Plagiatkontrol

Godeopgaver.dk accepter IKKE plagiat i nogen former. Som platform vægter vi brugernes sikkerhed og tryghed højt, hvorfor vi har flere værktøjer i brug, der sikrer dig mod plagiat.

Dermed undgår du problemer med, at din lærer tror du har plagieret din egen opgave, at andre kopierer dine opgaver og sidst - men ikke mindst - at folk ikke køber din opgave og derefter selv uploader den igen for selv at tjene penge på den. 

Helt konkret er følgende med til at sikre, at plagiat ikke er muligt via godeopgaver.dk:

1. Vi bruger værktøjet "Plagiarism Detector" til at tjekke ALT uploadet materiale på hjemmesiden.skrive-en-opgave

Værktøjet scanner internettet igennem for materiale, hvor sætningerne matcher den uploadede opgave.

Hvis der findes materiale på nettet, som helt eller delvist indeholder sætninger, der er identiske med den uploadede opgave vil den pågældende opgave ikke blive udgivet på siden.

Dermed er det umuligt at uploade materiale på godeopgaver.dk, som er kopieret fra andre steder.

2. Plagiatkontrol er en realitet på alle gymnasier og de fleste folkeskoler

I dag anvender stort set alle uddannelsesinstitutioner plagiatkontrol. Dvs, at de ligesom her på godeopgaver.dk bruger et værktøj som "Plagiarism Detector". Dermed kan elever ikke bare købe din opgave, og derefter aflevere den som var den deres egen.

De kan naturligvis bruge den til at blive inspireret ift. udfordringer de har med at få deres egen opgave lavet færdig, men direkte kopiering er ikke muligt.

3. Kan jeg risikere at uploade min opgave og derefter blive beskyldt for plagiat, hvis min lærer tjekker min opgave og finder ud af, at den også ligger på godeopgaver.dk?

Nej, dette er ikke en risiko. For det første vil du naturligvis først kunne uploade din opgave på vores platform efter, at du har lavet den færdig og afleveret den til din lærer. Dvs, at din lærers plagiatkontrol finder sted inden, at du uploader din opgave på godeopgaver.dk.

Dermed vil din lærers plagiatværktøj ikke kunne finde nogen identiske sætninger på internettet når de tjekker din opgave igennem.

Skulle din lærer finde på at checke din opgave for plagiat længe efter du har afleveret, hvilket er utrolig sjældent, skal du heller ikke være bange for plagiatbeskyldninger. Når din opgave uploades markeres den nemlig med et tidsstempel.

Dermed kan din lærer se, at det dokument som matcher din aflevering, først er uploadet på et senere tidspunkt end din aflevering.  

Denne side anvender cookies. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores brug af cookies.