Tips & Tricks - Sådan sælger du mest muligt

Tips & Tricks - Sådan sælger du mest muligt

Hovedreglen for at sikre sig en langvarig indkomst gennem Godeopgaver.dk er, at kvaliteten af dine opgaver er helt i top. Upload kun de opgaver, hvor du ved at bedømmelsen har været en to-cifret karakter. På den måde opbygger du et ry, bl.a. gennem brugerbedømmelser, der giver dig en troværdighed når potentielle købere overvejer din opgave. Har du problemer med at uploade din opgave, så tjek vores trin for trin guide ud.

Har du styr på kvaliteten kan du med fordel læse videre, hvor vi har samlet nogle tips og tricks, der vil skrue op for din indtjening.

Brugervenlighed
Det er vigtigt, at en køber nemt kan navigere rundt i, hvad din opgave handler om. Derfor bør du udfylde alt relevant information når du uploader din opgave. Indsæt også gerne et  uddrag af din opgave, og giv en grundig beskrivelse af, hvad opgaven indeholder. På den måde klæder du køberen på til at træffe en beslutning om, hvorvidt din opgave er den de mangler. Beskrivelsen bør som minimum indeholde titlen og informationerne, som fremgår af opgaveformuleringen.

Prissætning
Eksperimenter gerne med prisen på dine opgaver. Hvis en opgave har ligget længere tid uden at blive solgt, og du naturligvis kan stå inde for kvaliteten, så prøv at sæt prisen ned. Går din opgave som varmt brød kan du forsøge at sætte prisen lidt op. Hold dog som udgangspunkt prisen på et lavt niveau.

Markedsføring
Du kan selv gøre en del for at markedsføre dine opgaver, især gennem de sociale medier. Der findes mange grupper, hvor der er stor forespørgsel på gymnasierelateret hjælp. Har du lavet en opgave eller lignende, som kan være relevant, så smid linket til din opgave i disse grupper. Det kræver lidt tid, men det kan samtidig være med til at kickstarte din salgsprocess.

Produktudvikling
Du skal ikke nødvendigvis sælge opgaver på Godeopgaver.dk. Du kan sælge ting som notesamlinger og skabeloner til specifikke opgaver eller opgavetyper, kort og godt alt, hvad der kan give en hjælpende hånd til andre studerende. Det er kun fantasien, som sætter grænser her, så kom igang med at skabe noget, der kan være til gavn for dine medstuderende.