SRP problemformulering: Sådan laver du den med disse 3 trin

SRP problemformulering: Sådan laver du den med disse 3 trin

I denne artikel giver vi dig en grundig vejledning i, hvordan du laver din problemformulering.

Vi tager dig i hånden helt fra start og guider dig igennem hele processen.

Vi har nedbrudt processen i mange mindre dele, så det er nemt for dig at følge med i dit eget tempo

Her får du vores SRP bog, hvor vi har lavet trin for trin vejledninger til alle opgavens dele. (Litteraturliste, redegørelse, analyse, diskussion osv.)

Indholdsfortegnelse

Problemformulering, opgaveformulering, problemstilling

Hvorfor skal jeg lave en problemformulering?

Hvordan laver man en god problemformulering?

1. Indledningen

2. Formulér dit hovedspørgsmål

3. Lav dine underspørgsmål

Overordnede råd til din problemformulering

Problemformuleringens længde

Svært ved at formulere spørgsmål?

Sådan får du ideér til spørgsmål

Eksempler på problemformuleringer/opgaveformuleringer

Problemformulering:

Når du begynder arbejdet med din SRP vil du ofte støde på disse 3 ord: Problemformulering, problemstilling og opgaveformulering. Ordene hænger sammen i en vis grad, men har dog væsentlige forskelle. Her får du en definition på hvert ord, så du kan kende dem fra hinanden:

Problemformuleringen er et udkast til din opgaveformulering. Du laver problemformuleringen i samarbejde med dine vejledere i ugerne op til SRP skriveperioden. Det er forskelligt fra skole til skole, hvad problemformuleringen skal indeholde. Den vil dog som regel altid mindst skulle indeholde det overordnede spørgsmål, som din SRP skal besvare. 

I denne artikel får du hjælp til, hvordan du laver dette spørgsmål. Du får også hjælp til, hvordan du laver en indledning, der introducerer spørgsmålet og afgrænser dit emne. Vi hjælper dig endvidere med at beskrive, hvordan du vil svare på spørgsmålet. 

Opgaveformulering:

Opgaveformuleringen bliver udleveret ved skriveperiodens begyndelse. Den er det det endelige fundament for din SRP opgave.

Det er altså denne opgave, du skal besvare. I opgaveformuleringen vil det fremgå, hvilket emne du skal skrive om.

Derudover vil der være et overordnet spørgsmål, samt nogle underspørgsmål du skal svare på.

Problemstilling:

Som sagt indeholder opgaveformulering et overordnet spørgsmål og nogle underspørgsmål. Disse underspørgsmål kaldes også for problemstillinger.

Det er disse problemstillinger, der danner udgangspunktet for din redegørelse, analyse og diskussion/vurdering.

Ved at besvare problemstillingerne enkeltvis skulle du meget gerne i sidste ende også få besvaret det overordnede spørgsmål.

Meget af din vejledning vil sandsynligvis handle om at formulere de forskellige problemstillinger. 

Hvorfor skal jeg lave en problemformulering?

Du skal lave en problemformulering, hvis du gerne vil have indflydelse på, hvad du skal skrive om i din SRP. Inden du laver problemformuleringen har du allerede valgt fag og emne.

Hvis ikke du laver en problemformulering, der er grundig og gennemtænkt, så risikerer du, at dine vejledere helt selv bestemmer, hvad du skal skrive om.

Hvis det er fint med dig kan du selvfølgelig lade være med at lave en problemformulering, eller i det mindste ikke bruge meget tid på den.

Det er dog en stor fordel at have en klar ide om, hvad din SRP skal handle om, inden skriveperioden er i gang.

På den måde kan du gøre dig en masse tanker om, hvad du skal undersøge og hvordan du skal gøre det. Du kan måske endda nå at finde det meste af det materiale du skal bruge.

Det betaler sig altså tidsmæssigt at lægge noget arbejde i at få lavet en god problemstilling. Hvordan du gør det, får du en grundig trin for trin vejledning til her. 

Hvordan laver man en god problemformulering? (Trin for trin vejledning)

Her får du hjælp til, hvordan du laver en god problemformulering. Vi har brudt vejledningen ned i tre overordnede trin. 

1. Skriv din indledning

Start ud med at se på dit emne i en større sammenhæng. Det kan være, at dit emne har betydning for en historisk, samfundsmæssig eller lignende problemstilling. Derefter skal du snævre tragten ind og forholde dig til, hvad det er du gerne vil undersøge ved emnet. Husk, at begge fag skal kunne bruges i undersøgelsen. 

Eksempel på indledning i problemformuleringen:

Denne indledning er skrevet i fagene samfundsfag og fysik.

"I begyndelsen af 2013 udbrød flygtningekrisen, da et stigende antal af migranter ankom til den europæiske union ved bl.a. at krydse middelhavet. Rejsen over havet betød et stort antal tabte liv, og den såkaldt “dublinforordning” siges at være brudt sammen i krisen. Hvilke handlemuligheder har dette efterladt EU, og hvilke konsekvenser kan bådflygtningene over middelhavet have på Europas fremtid?"

Obs: Nogle vejledere har det fint med, at du bare laver en præcis overskrift, der beskriver det, du gerne vil undersøge. I så fald behøver du naturligvis ikke lave en lang indledning.

Hvis man skulle erstatte ovenstående indledning med en overskrift kunne det  fx. hedde “Immigrantkrisen i EU”. 

Husk at gøre det klart, hvilken form for afgrænsning dine vejledere ønsker sig.

2. Formuler dit hovedspørgsmål

Udover en afgrænsning af emnet, så skal problemformuleringen også indeholde et hovedspørgsmål. Dette spørgsmål skal præcist formulere, hvad det er din opgave har til formål at undersøge. 

Senere i problemformuleringen skal du så lave yderligere underspørgsmål, der behandler hovedspørgsmålet på forskellige taksonomiske niveauer. Det kommer vi ind på i trin 3. 

Retningslinjer for dit hovedspørgsmål

  • Hovedspørgsmålet bør formuleres klart og præcist
  • Det skal være muligt for dig at undersøge hovedspørgsmålet

Den klare og præcise formulering:

Hovedspørgsmålet danner grundlag for hele din SRP opgave. Det er derfor utrolig vigtigt, at det er tydeligt i spørgsmålet, hvad det er, du skal undersøge. Samtidig skal det være bredt nok til, at spørgsmålet kan undersøges på det redegørende, analyserende og diskuterende taksonomiske niveau. 

Det er klart bedst, hvis du kan formulere ét enkelt og dækkende spørgsmål. Det kan dog godt være, at du bliver nødt til at lave to separate spørgsmål for at beskrive essensen af det du gerne vil undersøge. Ellers kan du evt. forsøge at komme to spørgsmål ind i samme sætning.

Hovedspørgsmålet skal kunne undersøges:

Du skal naturligvis have en forudsætning og mulighed for at kunne svare på dit hovedspørgsmål. Dette kan kun lade sig gøre, hvis du har arbejdet med forskellige metoder i de to fag du har valgt.

Vel og mærke metoder, der også kan anvendes til at besvare dit hovedspørgsmål.

Samtidig skal det være muligt at finde troværdige kilder, der forholder sig til dit hovedspørgsmål. Dette kan især være svært, hvis du vælger at arbejde med en relativt ukendt problemstilling. 

Derudover er det en fordel med en vis faglig og teoretisk forhåndsviden. Det vil du naturligvis have, fordi I i har arbejdet med det emne,  du har valgt i klassen.

Det er dog værd at have med i overvejelserne, hvor meget du i forvejen ved om det, du skal skrive om. 

3. Lav dine underspørgsmål

Når du har formuleret dit hovedspørgsmål skal du uddybe, hvordan du har tænkt dig at svare på det. Det gør du ved at lave nogle underspørgsmål, der på alle tre taksonomiske niveauer bidrager til at besvare hovedspørgsmålet.

Hvor mange underspørgsmål du skal lave, afhænger både af de fag du skriver i og dit hovedspørgsmål.

Som udgangspunkt kan du følge denne skabelon:

  • 1 redegørende spørgsmål
  • 2 analyserende spørgsmål (et for hvert fag du skriver i)
  • 1 diskuterende/vurderende spørgsmål

Det er op til dig selv at vurdere om det er nødvendigt med flere underspørgsmål. 

I det næste gennemgår vi, hvad du skal være opmærksom på, når du udformer underspørgsmålene til de forskellige taksonomiske niveauer. 

Det redegørende spørgsmål:

Besvarelsen af det redegørende spørgsmål skal udgøre det faglige og teoretiske fundament for resten af din opgave.

Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilke teorier og begreber du har brug for, for at kunne besvare dit hovedspørgsmål.

Når du har fundet frem til dette, så formulerer du et underspørgsmål, der beder om en redegørelse for disse teorier og begreber. 

Det analyserende spørgsmål:

I analysen skal du bruge fagenes metoder, samt den teoretiske viden du præsenterede i redegørelsen, til at udlede nogle pointer, der har relevans for hovedspørgsmålet.

Det analyserende spørgsmål skal altså handle om, hvad det er, du gerne vil undersøge og hvordan du vil gøre det. 

Det diskuterende/vurderende spørgsmål:

I diskussionen skal du samle den viden og de pointer du har præsenteret i redegørelsen og analysen og bruge dem til at diskutere en problemstilling.

Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, der bliver bedt om i diskussionen, og det du har beskrevet i redegørelsen og analysen.

Du må gerne inddrage nye kilder i diskussionen, det kunne fx. være diverse ekspertudsagn osv. 

Det diskuterende spørgsmål vil som regel være tæt forbundet til hovedspørgsmålet. I den sidste del af diskussionen skal du konkludere, hvilke af dine argumenter og pointer, der er stærkest.

Denne konklusion skal gerne kunne bruges til at besvare selve hovedspørgsmålet. 

Overordnede råd til din problemformulering:

  • Lad være med at skrive i spørgsmålene, hvilke metoder og hvilken empiri du gerne vil anvende.
  • Lad være med direkte at skrive redegør, analyser og diskuter i dine underspørgsmål.
  • Brug “hv-” spørgsmål, der kan forklares fra to eller flere forskellige vinkler.
  • Begge fag skal kunne bruges i besvarelsen. Det er vigtigt, at du tænker over dette mens du laver din problemformulering.
  • Afgræns dit emne. Du har på nuværende tidspunkt i processen formentlig allerede valgt det overordnede emne du gerne vil skrive om. Det er nu på tide at afgrænse dette emne, således du kan begynde at fokusere på, hvad din opgave egentlig skal handle om. Du laver afgrænsningen ved at skrive en indledning på ca 5-10 linjer.

I de næste afsnit gennemgår vi, hvordan du laver din problemformulering. Du skal gennemgå alle punkter, hvis du vil lave en god problemformulering. Du behøver dog ikke nødvendigvis at

Problemformuleringens længde

Hvor lang din problemformulering skal være, afhænger meget af det gymnasium du går på. Nogle gymnasier ønsker blot din problemstilling opstillet i punktform, andre ønsker flere sider.

Som udgangspunkt burde 1-2 sider dog være nok. 

Selvom dit gymnasie ikke ønsker en lang problemstilling, så anbefaler vi stadig, at du gennemgår det arbejde, vi har skitseret i denne vejledning.

Det vil nemlig hjælpe dig med at blive afklaret på rammerne for din SRP opgave. Jo tidligere du kan gøre dette, jo mere tid har du til at arbejde på din opgave.

Har du stadig svært ved at formulere nogle spørgsmål?

Det kan godt være noget af en mundfuld at skulle begynde på sin problemformulering. Det er nu man for alvor begynder at mærke, hvor stor en opgave SRP er.

Nedenunder kan du se nogle gode ideer til, hvordan du kan finde frem til nogle spørgsmål til din problemformulering. 

Inden da skal det dog siges, at det er fuldt forståeligt, hvis du føler dig en smule fortvivlet over, hvordan du skal lave din problemformulering og komme i gang med at besvare den.

Du må for alt i verden ikke miste modet og bare lade problemformuleringen være 100% op til dine lærere.

Det er vigtigt, at du kæmper videre, også selvom det virker som en uoverkommelig opgave.

Vi lover dig, at du på et tidspunkt vil bryde igennem muren, det gælder bare om at blive ved med at kæmpe.

Tænk også på, at alt det arbejde du bruger på problemformuleringen hele tiden vil give dig et skarpere billede af, hvordan din SRP skal laves. 

Det er en kæmpe fordel at have dette billede allerede inden skriveperioden.

Husk, at du altid kan spørge dine vejledere om hjælp til din problemformulering. Vi anbefaler dog, at du inden en vejledning selv i det mindste har forsøgt at lave nogle spørgsmål.

På den måde har din vejleder noget at tage udgangspunkt i, hvilket vil gøre det langt nemmere at hjælpe dig. 

Sådan får du ideer til dine spørgsmål, hvis du er kørt fast

  • Lav en brainstorm over, hvad der kunne være interessant at arbejde med inden for dit emne
  • Skriv de metoder ned du kender til i hvert fag og kom med forslag til, hvad disse metoder kunne bruges til.
  • Lav hurtigskrivning, hvor du ufiltreret skriver alle dine tanker ned om emnet. Det kan være både stort og småt, det vigtigste er, at du skriver så meget ned som muligt. 

  • Tal med dine venner om, hvad der kunne være relevant i dit emne. Måske har nogle valgt nogenlunde samme fag og emne som dig. Hvad har de tænkt sig at undersøge?

SRP problemformulering eksempler

Vi har lavet en stor oversigt over emner og ideér til problemformuleringer/opgaveformuleringer, hvis du har brug for inspiration.