pGLO-transformation - Komplet bioteknologi rapport

Formål

Formålet med forsøget er at transformere GFP-genet ind i en bakterie. Derved vil bakterien blive i stand til at producere det grønne fluorescerende protein. Dette vil komme til udtryk under en UV-lampe, hvor bakterien vil lyse med en grøn farve. Herefter skal transformationseffektiviteten bestemmes

Teori

Genmodificering er en teknik, hvor der ændres på arvemassen hos en organisme, således at organismen udtrykker et nyt gen. I dette forsøg er der blevet udført en genmodificering af E. coli-bakterien. Bakterierne er blevet transformeret således, at de har fået indsat GFP-genet, som koder for Grønt Fluorescerende Protein. Under forsøget er der blevet anvendt pGLO-plasmidet. Et plasmid er et cirkulært DNAstykke. Her betegner p’et, at det er et plasmid, og GLO står for glow. pGLO-plasmidet indeholder følgende gener:

- GFP-genet

- bla-genet

- araC-genet

Sikkerhed

Materialer

- LB-plade med bakteriekolonier

- Agarplade (1×LB, 2×LB/amp, 1×LB/amp/ara)

- Eppendorfrør med transformations solution

- Eppendorfrør med LB-medium

- 2 tomme eppendorfrør

- Flamingoholder til eppendorfrørene

- 7 sterile pipetter

- Sterile podenåle

- Bakke med is til isbad

- Varmekar med vand

Fremgangsmåde

Resultater og efterbehandling

Resultater med billeder

Udregning af transformationseffektiviteten

Diskussion

Nævn to egenskaber hos E. coli, som ikke er blevet ændret under forsøget.

Nævn to egenskaber, som er anderledes hos E. coli efter forsøget.

Hvordan kan I bevise, at de observerede ændringer, skyldes det, der er gjort under forsøget?

Er der bakterievækst på LB-pladen? Kan I ved at se på disse bakterier afgøre, om de er resistente over for ampicillin? Svaret begrundes!

Forklar hvordan arv og miljø begge spiller en rolle for, at det bliver muligt at se den grønne fluorescerende farve i bakterierne

Forklar med ord, hvad din beregning af transformationseffektiviteten er udtryk for

Transformationer er aldrig 100 % effektive. I dette forsøg ligger transformationseffektiviteter typisk mellem 8,0 x 10² og 7,0 x 10³ transformanter pr. μg DNA. (Kilde: Bio-Rad). Hvordan stemmer jeres resultat overens med dette?

Sammenlign jeres resultat med de øvrige gruppers resultater. Hvordan er overensstemmelsen?

Hvilke årsager kunne der være til at transformationen evt. ikke blev vellykket?