SRP Diskussion: Trin for trin vejledning og eksempler (2021)

SRP Diskussion: Trin for trin vejledning og eksempler (2021)

I denne artikel forklarer vi: 

  • Hvad der kendetegner en diskussion.
  • Hvilke typiske fejl du bør undgå når du skriver diskussionen.
  • Vi bryder skriveprocessen ned i 3 faser, der gør det overskueligt for dig at skrive den.
  • Du får to skabeloner som du kan bygge hele diskussionen op efter.
  • En række eksempler på diskussioner, der kan inspirere dig.

Her kan du finde vores SRP bog, hvor vi har lavet trin for trin vejledninger til alle opgavens dele. (Redegørelse, indledning, diskussion osv.)

Indholdsfortegnelse

Diskussion og vurdering

Hvad er en diskussion?

SRP diskussion længde

Typiske fejl, som du ikke må lave 

Sådan skriver du en god SRP diskussion

1: Sørg for at have dine kilder på plads

2: Lav en disposition og begynd på din besvarelse

3: Sådan opbygger du din diskussion trin for trin

Skabelon 1

Skabelon 2

Diskussion i eksperimentelle fag

Diskussion - Undgå, at den bliver for redegørende

At skrive i et fagligt sprog

Vurdering vs. diskussion

SRP diskussion eksempel

Diskussion og vurdering

Vi har valgt at lave en samlet en vejledning til, hvordan du skriver din diskussion og vurdering.

Det skyldes, at der nærmest ikke er nogen forskel på en diskussion og vurdering i praksis.

Du vil nemlig i en god diskussion skulle komme med en vurdering af argumenterne og synspunkterne til sidst.

Ligeledes skal du i en vurdering veje argumenter for og imod visse synspunkter, hvilket er det samme man gør i en diskussion.

Til sidst i artiklen kommer vi dog med en kortere forklaring på, hvor der alligevel er lidt forskel på de to. 

Hvad er en diskussion?

I diskussionen skal du debattere din problemformulering, vel og mærke det diskuterende spørgsmål.

Det er vigtigt, at din diskussion er velstruktureret.

Vi kommer senere ind på, hvordan du konkret strukturerer din diskussion og giver dig to forskellige skabeloner du kan følge.

I diskussionen skal du argumentere både for og imod et eller flere synspunkter, der har relevans for din problemformulering.

Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen

Som regel vil det fremgå tydeligt, hvad det er du konkret skal diskutere.

Din argumentation skal bl.a. bestå og underbygges af teori, ekspertudsagn, elementer fra din analyse osv.

Generelt skal din argumentation altså være fagligt og logisk opbygget.

SRP diskussion længde

Din diskussion skal være ca. 3 sider lang.

Dette er en tommelfingerregel, så det er fint, hvis dit sideantal ikke rammer præcis 3 sider præcist.

Sørg dog for, at din diskussion ikke er kortere end 2 sider og længere end 4 sider. 

 

Typiske fejl, som du ikke må lave 

  • Kun præsentere en synsvinkel på en problemstilling

  • Undlade at begrunde dine påstande med logiske og saglige grunde (teori, ekspertudtalelser osv.)

  • Glemme at vurdere argumenterne til sidst og tage stilling til, hvilket synspunkt der står stærkest.

  • Komme med din egen personlige mening

  • Glemme at svare på, hvad der bliver bedt om i problemformuleringen. 

  • Undlade at inddrage det du er kommet frem til i redegørelsen og analysen. Diskussionen skal binde resten af opgaven sammen og samtidig løfte den op på et højere taksonomisk niveau.

 

Sådan skriver du en god SRP diskussion

1: Sørg for at have dine kilder på plads

I nogle tilfælde har du ikke brug for flere kilder end dem du har brugt i din redegørelse og analyse.

I så fald har du allerede styr på dine kilder. Om du har brug for yderligere kilder eller ej, afhænger meget af din problemformulering.

Hvis du mener, at du kan besvare den grundigt og nuanceret uden ekstra kilder, så behøver du naturligvis ikke at finde nogen.

Mener du derimod, at det ikke er muligt, så bør du lede efter nogle nye kilder.

Det kan bl.a. være artikler eller rapporter du finder fra nettet.

Som regel er det en god ide at bruge kilder, hvor skribenten har en form for ekspertstatus på det område, du diskuterer.

Det er med til at underbygge din argumentation fagligt.

Husk, at kilderne og resultaterne fra redegørelsen og analysen skal fungere som fundament for din diskussion.

De ekstra kilder du finder specifikt til diskussionen skal kun ses som et supplement.

Er du meget i tvivl om, hvorvidt du har brug for ekstra kilder, så er nødløsningen at spørge din vejleder. 

 

2: Lav en disposition og begynd på din besvarelse

En disposition kan hjælpe dig med at skabe overblik over de forskellige dele i din diskussion.

Den sørger også for, at du ikke glemmer at komme med nogle vigtige pointer og argumenter.

Alt i alt gør den hele skriveprocessen nemmere.

Det kræver kun, at du sætter en smule tid af inden din skriveproces til at gennemgå følgende punkter.

Husk at tage noter til hvert punkt. 

  • Hvilke punkter, f.eks. delemner eller underspørgsmål, er det nødvendigt at gennemgå for at kunne svare på det diskuterede spørgsmål i problemformuleringen?

  • Hvilke argumenter er der umiddelbart for og imod disse punkter?

  • Find ud af, hvilke kilder, der kan bruges til at underbygge de forskellige argumenter.

  • Find citater og steder i kilderne, der underbygger din argumentation.

  • Find elementer fra redegørelsen og analysen, der underbygger din argumentation.

Hvis du følger ovenstående fremgangsmåde vil du være godt i gang med din diskussion.

Du vil sandsynligvis allerede have nedskrevet en del. Senere finder du så ud af, hvordan du sætter det hele sammen.

Det hjælper vi dig bl.a. med i næste punkt, hvor vi gennemgår konkrete skabeloner, du kan bygge din diskussion op efter.

Husk at være opmærksom på, at det du finder frem til kan bruges til at besvare dit diskuterende spørgsmål.

Det er vigtigt, at du holder den røde tråd i din besvarelse. 

 

3: Sådan opbygger du din diskussion trin for trin

Vi gennemgår i dette afsnit, hvilken opbygning og struktur din SRP bør følge. Du får to forskellige skabeloner, du kan følge.

Skabelon 1:

1. Præsenter dit svar på, hvilket synspunkt din opgave/diskussion overordnet har på problemformuleringens diskuterende spørgsmål.

2. Argumenter FOR dette synspunkt

3. Argumenter IMOD dette synspunkt

4. Afsluttende vurdering af argumenternes styrke, som passer sammen med din opgaves overordnede synspunkt (punkt nr. 1)

 

I selve skriveprocessen er det ikke sikkert, at du overhovedet er nået frem til punkt nr. 1 endnu. Er det tilfældet, så venter du bare til sidst med at skrive denne del.

Forklaring af skabelon 1:

Hvis du følger denne skabelon skal du, som det første, præsentere dit svar på, hvilket synspunkt din opgave har på det diskuterende spørgsmål.

Det vil sige, at du skal rent faktisk svare på spørgsmålet som det første.

Det kan virke lidt underligt at præsentere sit svar på spørgsmålet som noget af det første, men det tillader dig at bygge diskussionen godt op efterfølgende.

Længden af dit svar er ikke afgørende, det vigtigste er, at du får præsenteret svaret/synspunktet præcist og fyldestgørende.

Når du har præsenteret svaret, så starter du med at komme med alle de vigtigste argumenter du har, som understøtter dette synspunkt.

Det kan med fordel være argumenter du henter fra din redegørelse og analyse, men det er som regel også tilladt at inddrage nye kilder i diskussionen. Dette kommer meget an på, hvordan din problemformulering lyder. 

Når du har præsenteret alle argumenter for dit synspunkt/svar, så gør du bagefter det modsatte.

Nu kommer du med alle de argumenter, der måske kunne tyde på, at dit primære svar/synspunkt er forkert

Det er vigtigt, at du forsøger så godt som du kan at argumentere imod dit eget primære svar/synspunkt. Det viser, at du har fagligt overblik over problemstillingen.

Det er et tegn på et glimrende diskussion, hvis du skal anstrenge dig i den opsamlende vurdering for at understrege, at det svar/synspunkt du præsenterede i starten også er det rigtige.

Hvis ikke du har nogen gode argumenter for, hvorfor dit primære synspunkt/svar er forkert, så har du sandsynligvis ikke været grundig nok. 

 

Skabelon 2:

  • Præsenter dit svar på, hvilket synspunkt din opgave/diskussion overordnet har på problemformuleringens diskuterende spørgsmål.
  • Delemne 1: Argumenter FOR og IMOD dette spørgsmål, denne problemstilling eller lignende.
  • Delemne 2: Argumenter FOR og IMOD dette spørgsmål, denne problemstilling eller lignende.
  • Delemne 3: Argumenter FOR og IMOD dette spørgsmål, denne problemstilling eller lignende.
  • Afsluttende vurdering af argumenternes styrke, som passer sammen med din opgaves overordnede synspunkt

I selve skriveprocessen er det ikke sikkert, at du overhovedet er nået frem til punkt nr. 1 endnu. Er det tilfældet, så venter du bare til sidst med at skrive denne del.

 

Forklaring af skabelon 2.

Ligesom i skabelon nr. 1 skal du her starte med at præsentere dit svar på, hvilket synspunkt din opgave har på det diskuterende spørgsmål.

Dvs. du skal rent faktisk svare på spørgsmålet som det første. På den måde bliver det tydeligt for læseren, hvad det er din diskussion vil nå frem til.

Det kan være nødvendigt at se på dit diskuterende spørgsmål fra flere forskellige vinkler.

Du kan derfor dele diskussionen op i 2-3 delemner, som samlet set besvarer eller belyser dit diskuterende spørgsmål.

Hvert af disse delemner behandler du så enkeltvis. Dvs, at du gør et delemne færdigt, før du begynder på det næste. 

Behandlingen består i, at du ved hvert delemne præsenterer argumenter for og imod den præmis eller det spørgsmål delemnet repræsenterer.

Det er vigtigt at sige, at det er dig selv, som vælger disse delemner. De er ikke givet direkte ud fra problemformuleringen. 

Til sidst binder du alle 3 delemner sammen i en vurdering, som beviser, at det svar/synspunkt du præsenterede i starten også er rigtigt.

Hvert delemne skal have en relevans ift. til dit diskuterende spørgsmål. Når du binder delemnerne sammen gælder det om at fremhæve de mest væsentlige pointer fra hvert delemne.

Dette afsnit behøver derfor ikke være særligt langt, så længe det er præcist. 

Diskussion i eksperimentelle fag.

Diskussionen i de naturvidenskabelige fag adskiller sig fra de andre fag, hvis du har udført et eksperiment i din SRP.

Her skal du diskutere, hvad der skyldes afvigelserne i dine resultater ift. det som teorien for forsøget foreskriver.

Hvis resultatet er blevet for stort,  skal du præsentere faglige argumenter for, hvorfor det er tilfældet.

Det samme gør sig gældende, hvis dine resultater er blevet for store.

Du bør inddrage afvigelsesprocenten i din besvarelse. 

Du kan finde en skabelon til, hvordan du bygger hele din SRP op, inklusiv diskussionen, i de naturvidenskabelige fag her.

 

Diskussion - Undgå, at den bliver for redegørende

Der vil som regel indgå redegørende elementer i enhver diskussion.

Det vigtige er, at man i diskussion kun redegør i den rigtige sammenhæng.

Det er tilladt at redegøre, når du gerne vil inddrage viden fra det redegørende afsnit i din opgave.

Denne viden bør bruges til at understøtte de pointer, du er ved at argumentere for i din diskussion. Dermed opfyldes et af diskussionens formål også, nemlig at binde opgaven sammen. 

I mange tilfælde vil det også være relevant at inddrage ekspertudtalelser i din diskussion.

For at kunne inddrage disse eksperter er du naturligvis nødt til først at redegøre for deres synspunkter.

Igen er det vigtigt, at du husker på, at deres synspunkter inddrages som et led i din argumentation.

Ekspertudtalelser kan både bruges til at argumentere for og imod dit primære svar/synspunkt. 

Skriv i et fagligt sprog.

Du skal ikke tage personlig stilling til det, som bliver diskuteret.

Du skal i stedet præsentere dine kilders syn på det emne, der diskuteres.

Det er deres holdninger, som skal komme til udtryk, ikke dine.

Derfor er det også vigtigt, at du skriver diskussionen i et fagligt og neutralt sprog. Med det menes bl.a, at du husker at bruge fagenes forskellige begreber. 

 

Vurdering vs. diskussion

Som nævnt i starten er en vurdering og diskussion dybest set det samme.

Der kan dog være den forskel, at det ikke altid er muligt at nå frem til en endegyldig konklusion i en diskussion.

Her kan det være nødvendigt at lade det debatterede spørgsmål stå åbent.

Det er en god idé at gøre dette, så længe man har argumenteret grundigt for og imod de forskellige synspunkter.

I en vurdering derimod bør du altid slutte af med at forholde dig til, hvilket synspunkt, der er “det rigtige”.

Dette gør du på baggrund af de forskellige argumenter, du har præsenteret i løbet af diskussionen/vurderingen. 

 

SRP diskussion eksempel:

Her har vi udvalgt et eksempel på en SRP diskussion, skrevet i samfundsfag og matematik, der handler om finanskrisen.

Det diskuterende spørgsmål i opgaveformuleringen lød således: “Diskuter, hvorvidt VK-regeringens førte økonomiske politik var gunstig i forhold til at afværge konsekvenserne ved en økonomisk krise.”

Du kan finde hele eksemplet på diskussionen her. 

Denne diskussion er opbygget efter skabelon 2. For at svare på opgaveformuleringen er diskussionen blevet delt op i 3 emner.

  1. Burde finanspolitikken have været ekspansiv, kontraktiv eller neutral i tiden op til finanskrisen?

  2. Hvorfor blev de automatiske stabilisatorer svækket op til finanskrisen og var det et problem?

  3. Var lønstigninger med til at forværre konsekvenserne af finanskrisen?

 

Uddrag:

Neoliberalisterne, specifikt monetaristerne, er enige i, at der ikke bør føres en ekspansiv finanspolitik, da det tager tid og kan være svært at overhovedet at stille den rigtige diagnose på økonomien. Dette afspejles specielt i bilag 4, hvor det ses, hvordan outputgap’et for især 2006 og 2007 blev særligt undervurderet. Ifølge monetaristerne kan man dermed risikere at give økonomien den forkerte medicin, og komme til at forstærke konjunkturudsvingene i stedet for at dæmpe dem. Dette er nøjagtigt, hvad der skete under VK-regeringen i 2006 og 2007. Der blev både stillet den forkerte diagnose på økonomien, skønnene for finanseffekterne og outputgap’et var upræcise, og regeringen forstærkede konjunkturudsvinget pga. at de ordinerede den forkerte medicin. 

Den ekspansive finanspolitik, set gennem keynesianismen, er derimod et værdifuldt værktøj til at øge beskæftigelsen, hvis efterspørgslen ikke er tilstrækkelig til at få alle i arbejde. Der kan argumenteres for, at dette var præcist, hvad regeringen gjorde. Isoleret set var VK-regeringens ekspansive finanspolitik, som værktøj til at nedbringe beskæftigelsen, altså fordelagtig.

Forklaring:

Vær opmærksom på, hvordan der først argumenteres for, at regeringen ikke burde have ført en ekspansiv finanspolitik. Dette gøres med baggrund i den økonomiske teori “monetarismen”, som er gennemgået i redegørelsen. Argumentationen underbygges endvidere med bilag/tabeller fra analysen.

Derefter bruges endnu en økonomisk teori fra redegørelsen til at argumentere for, at en ekspansiv finanspolitik rent faktisk kan være fordelagtig at bruge. 

 

Flere eksempler.

Her kan du finde endnu flere eksempler på tidligere SRP opgaver og diskussioner:

Odder Gymnasium

Frividen.dk