SRP bog - Vil du gerne skrive en fremragende SRP?

SRP bog - Vil du gerne skrive en fremragende SRP?

Lær, hvordan du skriver den bedste SRP din lærer og censor nogensinde har set.

Vi guider dig trin for trin gennem hvert eneste afsnit i din opgave.

Nedenfor kan du se en indholdsfortegnelse over, hvad vi konkret kommer ind på.

(Tryk på overskrifterne, for at springe direkte derhen)Undervejs vil der være links til artikler, hvor vi går endnu mere i dybden med de forskellige overskrifter.

Indholdsfortegnelse

Valg af emne og fag

Inspiration til SRP emner og opgaveformuleringer

Tidsplan

Vejledning

Problemformulering og opgaveformulering

Indholdsfortegnelse

Litteraturliste

SRP-opbygning

Forside

Resumé

Indledning

Redegørelse

Redegoerelse eksempel

Analyse

Analyse eksempel

Diskussion og vurdering

Diskussion eksempel

Konklusion

Perspektivering

Bilag

Karakter

Formalia

SRP længde: Sådan gør du, hvis den er for lang

SRP længde: Sådan gør du, hvis den er for kort

Citater

Redigering i citater

Krav og regler

Kildehenvisninger og fodnoter

Forberedelse til mundtlig eksamen

Sådan foregår den mundtlige eksamen

Tjekliste

Valg af emne og fag

Noget af det første i din SRP proces handler om at vælge, hvilke fag du skal skrive, og hvilket emne du vil skrive om.

Rammerne for, hvad du må vælge, er meget frie.

Der er dog stadig nogle retningslinjer, som du bør kende til, inden du beslutter dig.

Disse gennemgår vi her.

Du kan læse meget mere om valg af emne og fag her.

Retningslinjer for valg af emne til SRP

  • Det skal være muligt at undersøge dit emne med to forskellige fag. 
  • Det er tilladt at vælge emne,r du har arbejdet med tidligere i undervisningen, så længe du ikke genbruger konkrete kilder.
  • Du skal inddrage ny viden om dit emne. Dvs, at det I har gennemgået som pensum ikke er nok. Du skal redegøre for og dykke ned i emnet, hvor du bruger fagenes metoder og teorier. 

Retningslinjer for valg af fag til SRP

  • Din SRP skal skrives i to fag. Heraf skal minimum ét af dem være på A niveau.
  • Ét af fagene skal være et studieretningsfag på mindst B niveau.
  • Er dit studieretningsfag på A niveau, så er der ingen yderligere krav til det andet fag du vælger.
  • Der skal foretages en analyse i begge fag, du vælger til din SRP.
  • Fagene skal nødvendigvis ikke fylde lige meget i opgaven. Det er dog vigtigt, at projektet er tværfagligt. Samtidigt skal begge fag minimum bruges på det analyserende niveau. Dette gælder ikke matematik, hvor redegørelsen er det højeste taksonomiske niveau. 

Vi gennemgår bl.a 7 gode råd du bør have med i dine overvejelser, inden du vælger.

Du får også en mere generel vejledning i, hvordan du vælger et godt emne og nogle brugbare fag. 

Inspiration til SRP emner og opgaveformuleringer

Vi har lavet en kæmpe oversigt over populære emner til SRP opgaven. Disse kan du se nedenunder.

I vores artikel “SRP emner: Inspiration til opgaveformulering og fag” har vi endvidere tilføjet eksempler på opgaveformuleringer til alle emnerne.

Der er lavet opgaveformuleringer i flere forskellige fagkombinationer, således du kan finde de helt rette fag og emne. 

Eksempler på emner

  • Identitetsdannelse i det senmoderne samfund 

Populært emne i samfundsfag. Kan kombineres med f.eks. dansk eller matematik.

  • Brexit

Oplagt emne i samfundsfag. Teorier om vælger- og partiadfærd er meget relevant. Kan kombineres med f.eks. matematik, men også historie og andre fag.

  • Social arv

Klassisk emne i samfundsfag. Der findes masser af teorier, der beskriver dette emne. Kan kombineres med en lang række fag. 

  • Borgerrettighedsbevægelsen

Oplagt emne i historie. Kan med fordel kombineres med engelsk, f.eks. til at analysere taler af nøglefigurer i bevægelsen. F.eks. Malcolm X eller Martin Luther King.

  • Fedme

Et emne, der kan arbejdes med i mange fag. F.eks. biologi, idræt eller samfundsfag.

  • Apartheid

Oplagt emne i historie. Kan kombineres med engelsk til at analysere engelske bøger, der beskriver apartheid perioden.

  • Cubakrisen

Oplagt emne i historie. Kan kombineres med en lang række af fag, afhængigt af, hvilket fokus der ønskes.

  • Finanskrisen

Dette emne er oplagt til en fagkombination af matematik og samfundsfag.

Opgaven kan lægge vægt på forskellige elementer af finanskrisen.

Man kan f.eks. vælge at fokusere på, hvilke årsager der var til, at krisen brød ud.

Modsat kan man fokusere på, hvordan man bedst løser krisen igen. 

  • Pest

Oplagt til en fagkombination af historie og biologi. 

  • Integration

Oplagt emne til samfundsfag. Kan kombineres med forskellige fag, afhængigt af, hvilket fokus, der ønskes.

Man kan f.eks. bruge dansk til at analysere en bog, der beskæftiger sig med integration.

  • Depression

Et emner, der kan arbejdes med i mange forskellige fag. Det meste oplagte er dog nok biologi.

  • Hooliganisme

Oplagt til fagene engelsk, samfundsfag og idræt. 

  • Den spanske syge

Oplagt kombination af fagene historie og biologi. 

  • Den amerikanske drøm

Dette emne kan undersøges i mange forskellige fag.

Samfundsfag kan bruges til at undersøge vilkårene for at udleve den amerikanske drøm.

Med matematik kan man bruge statistisk materiale, og evt. matematiske modeller, til at finde ud af, hvorvidt det lykkedes for folk at opnå den amerikanske drøm.

Historie kan bruges til at se på, hvordan begrebet er opstået samt, hvordan det har udviklet sig. 

  • Diabetes

Oplagt emne i biologi. Kan kombineres med flere forskellige fag, afhængigt af fokus. 

  • Thalidomid

Oplagt til fagene fysik og/eller kemi. 

Tidsplan

I dette afsnit kan du læse om, hvilke tidsplaner du bør lave ifm. SRP-processen. Vi gennemgår også fordelene ved en tidsplan.

SRP forløbet er det største faglige projekt, som du skal igennem i din gymnasietid.

Derfor er det vigtigt, at du gør noget ekstra ud af det.

Det handler bl.a. om, at du strukturerer og planlægger din tid.

Det værste der kan ske i dit SRP forløb er, at du kommer så langt bagud med noget, at du ikke får lavet det færdig.

Samtidigt kan en tidsplan hjælpe dig med at undgå stress, men i stedet give dig overblik og ro på over din proces. 

Du bør lave to forskellige tidsplaner

Overordnet bør du lave to forskellige slags tidsplaner for SRP skriveperioden.

Den ene tidsplan laver du i et interval af 4-5 dage. Her skriver du alt ned, du skal nå inden for dette interval.

På den måde bevarer du et overordnet overblik over, hvorvidt du er på rette vej.

Samtidigt bør du lave en dagsplan, hvor du skriver alt det ned, du skal nå den pågældende dag.

Det er bedst at lave denne plan aftenen inden. 

Fordelene ved at lave en plan

Fordelen ved at skrive din plan ned på papir eller computer hjælper selvfølgelig med at huske, hvad du skal nå.

Der findes dog mange flere fordele ved en nedskreven plan.

Det hjælper bl.a. med at øge din motivation, samtidigt med, at det presser dig til at få flere ting gjort.

Vi har skrevet en længere artikel om, hvordan du konkret laver en tidsplan for din SRP skriveperiode.

Vejledning

Her fortæller vi om, hvad du bør være opmærksom på både inden og under selve vejledningen.

Vi har også lavet en langt mere grundlæggende guide til, hvordan du får du mest muligt ud af vejledningen.

I SRP forløbet vil du få tildelt to vejledere, der samlet set dækker de fag, du har valgt at skrive i.

Du får altså først vejledere efter, at du har valgt de fag og det emne du vil skrive i.

Lad være med at vælge et fag baseret på, hvilken vejleder du gerne vil have.

Det er nemlig ikke sikkert, at du får den lærer, du normalt har til det pågældende fag.

Du kan sagtens få en anden lærer fra skolen som vejleder. 

Inden vejledningen

Inden du skal til vejledning er det vigtigt, at du forbereder dig.

Hvis du bare dukker op helt blank, så bliver udbyttet af vejledningen minimalt.

Sørg derfor for, at tage nogle noter til det, du gerne vil have hjælp til. 

Under vejledningen

Under selve vejledningen bør du også tage noter, således du kan huske, hvad det var du skulle gå videre med.

Noterne kan du bruge som en slags handleplan, hvor du, punkt efter punkt, krydser det af, du skulle nå.

Undervejs vil der helt sikkert dukke nye spørgsmål op.

Dem noterer du ned så snart de opstår, hvorefter du er klar til at få svar på dem til næste vejledning.

Du kan læse meget mere om, hvordan vejledningen forløber over hele SRP perioden, samt gode råd til, hvad du altid skal huske at spørge om. 

SRP problemformulering og opgaveformulering

Er du i tvivl om, hvad forskellen på en problemformulering og opgaveformulering er? Vi gennemgår her, hvad der kendetegner dem.

Vi har lavet en grundig vejledning til, hvordan du besvarer din opgaveformulering.

Her kan du læse om alt, hvad du har brug for at vide om opgaveformuleringen generelt. 

SRP problemformulering

Problemformuleringen skal laves af dig selv.

Man kan sige, at den er et udkast til din endelige opgaveformulering.

Problemformuleringen skal indeholde et bud på de problemstillinger, du gerne vil arbejde med, dvs. underspørgsmål på de tre taksonomiske niveauer.

Hvis du kan formulere et overordnet hovedspørgsmål, som danner en ramme om underspørgsmålene, er det super godt.

Du kan også skrive, hvilket kildemateriale du gerne vil arbejde med.

Vi har lavet en udførlig, trin for trin vejledning til, hvordan du laver problemformuleringen.

Problemformuleringen afleveres til dine vejledere.

På baggrund af den vil de lave din opgaveformulering.

Vær grundig med din problemformulering

Dine vejledere laver selv en opgaveformulering til dig, hvis du ikke laver en grundig nok problemformulering. 

Det er meget ærgerligt, hvis du ikke har indflydelse på din opgaveformulering.

På den måde har du nemlig ingen mulighed for, at styre uden om emner, teorier, eller metoder, hvor du ikke er særlig stærk.

SRP opgaveformulering

Opgaveformuleringen vil langt hen af vejen ligne din problemformulering, afhængigt af, hvor grundig du var, da du lavede den.

Der vil dog altid være tilføjet et eller flere ukendte elementer.

Det kan være et konkret bilag, du skal inddrage i din undersøgelse.

Det kan også være, at din opgave har fået et lidt nyt fokus.

Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens begyndelse. 

Opbygning af opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen udgør rammen for din SRP opgave. Formålet med hele opgaven er reelt at besvare opgaveformuleringen. 

Opgaveformuleringen består af et overordnet emne, et hovedspørgsmål samt 3-5 underspørgsmål.

Underspørgsmålene dækker tilsammen de tre taksonomiske niveauer. 



SRP indholdsfortegnelse

Det er et krav, at din SRP indeholder en indholdsfortegnelse.

Den skal placeres på en side for sig selv, lige bagefter resuméet.

Indholdsfortegnelsen skal indeholde en oversigt over alle dine overskrifter, underoverskrift samt sidetal for, hvor i dokumentet disse er placeret.

Vi har lavet en grundig guide til, hvordan du nemt laver en automatisk indholdsfortegnelse, både i word og google docs.

SRP litteraturliste

Din opgave skal indeholde en litteraturliste.

Her noterer du alle de kilder, som du har brugt i din opgave.

Alt afhængigt af, hvilke typer af kilder du har brugt, skal der oplyses særlige informationer om dem.

Hvilke regler, der gør sig gældende for forskellige kilder, kan du læse mere om i vores vejledning til at lave en litteraturliste til din SRP.

Vi gennemgår også konkrete eksempler på, hvordan en færdig litteraturliste kan se ud.

Har du brug for hjælp til at lave en automatisk litteraturliste i word?

Vi har lavet en komplet trin for trin vejledning, sådan at du nemt selv kan lave en litteraturliste i word, der opfylder alle krav.

Vi gennemgår også, hvilke referencesystemer du kan gøre brug af, herunder Harvard, IEEE og APA systemet. 

SRP opbygning

I dette afsnit gennemgår vi, hvordan din SRP skal opbygges.

Vi kommer ind på, hvad du skal være opmærksom på ved alle opgavens delelementer, samt hvordan du konkret skriver de enkelte dele.

SRP forside

Forsiden i din SRP tæller i princippet ikke med i bedømmelsen.

Det er dog en god idé at gøre sig umage med den.

Det er her vejleder og censor får deres førstehåndsindtryk af din opgave. 

Der er nogle faste krav til, hvilke informationer din forside skal indeholde. Disse kan du få et overblik over her:

  • Titel på din opgave
  • Fag og niveau, f.eks.Samfundsfag A og Matematik A
  • Skolens navn
  • Dine vejlederes navne
  • Dit navn og klasse
  • Afleveringsdato

Vi har lavet en vejledning til forsiden, hvor vi gennemgår alt du har brug for at vide, når du laver den.

SRP resumé

Her gennemgår vi den måde dit resumé skal laves.

Du kan finde vores samlede guide til resuméet her.

Når du har skrevet hele din SRP, er det tid til at lave et resumé.

Resuméet skal opsamle alle dine vigtigste pointer fra opgaven.

Helt konkret skal resuméet indeholde en beskrivelse af følgende:

  • Opgavens problemstilling og formål.
  • Metoder, som er anvendt i opgaven.
  • De vigtigste resultater/pointer fra analysen.
  • Pointerne fra din diskussion/vurdering
  • En opsummering af din konklusion.

Opgavens problemstilling og formål

Formålet med opgaven er dybest set at besvare det, som står i opgaveformuleringens hovedspørgsmål.

Problemstillingen udgøres samlet set af de forskellige underspørgsmål, der er stillet i opgaveformuleringen.

Når du skal præsentere problemstillingerne kan du med fordel tage dem et underspørgsmål af gangen. 

Metoder, som er anvendt i opgaven

De metoder du har brugt i din opgave skal præsenteres i resuméet.

Her skal du bl.a. forklare, hvordan du har brugt disse metoder, og hvilke resultater de har ført dig frem til.

Det er ikke et krav at lave et decideret metode-afsnit i SRP opgaven.

Alligevel er det en rigtig god ide, at du viser, at du forstår, hvilke metoder du har brugt.

Dette er resuméet et oplagt sted at gøre. 

Resultater og pointer fra analysen

I dit resume skal du opliste, hvilke resultater du er nået frem til i analysen.

Disse resultater skal meget gerne have tæt forbindelse til dit analyserende spørgsmål i opgaveformuleringen.

Samtidig skal de kunne inddrages i diskussionen. 

Pointerne fra diskussionen

På samme måde som med analysen, så skal du også opsamle de pointer du nåede frem til i diskussionen

Opsummering af konklusion

Den sidste del af resuméet kan godt være svær.

Her skal du opsummere det vigtigste fra din konklusion.

Dvs, at du skal hive alle pointerne ud af din diskussion.

Du skal ikke give en uddybende forklaring af disse pointer, det vil du sjældent have plads til. 

Vigtige fokuspunkter i resuméet

Det er vigtigt, at dit resumé er en sammenhængende tekst.

Du skal have stort fokus på, at det kun er det mest relevante i din opgave, som bliver gengivet i resuméet.

Samtidig er det meget vigtigt, at alle tre taksonomiske niveauer er repræsenteret i resuméet.

Vi har lavet en vejledning til at skrive SRP resuméet, hvor vi gennemgår, hvordan du opfylder disse krav.

Trin for trin guider vi dig igennem processen med at skrive et fremragende SRP resumé, der vil imponere din vejleder og censor.

Vi bruger eksempler og simple forklaringer til at gennemgå, hvilken rækkefølge de forskellige dele skal skrives i. 

SRP indledning

Her gennemgår vi indlednings funktion, samt hvordan den skal opbygges.

Indledningen i din SRP opgave kan minde lidt om resuméet, men det er vigtigt at understrege, at de to ikke er det samme.

I resuméet skal du samle op på alt du har fundet frem til i opgaven.

I indledningen skal du introducere, hvad opgaven kommer til at handle om. 

Du kan finde vores trin for trin guide til indledningen her.

Indledningens funktion

Indledningen har flere forskellige funktioner.

Først og fremmest skal den gøre opgaven relevant og interessant for læseren.

Det gør du ved at sætte emnet for din opgave ind i en større sammenhæng.

Derefter skal indledningen introducere din overordnede problemstilling.

Denne er dybest set beskrevet i dit overordnede spørgsmål.

Dernæst skal du gennemgå alle underspørgsmålene i din opgaveformulering.

Du skal ikke bare nævne dem punkt for punkt, det hele skal skrives sammen som en naturlig tekst.

Mens du præsenterer de forskellige underspørgsmål, skal du samtidigt forklare, hvordan du har tænkt dig at svare på dem.

Du skal ikke fortælle om dine resultater, men i stedet de metoder, teorier osv, som du har brugt for at finde frem til resultaterne.

Til sidst kan du eventuelt redegøre for, hvilke begrænsninger og afgrænsninger, du har haft undervejs.

Alt dette kan du læse meget mere om i vores grundige, trin for trin, vejledning til, hvordan du skriver din SRP indledning.

Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra rigtige SRP indledninger, samtidigt med at vi guider dig igennem hele skriveprocessen.

Du får også 3 råd, du absolut ikke bør gå glip af. 

SRP redegørelse

Redegørelsen er det faglige fundament for hele din opgave.

Det er her, at du skal præsentere den teori, der senere skal bruges i din analyse og diskussion.

Det er vigtigt, at den teori du præsenterer i redegørelsen rent faktisk også indgår i analysen og diskussionen.

Hvis du har skrevet noget, hvor dette ikke er tilfældet, så skal det fjernes fra redegørelsen. 

Hold dig til opgaveformuleringen

Det er samtidig centralt, at du følger de anvisninger, der er angivet i opgaveformuleringens redegørende spørgsmål.

Dette spørgsmål skal fungere som din røde tråd for hele redegørelsen. 

Kilder

Udgangspunktet for at kunne skrive en god redegørelse er nogle relevante kilder.

Det er viden fra disse kilder, som du skal formidle i dit eget sprog.

Det er vigtigt, at redegørelsen ikke bare bliver en omformulering af den tekst, der står i dine kilder.

Du skal selv udvælge relevante steder og strukturere det på en måde, der giver mening ift. din opgaveformulering. 

Vi har lavet en udførlig, trin for trin vejledning til, hvordan du skriver din redegørelse fra start til slut.

Du får alt den information du har brug for, når du skal lave din redegørelse, krydret med gode gode råd og konkrete fremgangsmåder.

Alt sammen underbygget af virkelige eksempler på rigtige SRP redegørelser

SRP Redegørelse eksempel

Vil du gerne se, hvordan en rigtig redegørelse ser ud?

Vi har lavet et glimrende eksempel på, hvordan din redegørelse kan se ud i SRP opgaven. Redegørelsen er skrevet i samfundsfag.

SRP analyse

Her gennemgår vi formålet med analysen, og alt det vigtigste du skal vide om den. Vi forklarer også, hvordan du skal opbygge din argumentation i analysen.

Analysen er det vigtigste afsnit i din opgave.

Det er samtidigt det mest omfattende, og skal gerne fylde omkring 10 sider.

Det er her, at du skal gå i dybden med fagenes metoder og teorier.

Samtidigt skal teorierne og den faglige viden fra redegørelsen også inddrages. 

Her kan du finde vores komplette trin for trin vejledning til analysen.

Formålet med analysen

Formålet med din analyse er først og fremmest at svare på dit analyserende spørgsmål.

Det gør du ved at bruge metoderne til at behandle dine kilder.

Resultaterne fra denne proces uddybes så med relevant teori og faglig viden.

Du skal ikke forklare, hvilke metoder du har brugt løbende i analysen. Derimod skal du vise, at du forstår at bruge dem aktivt. 

Analysen skal kunne bruges i diskussionen

Mens du skriver analysen, bør du også have i baghovedet, at de fleste af dine resultater skal kunne bruges i diskussionen.

På den måde kommer din opgave til at fremstå som én samlet enhed, og ikke bare 3-4 forskellige afsnit. 

Vi har lavet en grundig trin for trin vejledning til, hvordan du skriver den bedste analyse.

Vejledningen tager dig igennem skriveprocessen og gennemgår, hvilke faktorer, der skal være i spil, hvis du vil lave en god analyse.

Rammerne for din analyse varierer ift, hvilket fagområde, du skriver i.

Derfor har vi yderligere gennemgået de forskellige kriterier, når du skriver i det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige felt.

Argumentationen i din analyse

Selve argumentationen i diskussionen/vurderingen skal tage udgangspunkt i den teori, du har præsenteret i redegørelsen, samt de resultater du er nået frem til i analysen.

Derudover må du gerne supplere med f.eks. relevante ekspertudsagn, der forholder sig til din problemstilling.

Det er vigtigt, at du er nuanceret i din argumentation.

Dvs, at du ikke kun argumenterer for ét synspunkt, du skal også finde argumenter imod dette synspunkt. 

Vi har lavet en trin for trin vejledning til, hvordan du skriver din diskussion.

Her kommer vi bl.a. med konkrete skabeloner du kan følge samt typiske fejl, du skal undgå i diskussionen/vurderingen og meget mere.

SRP Analyse eksempel

Vi har fundet et eksempel til dig på en komplet SRP analyse.

Analysen er lavet bl.a. i matematik. Her gennemgås begreber som funktioner af to eller flere variable og partiel differentiation.

Efterfølgende bestemmes multiplikatoreffekten for forøgede offentlige investeringer samt skattelettelser.

I den anden del af analysen bruges samfundsfag til at undersøge VK-regeringens økonomiske politik i tiden op til finanskrisen.

Der arbejdes meget med tabeller og viden om økonomisk teori, samtidigt med, at der inddrages udsagn fra økonomiske eksperter. Du kan finde eksemplet på analysen her. 

SRP diskussion og vurdering

Du vil i det sidste spørgsmål i opgaveformuleringen som regel blive bedt om enten at diskutere eller vurdere den problemstilling, du arbejder med.

I praksis er der ikke den store forskel på, om du skal lave en diskussion eller en vurdering.

I en diskussion skal du præsentere argumenter for og imod et givent synspunkt.

I en vurdering skal du veje argumenterne for og imod visse synspunkter.

Altså stort set det samme. 

Du kan finde vores trin for trin vejledning til, hvordan du laver diskussionen her.

Forskellen på diskussionen og vurderingen

Diskussionen og vurderingen adskiller sig dog på et væsentligt punkt.

I diskussionen skal du så vidt muligt forsøge at nå frem til et svar på, hvad du bliver bedt om i opgaveformuleringen.

Det er dog ikke altid, at dette kan lade sig gøre.

Derfor kan du i nogle tilfælde være nødsaget til at lade diskussionen stå åben.

I vurderingen derimod forventes det, at du tager stilling til, hvilke argumenter, der vejer tungest.

Her skal du altså ende med at vurdere, og ikke lade problemstillingen stå åben.

SRP Diskussion eksempel

Vi har fundet et eksempel på en komplet SRP diskussion til dig.

Diskussionen er fra samme SRP som eksemplet på analysen.

Den er skrevet i samfundsfag og matematik.

Der bliver taget udgangspunkt i, hvorvidt VK-regeringens økonomiske politik var gunstig ift. at afværge finanskrisen.

Du kan finde eksemplet her. 

SRP konklusion

Her gennemgår vi, hvordan du let laver en god konklusion.

I konklusionen skal du samle op på alle de vigtigste pointer, du er nået frem til.

Disse pointer skal samlet set gerne udgøre en besvarelse af din opgaveformulering.

Det er vigtigt, at din konklusion tager udgangspunkt i opgaveformuleringen. 

Lav delkonklusioner i løbet af opgaven

Det bliver væsentligt nemmere at lave din konklusion, hvis du har lavet delkonklusioner hver gang, du har afsluttet et taksonomisk niveau.

Reelt set kan du bare omskrive og samskrive disse delkonklusioner, således de samlet kommer til at udgøre din konklusion.

Husk dog, at du også skal konkludere på dit hovedspørgsmål.

Det er ikke nok kun at konkludere på dine redegørende, analyserende og diskuterende spørgsmål. 

Den gode konklusion

En central rettesnor for en god konklusion er, hvorvidt der er overensstemmelse mellem mellem indledningen og konklusionen.

Dvs, at de ting, der bliver lovet i indledningen, skal overholdes i konklusionen.

I princippet skal man kunne forstå essensen af din SRP opgave, blot ved at læse indledningen og konklusionen. 

Vi har lavet en vejledning til, hvordan du skriver en konklusion, der opfylder alle krav, din vejleder og censor måtte have.

Vi deler skriveprocessen op i tre håndgribelige trin og giver dig gode råd, der sikrer dig en konklusion af øverste skuffe.

Du får også et eksempel og en oversigt over den formalia, der gør sig gældende, når du skriver konklusionen. 

SRP Perspektivering

Det er ikke et krav, at du skal lave en perspektivering i din SRP, medmindre din opgaveformulering specifikt beder om det.

Der kan dog være nogle tilfælde, hvor en perspektivering vil være hensigtsmæssig.

Det kan du læse mere om i vores vejledning til at lave en god perspektivering.

Hvad er en perspektivering?

En perspektivering er en form skitse for, hvordan man kunne arbejde videre med den problemstilling, du har beskæftiget dig med.

Hvilke spørgsmål kunne det være relevant at gå yderligere i dybden med? 

Det er vigtigt, at din perspektivering tager afsæt i det, du har arbejdet med i opgaven.

Det interessante er nemlig, hvilke nye spørgsmål, som du ikke kendte til i forvejen, der er kommet op til overfladen efter du har arbejdet med problemstillingen. 

SRP bilag

Det er ikke et krav, at du skal anvende bilag i din opgave.

Der er dog flere forskellige tilfælde, hvor det er en fordel.

Det drejer sig især om, hvis du har en kilde, der fylder meget visuelt.

Det kan f.eks. være en omfattende tabel, et billede, en illustration, en model osv.

Mange gange kan det godt ødelægge overblikket for både dig selv og læseren, hvis der midt på siden er en kæmpe figur eller lignende.

I sådanne tilfælde bør du placere kilden i dine bilag. 

Nummerering af bilag

Dine bilag skal nummereres.

Når du i selve opgavens brødtekst henviser til bilaget, så gør du det ved at nævne dets nummer.

Du skal kun placere kilder i bilagene, som du også bruger i opgaven, ikke alt muligt andet.

Vi har lavet en grundig vejledning til alt, hvad du har brug for at vide, når du skal opsætte dine bilag.

Det er vigtigt, at der er orden i bilagene. Ellers kan din vejleder og censor hurtigt blive forvirret over det, du skriver. 

SRP Karakter

Karakteren for din SRP opgave gives på baggrund af en helhedsvurdering, der dækker over din skriftlige opgave og din mundtlige præsentation.

Du får heller ikke karakterer individuelt i hvert fag.

Selve karakteren vægter med en faktor 2, når dit endelige gennemsnit skal udregnes.

Det vil sige, at et 10-tal i SRP opgaven tæller som to 10-taller på dit eksamensbevis.

Det betyder, at det er super vigtigt at gøre sig umage med opgaven. Den kan få afgørende indflydelse på dit gennemsnit.

Vi har lavet en artikel, hvor du bliver klogere på alt det formalia, der gør sig gældende ifm. karakteren for din SRP.

Herunder, hvilke bedømmelseskriterier der er, både for den skriftlige og mundtlige prøve, samt hvordan du eventuelt klager over den karakter du har fået. 

SRP Formalia

Når du skriver SRP, er der en række faste krav til formalia.

Det drejer sig bl.a. om den samlede længde af opgaven, længden af de individuelle afsnit, samt hvilke afsnit, der tæller med i sidetallet og hvilke, der ikke gør.

Derudover er det vigtigt, at din SRP er bygget op efter den rigtige struktur. 

Alt dette kan du blive meget klogere på i vores artikel, hvor vi gennemgår alt relevant formalia ifm. SRP.

Vi giver dig også en grundig, trin for trin, vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du enten har skrevet for meget eller for lidt i hele din SRP opgave. 

SRP Citater

Der vil være steder i din SRP, hvor det er en fordel at inddrage citater.

Citatet skal naturligvis være relevant for det, du er ved at skrive om.

Når du bruger et citat, skal du først starte med at præsentere citatet, og derefter forklare det.

Hvordan du konkret gør dette, har vi vist i vores komplette vejledning til brug af citater i SRP.

Her bruger vi eksempler til at vise, hvordan du inddrager citater naturligt i teksten.

Samtidigt hjælper vi dig også med at overholde alt den formalia, der gør sig gældende, når du bruger forskellige typer af citater.

Du får ligeledes et overblik alle regler ifm. brug af citater. 

Redigering i citater

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan redigere i et citat.

Dette kan nogle gange være nødvendigt, hvis citatet skal være forståeligt og passe ind i teksten.

Vi har givet et eksempel længere nede. Resten kan du finde i vores komplette vejledning. 

Udeladelse

Hvis du udelader nogle ord fra et citat, så markerer du det med en parentes med 3 punktummer (...). Parentesen indsættes i citatet der, hvor du har udeladt noget. 

Eksempel

Vejret var desværre ikke med dem i dag (...) heldigvis var der dog ikke så langt hjem”

SRP Krav og regler

Der knytter sig nogle særlige krav, regler og forventninger til din SRP opgave. Disse har vi gennemgået i vores oversigt over krav og regler til SRP. 

Vi kommer også ind på, hvilke krav der er til fagligheden og indholdet af din SRP.

Der er nemlig en de,l du skal være opmærksom påm når du vælger det materiale, samt kilder og metoder som du bruger i opgaven.

Samtidigt er det vigtigt, at du opfylder de krav til tværfaglighed, som er en del af SRP opgaven. 

Til sidst får du også et overblik over, hvad du skal være opmærksom på i dit sprog, når du skriver SRP. 

SRP Kildehenvisninger og fodnoter

Korrekte kildehenvisninger og fodnoter er en central del i en god SRP.

De fungerer som din bevisførelse for, at det du skriver, er funderet i kilder.

Det er ikke specielt svært at lave korrekte henvisninger og fodnoter, men det kan godt være et kedeligt arbejde.

Det er dog utroligt vigtigt, at du gør dit arbejde grundigt her.

Kildehenvisninger og fodnoter har større betydning for din bedømmelse end man lige skulle tro. 

Den nemmeste måde at lave kildehenvisninger og fodnoter

Når du laver kildehenvisninger, er det klart nemmest at bruge words automatiske funktion.

Her skal du oprette dine kilder, så sørger word for, at der står den korrekte information i dine henvisninger.

Når du har oprettet dine kilder i word, kan du nemt og hurtigt lave en professionel litteraturliste og indholdsfortegnelse.

Vi har lavet en grundig vejledning til præcis, hvordan du laver korrekte henvisninger og fodnoter, både med og uden word.

Vi tager dig igennem hele processen i word. Samtidigt gennemgår v hvilke informationer, du skal oplyse om i kildehenvisningen om forskellige typer af kilder. 

Forberedelse til mundtlig eksamen i SRP

Det er vigtigt, at du forbereder dig grundigt inden du skal til mundtlig eksamen i SRP.

Du må ikke begå den fejl at tro, at du bare kan improvisere til eksamen, fordi det jo bare er din opgave, du skal genfortælle.

For det første kan det være svært, at huske alle dine pointer fra din SRP.

Der går et stykke tid fra du afleverer til du skal op til eksamen.

For det andet skal du til den mundtlige eksamen bygge oven på din opgave.

Eksamen tager udgangspunkt i din opgave, men den hæver den også til et nyt niveau. 

Vi har lavet en grundig vejledning til, hvordan du forbereder dig bedst muligt.

Sådan foregår den mundtlige eksamen

Til den mundtlige eksamen skal du gå mere i dybden med, hvordan du lavede din opgave.

Du skal først starte med at præsentere dine pointer.

Derefter skal du forklare, hvordan du nåede frem til den.

Det er også derfor, at man siger du skal “forsvare” din SRP. Den mundtlige eksamen viser, at du selv har lavet din opgave. 

Vi har lavet en guide, der fortæller dig alt du skal vide om den mundtlige eksamen. Du får også hjælp til at opbygge din disposition.

Fremgangsmåden

Når du forklarer din fremgangsmåde, handler det om at præsentere de metoder, du har taget i brug.

Du skal også præsentere den faglige viden og de teorier du har kombineret med de forskellige metoder.

Videnskabsteoretiske overvejelser

Derudover skal du inddrage videnskabsteoretiske overvejelser.

Det handler om at vurdere, hvordan dine fag har fungeret i din opgave. Hvilke styrker og svagheder har de haft ift. dit emne.

Du kan læse mere om dette i vores trin for trin guide til, hvordan du forbereder dig til mundtlig eksamen. 

Disposition

Som led i din forberedelse bør du absolut lave en disposition for din fremlæggelse.

Det kan både hjælpe med at strukturere din proces, mens du forbereder dig, samtidigt med, at den er guld værd til selve eksamen.

I vores trin for trin guide kan du finde to forskellige skabeloner, som du kan bygge din disposition op efter. 

Når du har lavet dispositionen færdig, så gælder det bare om at øve dig grundigt.

Jo flere gange du løber din disposition igennem, jo mere vil du kunne huske udenad til din mundtlige eksamen. 

Den gode præstation til mundtlig eksamen i SRP

Hvis du har fulgt vores vejledning til, hvordan du forbereder dig, er du godt på vej til en god eksamen.

En solid forberedelse vil, med garanti, få dig til at føle dig mere selvsikker på din præsentation.

Det vil hjælpe mod den nervøsitet, du garanteret kommer til at føle. 

Som nævnt i forrige afsnit, så handler en god præsentation om at gennemgå de centrale pointer, du nåede frem til i den skriftlige opgave.

Disse pointer skal naturligvis være tæt forbundet til din opgaveformulering.

Dvs, at dine pointer skal besvare opgaveformuleringen.

Disse pointer skal i din præsentation understøttes med eksempler på, hvilke metoder, teorier og generel faglig viden, du har brugt.

Det er vigtigt, at du meget “tekstnær”, dvs, at du finder konkrete eksempler fra opgaven. 

SRP Tjekliste

Vi har lavet en grundig tjekliste, som gennemgår alle de delelementer, du absolut ikke må glemme, når du skriver din SRP.

Du kan finde den komplette tjekliste her.