Guide: SRP redegørelse - Sådan skriver du den trin for trin (2021)

Guide: SRP redegørelse - Sådan skriver du den trin for trin (2021)

Vil du gerne skrive en SRP redegørelse, der forbløffer dine lærere med dens faglighed og kvalitet? Så har vi lavet en guide til dig, der trin for trin hjælper dig igennem skriveprocessen.

Først forklarer vi alt det generelle du bør vide om redegørelsen. Derefter kommer vi ind på 5 essentielle råd du bør sætte dig ind i før du påbegynder din skriveprocess. Bagefter forklarer vi trin for trin, hvordan du helt konkret skriver din redegørelse.

Undervejs underbygger vi vores forklaring med virkelige eksempler fra tidligere SRP opgaver.

Du kan også til sidst i artiklen finde 2 eksempler på tidligere SRP redegørelser.


Generelt om redegørelsen

Din redegørelse er et oplagt sted at starte når du begynder din SRP skriveprocess.Det er nemlig her, hvor det faglige fundament for hele din opgave præsenteres.

For at skrive din redegørelse bliver du nødt til at læse om dit emne i forskellige kilder. Vi kommer senere ind på, hvilke kilder du bør benytte.

Mens du læser er det en kæmpe fordel, hvis du tager noter undervejs.

Aktiv læsning (læsning, hvor du tager noter eller på andre måder forholder dig til teksten) er den bedste måde at huske, hvad du har læst.

Samtidig vil noterne være et glimrende udgangspunkt når du skal til at formulere din redegørelse.

På den måde sikrer du dig, at din redegørelse bliver skrevet i dit eget sprog, og ikke blot bliver en omformulering af dine kilder.

En god lærer vil sagtens kunne kende forskel på en selvstændigt formuleret redegørelse og en, hvor de fleste afsnit blot er omskrevet

Din redegørelse skal først og fremmest basere sig på det redegørende spørgsmål i din problemformulering (ja, det giver lidt sig selv).

Her skal du give et fagligt overblik, hvor du holder fokus på anvisningerne i problemformuleringen.

Du skal i redegørelsen holde dig til det mest væsentlige og ikke gå i dybden med underordnet faglig viden.

Det er en god ide at spørge dig selv, hver gang du har skrevet et afsnit: Er dette afsnit præcist og besvarer det mit redegørende spørgsmål?

Hvis svaret er nej, så skal afsnittet slettes eller omskrives.

H3: SRP redegørelse længde

Din redegørelse skal være 2-3 sider lang. Én side udgøres af 2400 anslag inklusiv mellemrum.

Der findes ikke noget officielt krav for, hvor lang din redegørelse skal være. 2-3 sider er alligevel en god rettesnor. Det vigtigste er dog, at du får svaret grundigt og præcist på, hvad der står i din problemformulering. 


 

5 gode råd til din SRP redegørelse

 

1. Dine “påstande” skal kunne dokumenteres.

Når du skriver din redegørelse er det et krav, at det du skriver kan dokumenteres. Måden du dokumenterer på, er ved at henvise til, hvor i dine kilder man kan finde belæg for det du skriver.

Hver gang du har skrevet et afsnit, hvor du har hentet og brugt viden fra en kilde, er det vigtigt, at du laver en fodnote.

Det kan godt være, at du allerede ved en del om emnet og tænker: hvorfor skal jeg lave en fodnote, hvis jeg bare skriver den viden ned jeg allerede har inde i hovedet?

Det er et acceptabelt spørgsmål.

Det handler om, at din SRP er en forberedelsestørre opgaver du muligvis vil komme til at skrive senere i dit liv. Når du laver en afhandling, f.eks. på universitet, så er det vigtigt, at der ikke er tvivl om troværdigheden af det du skriver.

Måden man undgår dette på er at kunne bevise ALT man skriver. Det samme gør sig gældende i din SRP. Du skal vise din lærer og censor, at du er i stand til at undersøge et emne gennem et aktivt kildearbejde, hvor du ikke blot hiver dine påstande ud af den blå luft. 


 

2. Baser din redegørelse på kilder af høj kvalitet.

Wikipedia og andre lignende hjemmesider er absolut no-go når du skriver din redegørelse. Hvis en lærer ser Wikipedia stå som fodnote, vil de tænke, at din opgave er useriøs.

Du bør i stedet anvende kilder som f.eks. bøger eller videnskabelige artikler. Andre former for kilder kan dog godt inddrages, hvis ikke du kan finde relevant materiale andre steder.

Det kunne f.eks. være debatindlæg skrevet af politikere, hvis du skriver din diskussion i samfundsfag. 

En tur på biblioteket, hvor du finder en masse bøger, er godt givet ud inden din SRP skriveperiode. Det er ikke sikkert, at du får brug for alle de bøger du finder, men hellere for meget materiale end for lidt. Der er intet værre end at løbe tør for viden og nye perspektiver halvvejs i din skrivning. 

brug bøger som kilder i din SRP redegørelse

OBS: Når du henviser til forfatterne af dine kilder, så skal du bruge enten deres efternavn eller fulde navn. Det er ikke tilladt kun at henvise til dem ved at bruge deres fornavn. 


 

3. Din redegørelse skal være relevant for analysen og diskussionen.

fundamentet for din srp redegørelseDin redegørelse skal ikke blot fungere, som en selvstændig tekstpassage, der ikke har nogen relevans for resten af din opgave.

Ideen med redegørelsen er at beskrive det fundament som resten af din opgave hviler på.

Den skal give et indblik i den teori eller baggrundsviden, der er nødvendig at forstå, hvis man gerne vil behandle det pågældende emne på et fagligt højt niveau.

Når du skriver din analyse og diskussion, så skal det være muligt for dig at hente viden direkte fra din redegørelse.

Opdager du senere i skriveprocessen, at dette ikke kan lade sig gøre, så skal du ændre på indholdet af din redegørelse. 

 

Eksempel:

Her har vi fundet to uddrag fra samme opgave, henholdsvis et fra redegørelsen og et fra diskussionen. I redegørelsen redegøres der for den økonomiske skole “Neoklassicismen”. 

Læg mærke til, hvordan pointerne fra redegørelsen tages med over i diskussionen, hvor de bruges til at vurdere, hvilken økonomisk politik VK-regeringen (Venstre og Konservative) burde have ført i årene op til finanskrisen.

 

Redegørelse (Uddrag)

Neoklassikerne mener, at samfundsøkonomien er selvregulerende. Markedskræfterne vil på den måde, gennem prismekanismen, sikre en efficient fordeling af de tilgængelige produktionsfaktorer, hvorledes en situation, hvor der er fuld beskæftigelse opnås. Opstår en økonomisk krise vil denne kun være kortvarig, da priser og lønninger er så fleksible, at de kan ændres, således produktionen igen kan sættes optimalt i gang. Forudsætningen er, at statsmagten på ingen måde blander sig i økonomien, men netop lader den regulere sig selv.

Diskussion (Uddrag)

Ifølge neoklassikerne burde VK-regeringen ikke have ført en konjunkturmedløbende finanspolitik, men i stedet, slet ikke have blandet sig i økonomien. Ifølge neoklassikerne er økonomien nemlig selvregulerende, hvorledes markedskræfterne i sig selv ville have kunnet sikret en stabil situation med fuld beskæftigelse. 


 

4. Din redegørelse skal være objektiv og faglig

Alt du skriver i din redegørelse skal være baseret på dine kilder. Der er ikke plads til, at du kommer med din personlige holdning, hverken direkte eller indirekte. Du skal sammenfatte det kilden skriver om et specifikt emne, vel og mærke i dine egne ord.

For at kunne gøre dette er vigtigt, at du har læst kilden grundigt igennem (gerne flere gange) og reflekteret over den viden, som bliver formidlet i kilden.

Det mest optimale er, at du forstår indholdet af kilden så godt, at du kan skrive din redegørelse direkte fra hoften. Det er dog okay, hvis du ind imellem har brug for at se tilbage i kilden, hvis du er usikker på noget. 

Hver gang du har skrevet et afsnit er det vigtigt, at du forholder dig til om det du har skrevet også stemmer overens med, hvad der står i kilden. Du må bestemt ikke forvrænge den information der står i kilden, bare for at få det til at passe ind i den tekst.

Hvis dette opdages trækker det væsentligt ned i bedømmelsen af din opgave. Redegørelsen er som sagt fundamentet for din opgave, og et seriøst fundament er essentielt for en god SRP. 


 

5. Baser din redegørelse på flere forskellige kilder

brug forskellige kilder til din srp redegørelse.Hvis du skriver i et naturvidenskabeligt fag er du undtaget fra denne regel. I naturvidenskabelige fag vil det som regel være fint, hvis du baserer din redegørelse på en grundbog.

Det er en stor fordel, hvis du inden din skriveperiode afstemmer med din lærer, at den grundbog du har valgt opfylder din lærers kriterier

For alle andre fag gælder, at din redegørelse bør være baseret på flere kilder. Som udgangspunkt bør du bruge mindst 3 kilder i din redegørelse, alt afhængigt af, hvor lange dine kilder er og hvilken type de er.

Dermed sikrer du dig, at din redegørelse ikke bliver for ensidig. Hvis dine kilder er uenige på et givent område, så skal du endelig forklare dette i din redegørelse.

Det er nemlig ikke altid, at der er fuldstændig enighed på et område, heller ikke mellem fagpersoner. Det trækker ned i din bedømmelse, hvis du kun præsenterer det ene synspunkt. Præsenterer du derimod sagen fra begge sider, uden selv at tage stilling til den, så er det et kæmpe plus. 


 

Sådan laver du din SRP redegørelse - Trin for trin 

 

Trin 1: Find dit materiale og læs op på det.

læs op på dit materiale til redegørelsen i srpUdgangspunktet for en god redegørelse er gode kilder og en god forståelse for emnet. De gode kilder finder du i form af bøger eller videnskabelige artikler. Forståelsen opbygger du ved at læse dine kilder igennem flere gange.

Husk at finde mindst 3 kilder du kan bygge din redegørelse op om. Undervejs i din læsning skal du tage noter til det du læser. Understreg også gerne vigtige citater. Disse kan senere blive relevante i din skriveprocess.

Mens du læser bør du have fokus på at få en god generel fornemmelse af emnet. Det er langt fra alt, hvad du læser, som behøver at være relevant for din opgave.

Det er dog vigtigt, at du får læst en masse om dit emne, da du ikke på forhånd ved, hvad der vil være relevant for din opgave. 

Mens du læser er det også vigtigt, at du har din problemformulering i baghovedet, vel og mærke det redegørende spørgsmål.

Vær opmærksom på, hvilke emner du skal præsentere. Hvis der er tale om konkrete begivenheder, så centrer din læsning om årsager og virkninger af denne begivenhed. 

Du kan finde gode læseteknikker her.


 

Trin 2: Bliv skarp på, hvilket fokus din SRP redegørelse skal have.

hvilket fokus skal din redegørelse haveI trin 1 skulle du læse op på alt, hvad der er relevant for dit emne. I trin 2 er det tid til at blive præcis omkring, hvad du skal svare på.

Du gør dette ved først og fremmest at se på dit redegørende spørgsmål.

Fordi du i trin 1 har gennemført en grundig læsning af forskellige aspekter af dit emne, har du nu en god forudsætning for at vurdere, hvad der er centralt for dit spørgsmål. 

  • Inden du begynder at skrive er det en god ide, at du formulerer 3-5 spørgsmål eller punkter. 

Disse punkter skal samlet set dække alt det væsentlige, som der bliver spurgt om i din problemformulering. 

Eksempel:

Her har vi lavet et eksempel på, hvordan du opstiller disse spørgsmål. Vi tager udgangspunkt i følgende problemformulering:

Hvordan afbødes effekten af en økonomisk krise?

For at besvare dette, skal du

Redegøre for centrale økonomiske skoler og deres syn på forskellige økonomiske mål og anvendelsen af økonomiske politikker.

Ift. denne problemformulering er det centralt at få besvaret følgende.

  • Hvilke økonomiske skoler findes, og hvilke kan siges at være centrale?

  • Hvilke økonomiske mål mener de forskellige økonomiske skoler man bør stræbe efter?

  • Hvilke midler og hvilken politik skal man ifølge de forskellige skoler tage i brug for at opnå disse mål?

Måske kan du med dette eksempel fornemme, hvor vigtigt det er, at man først har læst en del om emnet, før man overhovedet forstår sin problemformulering til fulde. De færreste ved på forhånd, hvilke økonomiske skoler der findes, og hvilke der er centrale osv. 

Du er nu klar til at begynde på din skriveprocess. 

  • Når du har besvaret et punkt fyldestgørende og præcist, så går du videre til det næste. 

  • Undervejs skal du linje for linje gennemgå om det du har skrevet er relevant for det punkt du er ved at besvare. Hvis det ikke er det, så skal linjen slettes. 

I næste punkt går vi i detaljen med, hvad din tekst skal indeholde, samt hvordan du bygger den op omkring kilderne. 


 

Trin 3: Sådan skriver du din tekst i din SRP redegørelse

Når du begynder skriveprocessen så tager du udgangspunkt i de 3-5 punkter du har opstillet i trin 2.

Du starter naturligvis med punkt nr. 1.

Nu gælder det om at finde ud af, hvor i dine kilder der står noget, som relaterer sig til dette punkt. Som hovedregel er det en god ide at bringe mindst 2 kilder i spil for, hvert punkt du besvarer.

På den måde sikrer du dig en velbalanceret besvarelse. Husk at fremhæve, hvis der er områder, hvor dine kilder ikke er enige. Det viser, at du har et solidt overblik over området. 

sådan skriver du srp redegørelsenNår du har fundet de steder, som er relevante for dine punkter, så skal du gøre følgende:

  • Læs passagen igennem et par gange. 

  • Vær sikker på, at du er helt sikker på, at du forstår teksten og dens indhold.

  • Reflekter over, hvordan denne passage har relevans for det punkt du er igang med. 

  • Formuler et par linjer, der beskriver essensen af det du har læst. 

Det er en kæmpe fordel, hvis du kan gennemføre det sidste punkt uden at have næsen i tekstpassagen. Hvis du kan undgå dette, og stadig skrive essensen ned, så har du forstået det du har læst.

Det vil skinne igennem i dit sprog. Hvis du bare omformulerer teksten linje for linje så vil dette også skinne igennem. 

Det kræver naturligvis lidt mere tid at opbygge en så god forståelse, at du ikke behøver at sidde med hovedet i teksten og omskrive den.

Til gengæld bliver din redegørelse væsentlig bedre, og du får samtidig en langt bedre forståelse for din SRP. En forståelse, som også vil give dig et langt bedre udgangspunkt i de andre dele af din SRP. 


 

Sådan anvender du citater

Det er fint at inddrage citater i din redegørelse, men det er ikke noget krav. Hvis du inddrager citater i din redegørelse bør ét af følgende punkter være opfyldt:

  • Citatet er formuleret så præcist, at du med dine egne ord skal bruge langt mere tekst på at forklare det samme.

  • Citatet er kort nok til, at du kan inddrage det som en naturlig del af din tekst (vi går mere i dybden med, hvordan du gør dette længere nede). 

Hvis du har et citat, der er længere end 2 linjer, så skal citatet stå fremhævet for sig selv i din tekst. Det vil sige, at der skal være mellemrum over og under citatet. 

Er citatet længere end linjer skal det være virkelig velformuleret, hvis du skal inddrage det. 

Du kan sagtens skrive en fremragende redegørelse uden brug af citater. Finder du nogle relevante citater kan de dog også fungere som et fint krydderi til din tekst. 

Formalia ifm. brug af citater

Når du bruger citater i din opgave skal du have styr på nogle basale ting. Der hører en rimelig fast struktur til når man bruger citater. Alt det gennemgår vi her. 

 

1. Du skal præsentere citatet

Inden du kommer med selve citatet i opgaven, så skal du gøre det klart for læseren, hvordan citatet hænger sammen med din øvrige tekst. Du bør også introducere navnet på den forfatter, der har skrevet citatet. 

2. Indsæt selve citatet.

Dette punkt forklarer sig selv. Når du har præsenteret citatet, så indsætter du det i din tekst.

3. Forklar citatet

Du kan ikke bare gå ud fra, at læseren forstår, hvorfor citatet er relevant. Det er sikkert åbenlyst i dine øjne, men det er fordi du har siddet og arbejdet fokuseret med opgaven - det har din læser ikke. Derfor er det nødvendigt at forklare, hvordan citatet uddyber din pointe. Forklaringen skal også gerne skabe en naturlig overgang til det du vil skrive om som det næste.

Eksempel

Her har vi fundet et eksempel, hvor Trumps truende udtalelser til Nordkorea bliver diskuteret. Vi har markeret, hvor citatet præsenteres og hvor det forklares.

"Liselotte Odgaard, ekspert i asiatiske forhold ved Forsvarsakademiet, mener at Nordkorea, på trods af Trumps trusler, alligevel vil se sig nødsaget til at anskaffe atomvåben: ”Hvis det, der skal til, for at de kan overleve, er a-våben, så skaffer de sig a-våben. De er jo truet på deres eksistens.” Odgaard ser på denne måde ikke, at Trumps adfærd skulle forhindre Nordkoreanske militære tiltag, men at den derimod blot fører til yderligere oprustning. Netop dette er Rasmus Jacobsen, cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet med speciale i Mellemøsten, også inde på i sin artikel. 

Pointen i citatet er, at Nordkorea vil anskaffe sig atomvåben, uanset om Trump truer dem eller ej

Netop denne pointe forklares også i præsentationen af citatet. Læg mærke til at forfatterens navn, samt hendes titel, også præsenteres.

Derefter følger en forklaring, hvor pointen igen opsummeres. Forklaringen lægger også op til, at diskussionen kan føres videre med en anden eksperts synspunkt på sagen.

Du kan læse mere om, hvilke krav til formalia der gør sig gældende ift. citater her.

Citat eller gengivelse

En af de problemformuleringer man støder på, når man skriver redegørelsen er, om man skal citere et tekststykke eller gengive det. (Uanset hvad du vælger skal du dog stadigvæk huske at lave en henvisning). Der findes ikke nogen entydig regel for dette, men vi har lavet en guide, der hjælper dig med at træffe den rette beslutning.

Du skal lave en gengivelse, hvis…

  • Du fortæller om kolde fakta (årstal, indbyggertal, økonomiske nøgletal osv. osv.) 

  • Det er indholdet af teksten, der er vigtigt, og ikke selve formuleringen. 

Du skal lave et citat, hvis…

  • Det underbygger en af dine vigtige pointer. I trin 2 skrev vi om, hvordan du skulle formulere 3-5 spørgsmål, der skulle besvares for at komme ordentligt omkring dit redegørende spørgsmål. Hvis dit citat underbygger ét af disse spørgsmål, så er det berettiget at indsætte citatet. Det skal fremgå tydeligt i din tekst, hvilken pointe dit citat understøtter. Det forvirrer læseren, hvis det ikke er tydeligt, hvorfor der indgår et citat i din tekst. 


 

SRP redegørelse eksempler

Vi har her udvalgt nogle uddrag fra redegørelser i forskellige fag.

Du kan også finde en masse eksempler på hele SRP-opgaver her.

Redegørelse i primært samfundsfag, hvor begrebet social arv defineres:

I år 1969 udkom bogen ”Den sociale arv” af den svenske psykiater Gustav Jonsson, hvor begrebet social arv for første gang blev benyttet. Sidenhen er begrebet blevet udbredt, og har generelt en negativ diskurs. Den sociale arv er forestillingen om, at der sker en overførsel af økonomiske, psykologiske og sociale træk primært fra generation til generation, men der kan også være tale om en arv fra andre dele af socialisationsprocessen. Ift. dette, betegner den social arv i hvilken udstrækning sociale opvækstbetingelser er medvirkende til at forme individernes livschancer. Når individet arver forældrenes sociale placering, forstås det som individets opnåede uddannelseslængde eller -type og livsstil er identisk med sine forældres eller venners, med den samme sociale status. Man taler hovedsageligt om negativ social arv, som betegner, at individet påvirkes negativt og har begrænsede muligheder (lav social mobilitet). Positiv social arv kan dog også forekomme, som betegnes ved, at individet påvirkes positivt, og har mange muligheder i forhold til at havne i en bedre social klasse med bedre levevilkår. Social arv er ikke et veldefineret begreb, men snarere en billedlig beskrivelse om, at børn ”går i forældrenes fodspor”. Det er ikke en lovmæssighed for det enkelte menneske men en tendens i samfundet, hvilket vil blive optegnet og senere diskuteret.

Find hele opgaven her.

Redegørelse i primært biologi, hvor der redegøres for forskellige varianter af sygdommen Diabetes.

Diabetes (Diabetes Mellitus) er en verdensomfattende sygdom, som cirka 267.350 danskere lever med. Diabetes inddeles i tre hovedtyper, hvor der findes adskillige sorter. Hver af disse varianter har en specifik og unik virkning på kroppen og den overordnet sundhedstilstand. Diabetes er en stofskiftesygdom, som tager udgangspunkt i omsætningen af glukose, hvilket medhjælper en række livsnødvendige processer i kroppen. Det er væsentligt i alle typerne af diabetes, at hormonet insulin er den manglende komponent. 

I type-1 diabetes er der tale om en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet reagerer imod de beta-celler, som er insulinproducerende. Cirka 10% af alle med diabetes har type-1.

Type-1,5 er en blanding af type-1 og type-2. Her reagerer antistofferne i immunsystemet imod bugspytkirtlens insulinproducerende beta-celler. Cirka 10% af alle med diabetes har denne type.

Type 2 er en lidt anderledes sygdom. Den kaldes for livsstilsygdommen, og den udgør cirka 80% af alle diabetestilfælde. Når man har diabetes type-2, så er følsomheden for insulin nedsat, såfremt at glukoseoptagelsen bliver komprimeret. Type-2 diabetes er ofte forbundet med overvægt, og en forhøjet mængde insulin i blodet. Hyperinsulinæmi forekommer grundet den forringet insulinfølsomhed, der resulterer i insulinresistens. Når cellerne ikke kan omdanne samme mængde glukose som der indtages, nedregulerer de transporten igennem cellemembranen, og glukosen forbliver i blodet. Hyperglykæmi er resultatet af diabetes type-2, og det kan medfører en masse livstruende følgesygdomme. Type-2 diabetes er meget udbredt, da den netop er ”livsstilssygdommen” og det kræver intet mere, end en usund livsstil, til at udvikle type-2 diabetes og nedsat følsomhed for det vigtige hormon insulin.

Find hele opgaven her.