SRP redegørelse eksempel - Matematik og samfundsfag

SRP redegørelse eksempel - Matematik og samfundsfag

Her finder du et eksempel på en redegørelse fra en tidligere SRP opgave, skrevet i matematik. Idéel som inspiration til din egen opgave. 

Du kan finde hele opgaven her.

Opgaveformulering:

Redegør for centrale økonomiske skolers syn på økonomiske mål og anvendelsen af økonomiske politikker

Besvarelse

Økonomi er en samfundsfaglig videnskab, men modsat naturvidenskaberne er den ikke objektiv. Derfor findes der også inden for økonomien flere forskellige skoler med hver deres opfattelse af, hvorledes økonomien bør styres.

De skoler, som her vil blive gennemgået er keynesianismen, neoliberalismen, neoklassikerne og marxismen.

(Det kan selvfølgelig diskuteres om marxismen, specielt i Vesten, er en central skole, men det kan være svært at forklare alle finanskrisens elementer fyldestgørende ud fra de skoler, som historisk har haft størst indflydelse i den vestlige verden. Derfor er marxismen taget med som et alternativ til de mere klassiske teoretiske retninger.)

Neoliberalismen – Den forsigtige hånd

Neoliberalismen rummer flere underteorier, hvoraf de to mest væsentlige her er gennemgået. Det drejer sig om monetarismen og udbudsøkonomien.

Monetarismen konstaterer, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor mange penge, der er i omløb og aktivitetsniveauet i økonomien. Er pengemængden for stor, vil aktivitetsniveauet ligeledes blive det, hvilket medfører en overophedning af økonomien. På sigt vil dette føre til inflation. 

Hos monetaristerne er den vigtigste prioritet i forhold til økonomien en bekæmpelse af inflationen. Dette kan gøres ved at formindske pengemængden, da en sådan formindskelse vil medføre, at aktivitetsniveauet dæmpes. Udover en regulering af pengemængden skal politikerne, ifølge monetarismen, ikke benytte sig af hverken finans- eller pengepolitiske værktøjer. 

I stedet vil markedsmekanismen sikre, at samfundsøkonomien finder tilbage til ligevægt. Modstanden mod at anvende f.eks. en aktiv finanspolitik bunder i, at det er meget vanskeligt at ”time”, hvornår den rette finanspolitik bør anvendes. 

Inden man får stillet diagnosen på den økonomiske situation, valgt de rette værktøjer og set effekterne af den implementerede politik, kan der gå lang tid.

Undervejs kan konjunktursituationen have ændret sig således, at man foretager de helt forkerte ændringer i økonomien.

Udbudsøkonomerne er specielt interesseret i sammenhængen mellem udbud af arbejdskraft og inflation. Says lov foreskriver, at et ethvert udbud vil skabe sin egen efterspørgsel, og er vigtig i udbudsøkonomien. Teorien siger specifikt, at jo større udbuddet af arbejdskraft bliver, jo mere interessant vil det være for arbejdsgiverne at ansætte flere mennesker. 

Forudsætningen for dette er, at når udbuddet af arbejdskraft øges, skal lønningerne falde tilsvarende. Et større udbud af arbejdskraft kan, ifølge denne teor,i opnås ved at sætte skatterne ned, således at incitamentet til at arbejde mere forstørres. Hvis lønningerne samtidigt skal falde, er det vigtigt, at diverse fagforeninger ikke kæmper for meget imod.

Keynes – Den synlige hånd

Ifølge keynesianismen kan økonomien kan komme så meget ud af ligevægt, at der vil gå alt for lang tid inden den vil genoprette sig selv. Dette kan ifølge Keynes ske pga. to forskellige årsager. For det første er folkets og virksomhedernes forventninger til fremtiden usikker og forskellig fra individ til individ, og fra virksomhed til virksomhed. 

Dette medfører, at konsekvensen af økonomiske dispositioner ikke kan forudsiges med sikkerhed. For det andet gør institutioner som banker og pensionskasser det muligt at spare op i finansielle aktiver, i stedet for at foretage investeringer i reale aktiver.

Som konsekvens vil økonomien køre fast, hvis fremtidsforventningerne bliver for pessimistiske, eller hvis for mange mennesker lader opsparingen foregå i finansielle aktiver. På denne måde bliver efterspørgslen i samfundet for lav og beskæftigelsen falder og risikerer at blive langvarig.

En sådan stagnation i økonomien er, ifølge Keynes kritisk, da en fuld beskæftigelse er essentiel for en sund økonomi og forudsætningen for, at en nation kan udnytte sit fulde økonomiske potentiale. Bliver beskæftigelsen for lav, er det derfor op til politikerne at øge den samlede efterspørgsel i landet igen.

Dette bø,r ifølge keynesianismen, gøres ved at føre en ekspansiv finanspolitik, hvor man øger det offentlige forbrug og de offentlige investeringer.

Målsætningen i keynesianismen er altså en fuld beskæftigelse, hvilket politikerne skal sikre ved anvendelsen af en aktiv finans- og pengepolitik. Dette gøres ved anvendelsen af en finanspolitik, som udjævner de aktuelle konjunkturudsving.

Marxismen – Den retfærdige hånd

Ifølge marxismen er der i kapitalismen indbygget et grundlæggende modsætningsforhold mellem arbejderne på den ene side, og arbejdsgiverne på den anden. Det ligger nemlig i arbejdernes interesse at modtage højere lønninger, specielt fordi værdien af deres arbejde overstiger deres løn.

Modsat er arbejdsgiverne interesseret i at holde lønniveauet nede, da de søger at skabe størst muligt profit i virksomheden. Dette modsætningsforhold skaber ifølge marxismen en klassekamp, som kun vil skabe flere og flere konflikter indtil kapitalismen uundgåeligt bryder sammen.

Målet med en marxistisk økonomi er en retfærdig fordeling af det overskud, som skabes af produktionen. Man operer derfor ikke med ”den usynlige hånd” som markedsmekanisme, men derimod den ”retfærdige hånd”. Dette gøres på mest fordelagtig vis, ved at afskaffe den private ejendomsret og indføre socialisme.

Dog ikke den form for socialliberalisme som Danmark bl.a. er kendetegnet ved, men en form, hvor al planlægning af produktionen sker hos staten. Dette kaldes også planøkonomi.