

Analysen i de naturvidenskabelige fag kan også være bygget op om et konkret forsøg.

I så fald vil din analyse minde meget om den opbygning du bruger når du skriver rapporter i fagene.

Her følger du også den hypotetisk-deduktive metode.

Rapporter i naturvidenskabelige forsøg er som regel opbygget efter følgende struktur:

  • Hypotese
  • Teori
  • Fremgangsmåde
  • Resultater
  • Fejlkilder
  • Diskussion/Vurdering
  • Konklusion

Denne struktur kan bruges som skabelon uanset om du har udført et forsøg eller ej.

Hvis du i dit redegørende spørgsmål allerede har gennemgået den nødvendige teori, så skal du naturligvis ikke gøre det i analysen. 

Husk at være grundig i beskrivelsen af din fremgangsmåde.

Det gælder både når du laver beregninger eller beskriver, hvad du har gjort i et eventuelt forsøg.

Det vigtigste i analysen er først og fremmest, at du får præsenteret alle dine data.

Dine data er både forsøgsbeskrivelser, beregninger, resultater, grafer, tabeller osv.

Når du har gjort dette skal du bruge den teori du har præsenteret tidligere i opgaven, til at behandle disse data.

Husk at være fokuseret på at besvare din problemformulering.

Gode råd til analyse i naturvidenskabelige fag:

1. At dine enheder er korrekte. Du bør gennemgå alle dine beregninger adskillige gange, således du er sikker på, at du har regnet rigtigt og ikke har noteret det forkerte svar ned. I værste fald kan du risikere, at du får et helt forkert resultat, som gør, at du når frem til den forkerte konklusion. 

2. At dine fagbegreber er korrekt anvendt. Du bør have godt styr på og kende betydningen af de fagbegreber du anvender i din analyse. Det bliver hurtigt tydeligt, hvis du bare forsøger at stoppe dem ind i teksten. 

3. Brug altid dine grundbøger som udgangspunkt for din analyse i naturvidenskabelige fag.



3 ting du skal huske i din SRP analyse.

1. Brug teorier og begreber

Forventningen til en god analyse er, at den inddrager relevante teorier og 

begreber. Du bruger teorierne i følgeskab med metoderne.

Konkret anvendes teorierne til at forklare de resultater, der kommer frem når du behandler dit empiri med de forskellige metoder.

Til alle teorier knytter der sig nogle centrale begreber.

Det er vigtigt, at du forstår at anvende disse begreber korrekt når du skriver din analyse. 

2. Dokumentér det du skriver

Du skal kunne dokumentere alt du skriver i din analyse.

Det gør du ved hjælp af citater, fodnoter, tabeller, figurer osv.

Når du indsætter citater, så er det vigtigt, at du bruger dem aktivt.

De skal ikke bare stå som pynt i din opgave.

Forklar, hvad citaterne viser om det du netop er ved at skrive.

Når du dokumenterer det du skriver, så viser du, at du kan opfylde et vigtigt mål med SRP-opgaven: Nemlig, at du skal kunne behandle et større kildemateriale og bruge det til at besvare en opgaveformulering. 

3. Skriv i fagsprog. 

Det er vigtigt, at du inddrager begreber fra de teoretiske områder du bruger i din analyse.

Det er også meget vigtigt, at du anvender disse begreber korrekt og i den rette sammenhæng.

Den eneste måde at være sikker på, at du gør dette er ved at sikre dig, at du har fuldstændig styr på betydningen af begreberne.

Når du har fået din opgaveformulering bør du identificere, hvilke områder af dine fag du kommer til at arbejde med.

Det kunne f.eks. være sociologi i samfundsfag.

Dette burde ikke være vildt vanskeligt at finde frem til, og du kan altid spørge din lærer om det, uanset hvor i SRP-processen du er.

Når du har identificeret området, så bør du læse op på den teori i har haft om det i undervisningen.

Hvor meget det er nødvendigt for dig at læse op kommer an på, hvor meget du generelt har fulgt med i undervisningen. 

Opbygning og struktur i din analyse

Du vil som hovedregel skulle lave en analyse i de to forskellige fag du har valgt.

I praksis skal du altså lave to analyser.

Hvis dine analyserende spørgsmål er tæt forbundne, så kan du med fordel lave en analyse, hvor du sammenskriver analysen i begge fag sideløbende med hinanden.

Gør du det, så overvej hvordan du kan få fagene og dets metoder og teorier til at komplementere hinanden, således at din problemstilling bliver undersøgt hele vejen rundt. 

-

Ofte vil det dog være sådan, at dine analyserende spørgsmål enten beder dig om at analysere to helt forskellige ting, eller to forskellige sider af samme problemstilling.

I så fald er det bedst at dele analysen op i to, således det bliver tydeligt, hvilket fag den pågældende analyse tilhører.

Du skal ikke skrive direkte som titel i opgaven, hvilket fag analysen tilhører.

Det skal dog fremgå indirekte af de overskrifter du laver i analysen, hvilket fag du skriver i.

I den sidste del af analysen kan du forsøge at binde de to forskellige analyser sammen.

Det gælder om at se efter de steder, hvor der er overlap i resultaterne i din analyse. 

Sammenligning i SRP

I dette afsnit gennemgår vi, hvordan du laver en sammenligning som led i din analyse. 

Når du skal lave en sammenligning gældet det om at fremhæve ligheder og forskelle mellem to forskellige kilder.

Du kan i princippet godt lave en sammenligning mellem mere end to kilder, men bliver hurtigt uoverskueligt både for dig og læseren.

For at kunne lave en sammenligning er det vigtigt, at du analyserer de to kilder ud fra de samme punkter - ellers har du ikke noget at sammenligne.

Du kan med fordel lave analysen først og skrive noter ned til hvert tekst enkeltvis.

Når du skal sammenskrive sammenligningen, så kan du gøre det på to forskellige måder.

Du kan enten vælge at lave en blok-sammenligning eller en punkt-for-punkt sammenligning

Bloksammenligning.

I en bloksammenligning præsenterer du analysen af de to tekster individuelt.

Dvs. at du først gennemgår analysen for hele kilde nr. 1.

Derefter gennemgår du hele analysen for kilde nr. 2.

Du gennemgår naturligvis de samme analysepunkter for begge tekster.

Til sidst laver du så en sammenligning af de to kilder.

Punkt-for-punkt sammenligning.

Her holder du løbende teksterne op mod hinanden.

Helt konkret tager du udgangspunkt i ét analysepunkt af gangen.

Til hvert analysepunkt præsenterer du, hvad du har fundet frem til i begge tekster. 

Hvad er bedst?

Bloksammenligningen er generelt den nemmeste at lave.

Punkt-for-punkt sammenligningen er dog langt mere interessant for læseren.

Derfor anbefaler vi også, at det er denne du vælger. 

Husk at holde fokus i sammenligningen. Det gælder om at udvælge analysepunkter, der har relevans for din problemformulering.