SRP opgaveformulering - Sådan besvarer du den - Vejledning

SRP opgaveformulering - Sådan besvarer du den - Vejledning

Besvarelsen af din SRP opgave skal følge en rimelig fast struktur, uanset hvilke fag du skriver i.

Her gennemgår vi, hvordan du besvarer de forskellige problemstillinger/underspørgsmål i opgaveformuleringen.

Vi forklarer også, hvordan du sikrer dig, at der er sammenhæng mellem afsnittene. På den måde kommer opgaven til at følge en naturlig indholdsmæssig og taksonomisk rækkefølge.

Undervejs illustrerer vi vores vejledning med konkrete eksempler. Det gør det håndgribeligt for dig, og viser hvordan du selv skal gribe de forskellige underspørgsmål an. 

Her kan du finde vores SRP bog, der trin for trin vejleder dig gennem alle opgavens dele. 

Indholdsfortegnelse

Besvarelse af det redegørende spørgsmål

Besvarelse af det analyserende spørgsmål

Besvarelse af det diskuterende/vurderende spørgsmål

Perspektivering

Besvarelse af det redegørende spørgsmål i opgaveformuleringen:

I dette afsnit bruger vi det nedenstående redegørende spørgsmål, til at underbygge vores forklaring.

Spørgsmålet lyder:

“Redegør for centrale økonomiske skoler og deres på forskellige økonomiske mål og anvendelsen af økonomiske politikker”

Du kan også få vores komplette trin for trin vejledning til, hvordan du skriver redegørelsen her.

Trin 1: Find dine kilder og læs dem

Som det første bør du finde de kilder du skal bruge til at besvare din redegørelse. Husk at finde flere kilder du kan basere din besvarelse på. Det er ikke nok kun at bruge én kilde, når du laver redegørelsen.

Eksempel

Læg mærke til formuleringen, at vi kun skal redegøre for “centrale” økonomiske skoler. Det kræver sandsynligvis en del læsning, inden man bliver i stand til at vurdere, hvilke skoler der er centrale

For at besvare vores spørgsmål skal vi altså finde kilder, der beskriver forskellige økonomiske skoler. Hvis vi kan finde én kilde, fx. en grundbog, der beskriver alle disse skoler, så er det okay kun at bruge den ene kilde.

Det er dog en anelse usandsynligt, at vi kan finde én kilde, der indeholder nok informationer om alle skolerne.

Trin 2: Udvælg steder i kilden, der er relevante for din problemstilling

Når du har fundet nogle gode og troværdige kilder skal du finde ud af, hvor i dem der står noget, som har relevans for din problemstilling.

Det kan være en fordel at læse flere kilder igennem, således at du får en god baggrundsviden om emnet.

Dette vil også gøre det nemmere at vurdere, hvad der er vigtigt at få med, når du laver redegørelsen. 

Eksempel

I vores redegørende spørgsmål stod der, at vi skulle have fokus på de økonomiske skolers syn på “økonomiske mål og anvendelsen af økonomiske politikker”.

Det er altså disse to punkter vi skal have særligt fokus på at besvare.

Når vi udvælger steder i vores kilde skal de gerne være med til at besvare ovenstående. Alt mulig anden information om de økonomiske skoler er i princippet irrelevant, og skal begrænses til et minimum. 

Trin 3: Sådan skriver du teksten

Det er en fordel at dele sit redegørende spørgsmål op i mindre punkter. Ofte kræver det nemlig flere forskellige vinkler at besvare spørgsmålet. Den bedste måde at finde frem til disse punkter er igen at læse dit kildemateriale.

På den måde bliver du klar over, hvilke punkter, der er nødvendige at gennemgå for at besvare det redegørende spørgsmål. 

Eksempel:

Her ses, hvordan vores eksempel på det redegørende spørgsmål kan deles op i mindre punkter. 

  • Hvilke skoler er centrale og hvorfor?
  • Hvilket syn har hver skole på økonomiske mål?
  • Hvilket syn har hver skole på anvendelsen af økonomiske politikker?

En besvarelse af disse tre punkter vil samlet set også besvare hele det redegørende spørgsmål.

Hvad så nu?

Når du har nået frem til de forskellige punkter besvarer du dem én efter én, men i en sammenhængende tekst. Dette gør du således:

  • Find frem til steder i dine kilder, der har relevans for det pågældende punkt
  • Vær sikker på, at du har forstået afsnittet i kilden til fulde
  • Reflektér over, hvilken relevans afsnittet har for dit punkt
  • Formuler et par linier, der beskriver essensen af afsnittet

Besvarelse af det analyserende spørgsmål i opgaveformuleringen:

I dette afsnit bruger vi et eksempel på et analyserende spørgsmål til at underbygge forklaringen.

Spørgsmålet lyder således:

“Undersøg VK-regeringens økonomiske politik op til Finanskrisen i 2008. Du skal inddrage relevant samfundsfaglig empiri.”

3 ting du skal have styr på når du laver din analyse.

1. Din opgaveformulering

Opgaveformuleringen, specifikt det analyserende spørgsmål, er fundamentet for analysen. Det er dette spørgsmål du skal besvare.

Det er vigtigt, at du i din skriveprocess hele tiden holder fokus på opgaveformuleringen, således, at det du skriver kan bruges til at besvare den.

Det handler især om at være kritisk i tilgangen til dine kilder, og kun udvælge det, som er relevant.

Eksempel:

Vi bliver i vores analyserende spørgsmål bedt om at undersøge regeringens “økonomiske politik op til Finanskrisen i 2008”.

Her er det vigtigt, at vi holder os til regeringens økonomiske politik, og ikke deres politik på alle mulige andre områder.

Samtidig er det vigtigt, at vi kun ser på denne økonomiske politik op til finanskrisen. Dvs, at vi ikke skal forholde os til den økonomiske politik under eller efter finanskrisen, og heller ikke lang tid før finanskrisen. 

2. Dine kilder

Du kan ikke lave en analyse uden gode kilder. Derfor er det vigtigt, at du får udvalgt nogle relevante kilder til din analyse.

Det kan f.eks. være tabeller, statistikker, modeller, rapporter, bøger osv. osv.

I vores vejledning til analysen viser vi, hvordan du finder og udvælger gode kilder.

Du får også en yderst grundig trin for trin vejledning til, hvordan du skriver analysen, samt overblik over alt du skal huske at have med.

Eksempel:

I vores analyserende spørgsmål er det specificeret tydeligt at “Du skal inddrage relevant samfundsfaglig empiri.”

I vejledning til analysen har vi gennemgået masser af eksempler på samfundsfaglig empiri og samfundsfaglige metoder.

Det er op til en selv at vurdere, hvad der så er relevant empiri. For at finde frem til, hvilken empiri, der er relevant for ens opgave, kræver det at man arbejder med forskellige kilder.

Man skal sætte sig godt ind i emnet før man får det overordnede billede af, hvilke kilder man har brug for. 

3. Dine fag

Fagene du skriver i har afgørende betydning for, hvordan din analyse skal laves. Kravene til analysen er primært de samme for fag inden for samme fagområde.

Der findes det humanistiske, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelige fagområde. Hvilke krav de, hver især stiller til analysen kan du læse i vores vejledning.

Besvarelse af det diskuterende/vurderende spørgsmål i opgaveformuleringen:

Du bygger din diskussion op omkring nogle forskellige punkter eller synspunkter. Disse punkter skal du så argumentere både for og imod.

Det er vigtigt, at du er nuanceret i din argumentation, sådan at du ikke kun argumenterer for et synspunkt, og ikke imod.

Din argumentation bygges op omkring den teori du præsenterede i redegørelsen, de resultater du nåede frem til i analysen og evt. nogle ekstra kilder du finder specifikt til diskussionen.

Du kan læse, hvordan du laver diskussionen i vores trin for trin vejledning her.

Eksempel

Et eksempel på et diskuterende spørgsmål kunne lyde således:

“Diskuter hvorvidt den førte økonomiske politik var gunstig i forhold til at afværge konsekvenserne ved en økonomisk krise.”

I dette tilfælde kunne man bygge diskussionen op ved at se isoleret på de delaftaler, der samlet set udgjorde regeringens økonomiske politik op til finanskrisen. 

Man kunne så diskutere hver delaftale for sig. Her ville man finde argumenter for og imod, om denne delaftale var gunstig ift. at afbøde effekterne af den økonomiske krise(finanskrisen).

Perspektivering:

Du kan muligvis blive bedt om at lave en perspektivering i din opgaveformulering.

I nogle opgaver vil det også være relevant at lave en perspektivering, også selvom det ikke kræves specifikt af opgaveformuleringen.

Du kan læse meget mere om, hvornår du bør lave en perspektivering og hvordan du laver den her.

Perspektiveringen skal sætte resten af din opgave ind i en større sammenhæng.

Måske er du stødt på nogle problemstillinger undervejs i skriveprocessen, der kunne være spændende at arbejde med.

En god perspektivering tager afsæt i det man har lært og nået frem til i SRP opgavens hoveddel.

Derefter spørger man sig selv, hvad kunne jeg godt tænke mig at arbejde videre med nu?